- Reklame -

Akutte medicinske tilstande er blevet gennemrevideret og genudkommer med en ny udgave. Denne gang udkommer kittelbogen med et læsevenligt og flot design, der gør bogen velegnet til hurtigt opslag, hvis man skal diagnosticere eller behandle en livstruende tilstand.

Bogen er fyldt med gode illustrationer og billeder, der bidrager til et hurtigt overblik og bedre forståelse. Bogen er bredt dækkende, men går stadig i dybden med de forskellige emner – endda også med det psykiatriske koncept denne gang.

Akutte medicinske tilstande er skrevet til den medicinstuderende i klinik og er meget velegnet til dette formål. Bogen kan desuden bruges som opslagsværk i andre tilfælde, hvor man mangler en kort og præcis forklaring af en akut medicinsk tilstand.

Jeg vil varmt anbefale Akutte medicinske tilstande som en lommebog, til de medicinstuderende, der skal ud i klinikken – den er en glimmerende hjælpende hånd at have med sig, hvis man skal have en hurtig gennemgang af en sygdom, procedure eller tilstand.

Info

Akutte medicinske tilstande
Af Nina Skavlan Godfredsen, Christina Rostrup Kruuse, Andreas Munk Petersen, Jacob Tfelt-Hansen og Tina Vilsbøl
DKK 289,95
FADL’s Forlag
13. udgave – 368 sider
Udgivelse: 2019
ISBN: 9788793590892

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.