- Reklame -

For mange studerende kan det være essentielt, at man finder den rigtige studiegruppe. Det kan nogle gange være et rodet marked at finde rundt i, og tit er det tilfældigheder, der ender med at være afgørende. Men for den nye årgang på det sundhedsfaglige fakultet er det anderledes.

Da Syddansk Universitet i marts måned var nødt til at hjemsende studerende, havde selv den senest startede årgang haft mulighed for fysisk fremmøde, hvor de studerende kunne lede efter en fremtidig studiegruppe. Situationen blev en anden for sommerstarterne 2020. De begyndte midt i et virvar af corona-restriktioner og måtte acceptere, at det ikke blev til meget fysisk fremmøde på deres skema.

Svaret på problemet med manglende mulighed for at skabe sin egen studiegruppe blev Unihelper. Herigennem svarede hver enkelt studerende på et spørgeskema, som havde til formål at sammensætte studiegrupper baseret på faglige kompetencer og ambitionsniveau.

Den gode studiegruppe

Den helt nye måde at sammensætte grupperne på gør det samtidig muligt at gå i dybden med præcis det, der gør en studiegruppe god.

Jeppe Reinhold, udvikler og en af fire stiftere af firmaet Unihelper, forklarer mig følgende: ”Det er rigtig godt at være i en gruppe, hvor alle komplimenterer hinandens egenskaber, så der eksempelvis er nogen, der er gode til at holde overblikket, og andre, der er gode til at dykke ned i detaljerne.”

Fordelingen af kompetencer er også en af de ting, medicinstuderende Amalie Greve Christensen lægger vægt på. Hun er selv startet på Syddansk Universitet i sommer og har derfor været igennem spørgeskemaet og er blevet tildelt en studiegruppe baseret på hendes svar. ”Hvis alle er gode til det samme og tilsvarende har svært ved det samme, får man ikke det optimale ud af hinanden,” forklarer hun.

Det faglige i fokus

I spørgeskemaet er det i høj grad det faglige, der bliver taget højde for, og i mindre grad det sociale. Dette skaber en anden form for studiegrupper end dem, man ellers plejer at se.

”Når studerende selv skal sørge for at danne grupper, ser man ofte, at de vælger nogle typer, de kan spejle sig i. Det kan måske være godt, hvis man gerne vil finde nogen at fejre nytårsaften med – men det er ikke altid den optimale måde at sammensætte en læsegruppe på, hvor man skal udføre komplekst projektarbejde eller uddelegere læseopgaver,” fortæller Jeppe Reinhold.

Amalie Greve Christensen er til dels enig. Hun tror, at det er svært at læse med nogen, hvor det sociale element er begrænset, men mener samtidig også, at det sociale ikke må komme til at fylde for meget. Det kan nemt gøre, at man ikke er produktiv nok og i denne sammenhæng forklarer hun følgende: ”Det er, i min optik, en balancegang, man skal lære at beherske og agere efter i den respektive læsegruppe.”

Ingen efterladt alene

Den tidligere måde at danne studiegrupper på krævede proaktive studerende. Det er en af fordelene ved Unihelper, mener Jeppe Reinhold, og han fortæller, at ”et stort antal studerende ender med at blive efterladt til sig selv, hvis de studerende selv skal danne læsegrupper.”

Amalie Greve Christensen er enig. ”Det gør en kæmpe forskel for mig, om jeg læser alene eller med andre,” fortæller hun og gør det samtidig klart, at det er for nemt at ty til overspringshandlinger, når man sidder selv. En studiegruppe er med til at give flere nuancer på tingene, mener hun.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.