- Reklame -

Kan du nikke genkendende til følelsen af stress, ensomhed eller ubalance? Oplever du at føle dig utilstrækkelig og at du ikke trives? Trivselsvejledningen på SDU er i skrivende stund i gang med at afholde et online ”mentalt styrkeforløb”, som skulle afhjælpe nogle af de overstående problematikker.

Jeg har snakket med de to gruppeledere på det nye forløb, om hvad det egentlig er for noget, og hvad de håber på, at de studerende får ud af at deltage. Sanne og Mette er begge vejledere på SDU og har en stor interesse i studerendes trivsel. De har i den forbindelse tilrettelagt et online mentalt styrkeforløb for studerende, der oplever mistrivsel af den ene eller anden type.

Studiestress og mistrivsel

Jeg spørger Sanne og Mette, om de vil give deres take på, hvad studiestress og mistrivsel egentlig er for en størrelse, og de fortæller: ”Via vores egen Studiemiljøundersøgelse ved vi, at 23% af de studerende dagligt oplever stærke stresssymptomer (ondt i maven, hjertebanken, nedtrykthed). De studerende angiver ofte at det, der fylder mest, er høje forventninger til dem selv og præstationspres”. Det er altså alligevel ret mange studerende, der er så stressede, at de oplever stærke symptomer fra deres krop. Sanne og Mette uddyber og forklarer, hvordan følelsen af mistrivsel som regel opstår: ”Det opstår i samspillet mellem de krav, der er til individet og de ressourcer, individet har til rådighed for at imødekomme kravene. Kravene opstår i høj grad i individets møde med samfundets idealer og forventninger for eksempel til at være ung, være studerende, være samfundsborger med videre. Individet møder disse forventninger gennem hele opvæksten (både fra skole, forældre, jævnaldrende og medierne), og så internaliserer individet dem og efterstræber at efterleve dem”. Så selvom det kan virke til, at det er ens egne krav, der gør at man mistrives, skal man altså huske, at de krav kommer et sted fra, og at det aldrig udelukkende er ens egen skyld.

Et trygt og varmt rum for de studerende

Sanne og Mette ønskede at skabe et rum, hvor der var plads til alle. De fortæller blandt andet om erfaringer fra deres specialegruppe: ”Fra specialegruppen ved vi, at peer-to-peer er en væsentlig komponent, som de studerende har stor gavn af. De får oplevelsen af at have et trygt sted at sparre om deres udfordringer og succeser i specialeprocessen sammen med ligesindede, som står i samme situation som dem selv. Dette ønskede vi at genskabe i mental styrke-gruppen”. Med Coronas indtog i samfundet har nogle af rammerne dog skullet laves om, fordi mental styrke-gruppen kun har haft mulighed for at mødes online. Dette gør også, at elementet af peer-to-peer har været mindre, men de oplever dog alligevel, at de studerende har været gode til at engagere sig og deltage: ”Vi er overraskede over, hvor meget deltagerne bidrager undervejs og deler ud om sig selv. Vi oplever, at det skaber en god genkendelighed hos de andre deltagere, og det er med til at skabe det trygge rum, som vi drømte om”.

Imellem mødegangene bliver de studerende derudover, bedt om at registrere, hvornår de oplever stress og ubalance og hvilke situationer, der kan fremkalde disse følelser. På den måde har man noget ”data” om sig selv at arbejde med, når man dukker op til næste mødegang.

Sanne og Mette har allerede flere idéer i støbeskeen – så hold øje med om der mon ikke kommer noget lignende, som dette forløb, i fremtiden.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.