- Reklame -

Der ses flere og flere fjernkonsultationer over både video og telefon i psykiatrien, efter Covid-19 har overtaget verden, men kan det erstatte den samtale og tryghed, der skabes i det terapeutiske rum?

Jeg mødes med Ida, der er psykiatrisk patient og får ugentlig behandling i form af især samtaleterapi. Eller vi mødes jo faktisk slet ikke, for det kan vi ikke i de her tider. Derfor har vi en telefonsamtale, og det er ikke nyt for Ida at skulle åbne op for sine tanker på den måde. Telefonsamtaler i psykiatrien er nemlig ikke fremmede længere efter nedlukningen af landet i foråret, hvor det blev nødvendigt at sætte ind med alternativer til de normale besøg. Ida lider af angst og tvangslidelsen OCD, hvor man ofte bliver fanget i meningsløse tvangshandlinger, som går ud over hverdagen. Derfor har det været en hård tid for Ida, og der er blevet vendt op og ned på det hele.

I begyndelsen var det svært for Ida ikke at kunne komme til de aftaler, hun havde, og de aftaler, hun havde mulighed for at møde op til, var helt anderledes og præget af afstand og håndsprit. ”Normalt giver jeg enten hånd eller får et kram af min behandler, men efter Corona skal vi holde afstand, og det har været svært for mig ikke at kunne gøre, som jeg plejer.”

Idas lidelser gør, at hun ofte ikke har mulighed for at tænke klart, når vante situationer pludselig ændres, og det er gået ud over en del af hendes behandling. ”Jeg kan mærke på mig selv, at jeg har sværere ved at tage det til mig end normalt, fordi jeg føler en stor magtløshed.”

Video, når det giver mening

Ida og hendes behandler har omlagt nogle af deres aftaler til videokonsultationer, og det har været med blandede følelser. ”Faktisk har det været meget rart ikke at skulle møde op de dage, hvor jeg har haft det ekstra svært. Der har det været rart for mig at kunne sidde i mit eget hjem i mine egne rammer.” Ida pointerer dog også, at der har været situationer, hvor hun ikke har følt, at samtalen var lige så ægte som normalt. ”Det har været svært at folde sig ud på en skærm.”

Det er ikke kun patienterne, der skal vænne sig til de nye retningslinjer. Psykolog, Astrid Bjerregaard, blev færdiguddannet i juni 2020 og blev kastet direkte ud i Coronaverdenen. Hun arbejder i Team for Selvmordsforebyggelse i Lokalpsykiatri Odense, hvor hun dagligt møder ind til mundbind og visir. Astrid har endnu ikke gjort brug af fjernkonsultationer og ser helst gerne, at man bevarer det fysiske fremmøde så meget som muligt. ”Jeg kan sagtens se muligheder i videokonsultationer, men det skal bruges, når det giver mening.”

Gemt bag værnemidler

Meget af Astrids tid går på at sikre, at kommunikationen mellem hende og patienterne er klar. Hun oplever, at hun hurtigt kommer til at overgøre sin mimik, så hun er sikker på, at hendes patienter forstår, hvad hun mener og kan se, at hun er lyttende. Hun nævner, at der opstår nogle kontaktproblemer med brug af værnemidler, men at det stadig er at foretrække frem for videokonsultationer. ”Der sker noget i det terapeutiske rum mellem mig og mine patienter, som jeg ikke tror, man vil kunne skabe over video eller telefon.”

Selvom intet er, som det plejer, så er vi enige om, at den alternative behandlingsform til hver en tid vil overgå ingen behandling, og derfor står Psykiatrien i Region Syddanmark klar til at guide igennem de bedst mulige konsultationer.

Ida er et pseudonym. Identiteten er kendt af redaktionen.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.