Spørgsmålene:
1. Hvordan var det at være i klinik/praktik under coronaepidemien?
2. Hvad var den bedste klinik-/praktikoplevelse?
3. Hvordan påvirkede coronaepidemien dit klinik-/praktikophold?
Kenneth – Audiologi på 6. semester
1. Det har været en oplevelse. Jeg var nervøs og forventningsfuld over at skulle i praktik. Det er en periode, hvor vi som studerende skal lære, men også muligheden for at se vores fag i praksis. Og corona har givet endnu et element at fokusere på i en periode, hvor man virkelig skal følge med. Men overordnet set har det været en fantastisk oplevelse og en stor del af ens læring på studiet.
2. Helt klart at opleve, hvordan vores fag er i praksis. Det giver så meget at prøve de teorier og metoder, vi lærer på vores studie. Men det er også fantastisk at gøre en forskel for de patienter, vi har haft, og se, hvordan vi kan hjælpe dem med vores viden. Man bliver aldrig træt af at se en patients glade ansigt.
3. Hele planlægningen af praktikopholdet har selvfølgelig været kaotisk til tider. Vi har haft utrolig meget fokus på afspritning, afstand og visir, som selvfølgelig har fyldt meget. Vores praktikophold har været kortet ned på grund af corona. Og vi har skulle sikre, at alle coronarestriktioner blev overholdt. Det har også påvirket vores patienter, da det giver dem endnu et element at fokusere på. Det har til gengæld givet et sikkert samtaleemne, så det såkaldte ”small-talk” har været utrolig nemt. Men selvom corona har fyldt meget, så synes jeg ikke, at corona har gjort, at vores praktikophold har været spild. Det har været rigtig spændende og lærerigt.
Elisabeth – Psykologi på 10. semester
1. Jeg forestiller mig, at det var meget anderledes ift., hvad andre årgange har oplevet. Jeg skiftede bl.a. praktikplads midtvejs, da mit første praktiksted ikke havde nok relevant arbejde for mig til, at jeg ville nå at opfylde mine læringsmål. På mit andet praktiksted var hverdagen mindre berørt, men afstand og særligt mundbind/visir påvirker meget den terapeutiske relation og alliance, da ansigtsudtryk og mimik normalt er virkelig vigtige elementer af samtalerne. Desuden er det underligt at afslutte et klientforløb gennem længere tid, hvor en anden har vist én stor tillid og åbenhed, med et vink i stedet for eksempelvis et håndtryk.
2. Det er delt mellem at have oplevet, at andre har fået noget ud af at blive mødt af mig på et tidspunkt, hvor de er i krise i livet, samt at blive en del af en nærværende og givende arbejdsplads. Jeg har meget stor respekt for det fag, felt og arbejde, jeg blev en del af, og tværfaglighed og menneskelig kontakt (både mellem klienter og ansatte) blev vægtet virkelig højt.
3. Mit første praktiksted var meget påvirket af pandemien og lukkede ned, hvilket sendte os praktikanter hjem foran en skærm uden ret meget at tage os til. I mit andet forløb var der stadig fysisk fremmøde, og hverdagen var derfor mindre eksplicit påvirket. Der blev dog indført skærpede afstandsregler på stedet, og den generelle stemning omkring en national lockdown påvirkede selvfølgelig alle ansatte. Alles mentale tilstand er mere på spidsen i en sådan situation, så det krævede simultant ekstra opmærksomhed på og omsorg for både klienter, kollegaer og én selv.
Maria – Psykologi på 2. semester – i frivillig praktik
1. Jeg startede som frivillig på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet i september, så jeg har ikke prøvet at være i praktik i COVID-frie tider. I starten af mit praktikforløb mærkede jeg meget lidt til COVID-situationen, da der i september ikke var strikse, landsdækkende restriktioner. Kollegaer, der skulle forsvare Ph.d.-projekter eller lignende fik ikke lov at holde afslutningsfester grundet forsamlingsforbud. Jeg var dog ny, så jeg havde hverken nået at knytte mig til de nyudklækkede Ph.d.’er, hverken personligt eller ift. deres forskningsprojekter, eller kendt til mere festlige fejringer.
2. Det er svært at udpege én oplevelse, men selv som frivillig fik jeg lov at guide en praktikant i et par uger. Det var udfordrende og samtidig spændende og selvfølgelig meget lærerigt at blive en slags mentor for en anden.
3. Mine ansvarsområder var ikke direkte berørt af coronaepidemien; mine opgaver på forskningsenheden indebar ikke forsøgsperson- eller patientkontakt, så det er svært for mig at vurdere, hvad der var anderledes på det plan. Mine kollegaer mærkede både restriktioner og de generelt meget anderledes forhold på en hel anden måde, end jeg gjorde. For mit mere ”back-end”-orienterede arbejde betød COVID-restriktioner ærligtalt ikke så meget. Forskning vurderes som kritisk samfundsfunktion, så projekter på forskningsenheden har på intet tidspunkt været sat på pause, og der har derfor været behov for min indsats også.
Katrine – Medicin på 6. semester
1. Jeg synes, det var et godt klinikophold. Det var mit første klinikophold, så jeg har ikke noget at sammenligne med.
2. Det bedste ved klinikopholdet var de yngre læger. De var alle imødekommende og ville gerne lære fra sig. Jeg vil anbefale alle, der skal i klinik, at opsøge de yngre læger!
3. Morgenkonferencerne blev afholdt via video for at mindske risikoen for smitte. Dertil var det ikke altid, jeg kunne komme med ind til patienterne, da vi ikke måtte være for mange personer i ét rum.
