- Reklame -

I 2020 blev der på SDU optaget 110 studerende på klinisk biomekanik og 341 studerende på medicin. To uddannelser, som følges tæt ad med stort set og mange sociale og faglige grupper på tværs. Det giver grobund for diversitet og venskaber, men hvad gør den skæve fordeling af studiepladser på uddannelserne ved studiemiljøet? 

Når motivationen driller

På studierne går der rygter om, at nogle af pensumemnerne er mere relevante for de lægestuderende end for de kiropraktorstuderende. Der er selvfølgelig altid nogle udfordringer, når to forskellige studier skal strikkes sammen til en fælles bachelor. Der vil være emner, der rører mere det ene studie end det andet, men hvordan påvirker det de studerende på klinisk biomekanik? Jeg spørger en studerende, der læser til kiropraktor på 6. semester – lad os kalde ham Kim – om hans erfaringer med studiet.  

”Gennem de 2,5 år, jeg har studeret på kiropraktorstudiet, har det for mig personligt været en udfordring hvert modul at føle, at det 100% var kiropraktor, jeg læste til,” fortæller Kim. Da jeg spørger ham, hvilke ting han i sin studietid har lært, som han ikke synes er relevant for virket som kiropraktor, svarer han simpelt med ”mange ting”. Det påvirker hans læselyst, og han fortæller yderligere: ”Jeg har i moduler med meget tungt ’mediciner-stof’ og knap så meget ’kiropraktor-stof’ haft det svært med motivationen.” 

I jobbet som kiropraktor 

Selvom motivation har været svingende for Kim igennem nogle af modulerne, ser han også nogle positive ting. Han synes ikke det kan undgås, at detaljegraden i nogle af emnerne favner for stort i forhold til, hvad en kiropraktor får brug for senere hen.  

Kim fortæller følgende: ”Jeg har taget samme spørgsmål op med et par af de studerende, der er længere end mig, og de siger heldigvis, at når man kommer hen mod slutningen af studiet og skal til at diagnosticere og bruge sin samlede viden om kroppen, er det kun en god ting, og det er med til at gøre os til dygtige kiropraktorer.” 

Han tør heller ikke sige, om det udelukkende er pga. studiets opbygning, at han har haft svært ved at holde motivationen oppe i nogle af modulerne.  

Flere kombinations-studier 

Kim tror, at det ville kræve for meget at skabe en 100% kiropraktor-uddannelse. Som det ser ud lige nu, tror han ikke, at man ville kunne ændre på det store på uddannelsen på SDU. Men samtidig stiller han også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er noget, vi skal stræbe efter. Han er nemlig ikke sikker på, om det overhovedet ville gøre kiropraktorstudiet til et bedre studie.  

”Jeg tror på, at et tidligt fagligt kendskab på tværs af sundhedssystemet mellem de mange uddannelser er en god ting – måske der skulle være flere ’kombinations’-studier,” fortæller Kim afsluttende.  

Selvom fordelingen af kiropraktorstuderende og lægestuderende er skæv på SDU, kan det altså sagtens være en god ting. Det kan være med til at skabe venskaber, studiegrupper og give de studerende nogle vigtige og afgørende kontakter i deres fremtidige virke som enten kiropraktor eller læge. Og vigtigst af alt kan det være med til at gøre de studerende endnu dygtigere til deres fremtidige job.   

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.