- Reklame -

I sidste udgave af Sund & Hed introducerede vi vores nyeste klumme ”Bygge bro på SUND”, der stiller skarpt på fakultet og udspringer af et ønske om at bidrage til, at vi på SUND får mere med hinanden at gøre – både på et fagligt og et socialt plan. Tværfaglighed er dog ikke et nyt fænomen hverken på SDU eller fakultetet, og et eksempel herpå er den tværfaglige specialegruppe på SUND. For at blive klogere på konceptet har Sund & Hed talt med både en koordinator for specialegrupperne på SDU og to studerende, der er med i specialegruppen for SUND. 

”Vi laver specialegrupper på alle fakulteter og har i dette semester lavet grupper på SUND, SAMF, HUM og TEK samt en gruppe på engelsk. Specialegrupperne er tænkt som et gruppeforløb, hvor studerende kan sparre med andre studerende omkring deres speciale og særligt processen omkring specialet. Deltagerne oplever derved en peer-to-peer læring. Hver gruppe ledes af gruppeledere, der er erfarne vejledere eller undervisere, men deres rolle er hovedsageligt at facilitere snakken mellem de studerende, for eksempel med forskellige øvelser,” siger Mikkel Storm Sørensen, der er Studie- og trivselsvejleder, har været med til at starte konceptet på SDU og været gruppeleder for specialegrupper ad flere omgange. Mikkel fortæller, at motivationen bag grupper på tværs af uddannelser bunder i, at der fra koordinatorernes perspektiv er vurderet til at være meget læring og udvikling i at stifte bekendtskab med andre metoder eller tankegange, end den man kender fra sit eget studie. ”Samtidig bliver det ikke for abstrakt eller svært at forstå, når man holder det på fakultetsniveau,” uddyber han.  

Et andet perspektiv 

Dette er noget, som Katrine Skursch, der har en professionsbachelor i sygepleje og nu læser den Sundhedsfaglige Kandidat, kan nikke genkendende til. ”Nu har jeg jo selv søgt en kandidat, som var tværfaglig – for der findes også en kandidat inden for sygepleje, men jeg ville gerne en tværfaglig kandidat – og jeg har gode erfaringer med tværfaglighed, og det var derfor, jeg tænkte, det kunne være interessant at være i specialegruppen,” fortæller Katrine, der har haft en meget positiv oplevelse af at være med i gruppen.  

”Jeg kan mærke, at jeg har noget erfaring fra min baggrund, og den udøver jeg jo, men så er det også fedt nogle gange at få nogle andre perspektiver fra nogle, der kommer fra nogle andre studier og har været vant til at arbejde på nogle andre måder og kommer med nogle gode fif fra det,” uddyber Katrine.  

Også medicinstuderende Sandra Jeppesen fortæller, at der er en styrke i tværfagligheden og i at møde andre perspektiver. ”Jeg synes, det giver mig virkelig meget at snakke med andre studerende, der læser andre ting. Man får meget den samme tankegang, når man har læst på det samme universitet, læst samme materiale, haft de samme undervisere og arbejder med de samme ting. Og det synes jeg nogle gange bliver lidt kedeligt og lidt snæversynet, og så synes jeg bare, det er megafedt at få et andet perspektiv på tingene.” 

Som et eksempel på, hvordan der i gruppen arbejdes og gøres brug af medlemmernes forskellige baggrunde, nævner både Sandra og Katrine en øvelse, der er blevet brugt i forløbet. ”Sidst vi havde møde, havde vi en session, hvor vi skulle pitche vores projekter for hinanden, og der var det en virkelig god øvelse at prøve at formidle det på en måde, så alle forstår det. At skulle sige nogle virkelig nørdede ting, så alle kan være med, og hvor man ikke bruger de der virkelig specifikke fagtermer – det har været en virkelig god øvelse,” fortæller Sandra.  

Om samme øvelse siger Katrine følgende: ”Det var interessant at få feedback fra nogen, der arbejder på en helt anderledes måde en end selv. Vi kan hjælpe hinanden med, hvornår bliver det her for internt, og hvornår er det noget, som alle kan forstå. Vi har jo alle en sundhedsfaglig baggrund, så vi har en eller anden form for viden og interesse, der udspringer fra det samme.”  

Det sociale rum 

Et vigtigt element ved specialegruppen er dog også at give de specialestuderende et socialt rum og muligheden for at møde andre, der også står i samme proces, fortæller Mikkel: ”Vi ved, at specialeskrivere slår ud på ensomhedsparametre i SDU’s Studiemiljøundersøgelse, og derfor er en del af tanken bag denne gruppe, at den eksempelvis kan hjælpe med at reducere ensomhed og andre trivselsproblematikker i forbindelse med specialeprocessen.” 

For Sandra er det da netop også det sociale aspekt, der har været en særligt motiverende faktor i at opsøge tilbuddet: ”Jeg tilmeldte mig specialegruppen, primært fordi jeg læser på en anden årgang, end den jeg sædvanligvis er tilknyttet, så jeg følte mig lidt alene i det hele og alt det her med, at alt er online, så det er også lidt sværere at komme i kontakt med mennesker.” At have de andre i gruppen til at spejle problemerne i har da også været en kæmpe fordel, og fællesskabet er det vigtigste, hun tager med sig fra gruppeforløbet, fortæller Sandra. ”Man sidder i sin egen specialeverden og tænker, at man er den eneste, der sidder med de her problemer, og så snakker man med en anden, der skriver om noget helt andet og sidder med præcis samme problem. Så er der virkelig den her følelse af genkendelighed og sammenhold. At vi er i det her sammen, og alle oplever de samme problemer, og at vi nok skal finde en løsning. Det synes jeg har været det vigtigste.” 

Det er også en følelse, Katrine kender. ”Det går ud på, at vi ligesom kan græde lidt sammen over, hvor hårdt det er at skrive speciale,” fortæller Katrine med et smil og uddyber: ”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente mig af det, men det er en klar anbefaling. Alle os, der er med, skriver også speciale alene, og så er det rart lige at have nogen at snakke med.” 

Er du selv blevet interesseret i at være med i en specialegruppe, kan du læse mere om konceptet her. Det er også her, du som studerende kan tilmelde dig, når der åbnes op for dette igen til august.  

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.