- Reklame -

Som en del af 3. semester på medicinstudiet skal de studerende gennemføre fase 1 af faget Mennesker først. Her går det ud på, at man over tre møder skal få et indblik i en kronisk syg borgers liv, sygehistorie og erfaring med sundhedsvæsenet. Men i år bliver tingene dog afviklet på en lidt anderledes måde end normalt.  

Mennesker først over Zoom 

Også faget Mennesker først har måttet ofre lidt for den altædende coronapandemi. Mange af de kronisk syge borgere, der frivilligt deltager i projektet, vil være i risiko for et slemt sygdomsforløb med covid. Derfor er der fra universitets side af blevet opfordret til, at de studerende mødes med deres borgere online, enten via Zoom eller over en telefonsamtale.  

Jeg får et indblik i, hvordan dette har påvirket møderne med borgeren og udbyttet af faget ved at spørge en studerende på 3. semester om hendes erfaringer. Her er det tydeligt, at afvikling af møderne over Zoom både har haft sine fordele og ulemper. 

Den digitale afstand 

En af de ting, den studerende først og fremmest påpeger, er det underlige første møde med borgeren. Hun har, som mange andre på årgangen, mødtes med sin borger over Zoom. Den studerende fortæller følgende: ”I begyndelsen af mødet følte jeg, at den digitale afstand gjorde det svært for min borger at åbne op og fortælle om sig selv. Det var, fordi vi begge syntes, at hele set-up’et var lidt underligt og akavet.” 

Det er især kropssproget, som hun savnede ved møderne. Kropssproget er, for hende, en essentiel faktor i forsøget på at lære en ny person at kende. Særligt, når det handler om noget så sårbart som personens sygehistorie og liv. Dog gør den studerende det samtidig tydeligt, at der også var fordele ved at mødes over Zoom.  

Transporttiden er sparet 

For den studerende er det særligt den sparede transporttid, der gør en stor forskel i en studiepresset hverdag. Normalt får man som studerende i faget Mennesker først tildelt en borger inden for Region Syddanmarks grænser, derfor kan der være tale om flere timers sparet transporttid sammenlagt.  

”Derudover var det en fordel, at jeg med sikkerhed ikke ville smitte min borger med corona,” fortsætter den studerende. Det er dog sidstnævnte, der i højest grad var afgørende for, at mødet med borgeren endte med at blive afviklet på Zoom og ikke i virkeligheden. 

Når teknikken driller 

Teknikken var for den studerende ikke et problem, da hun på forhånd havde brugt tid på at instruere sin borger godt i brugen af Zoom. ”Men jeg kunne forestille mig, at det tekniske kunne være et problem blandt nogle af borgerne,” tilføjer hun til emnet.  

Hun påpeger samtidig også, at den digitale afstand var med til at modvirke det naturlige flow i samtalen. Selv oplevede hun, at hun nemt kunne komme til at afbryde sin borger, fordi lyden nogle gange var forsinket eller hakkede.  

Afslutningsvis fortæller den studerende, at hun efter mødet står tilbage med en generel positiv oplevelse. For hende fungerede Zoom fint som medie for faget, og mødet med borgeren gik, som det skulle. ”Jeg ved ikke, om det kan erstatte mødet i virkeligheden, men det er et godt alternativ,” runder hun af. 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.