Home Aktuelle opslag Besværlig mad: Sankning

Besværlig mad: Sankning

0
Besværlig mad: Sankning
Illustration: Martin Christiansen

Nu er det ved at være forår. Og med alt det her nedlukning tror jeg, at alle godt kunne bruge at komme lidt mere udenfor. Samtidig er der også en masse spiselige planter, som begynder at spire, hvilket jo er den oplagte mulighed for at komme ud og prøve kræfter med sankning. 

Selvom det er ret simpelt, og at man endelig ikke skal holde sig tilbage, skal man dog stadig være opmærksom! Nogle planter smager virkelig ringe og kan i visse tilfælde også være giftige. Det er derfor en rigtig god idé lige at læse en lille smule op på det, før man kaster sig ud i nye typer planter, eller har en med, som ved, hvad de laver. Det er god kutyme ikke at tage en hel plante, men kun plukke 1/8 af bladene, bærerne eller hvad man ellers tager. Der skal både være til andre, men vigtigst skal man også give planten en chance for at vokse og formere sig til næste år. Appen Vild Mad, er et forrygende værktøj til at lære om de spiselige planter, vi omgiver os med.  
 
Her kommer tre forslag til planter, der smager af meget, og som er nemme at finde, samt et par korte opskrifter til, hvad man kan bruge det til  

Mælkebøtter 

Mange tror, at man skal vide en hel masse om urter, før man kan gå i gang med at få noget lækkert ud af de planter, vi finder. Men egentlig skal man ikke meget længere end ud til den nærmeste græsplæne. Mælkebøtteskud kan have enormt meget smag, og kan blive en virkelig god topping til madder eller som drys på salater. 
Så snart de blomstrer, mister de smagen, så her er det vigtigt at være nogenlunde tidligt ude. Deres blomstringssæson er relativ lang, så det er muligt at finde knopper det meste af sommeren, men man har størst chance for at finde mange omkring slutningen af april. 
 
En nem måde at tilberede dem på er bare at steget dem i rigeligt olie og så drysse dem med lidt salt. Jeg selv synes, at de får en lidt popcornagtig nøddesmag, som går rigtig godt sammen tomater og kød. 
 
En anden måde at tilberede dem, som dog tager lidt længere tid, er at komme dem i et glas med groft salt. Efter en måned overhældes de med et opkog lavet på fire dele eddike, en del vand og en del sukker. Denne syltning kan bruges, som man gør med almindelige kapers eller andre pickles.

Ramsløg 

Ramsløg. Billede: Colourbox

Ramsløg er blevet utrolig populært her på det seneste. Denne plante har utrolig meget smag at byde på og fungerer ofte som erstatning for hvidløg i det nordiske køkken. Som en grunddel i det nordiske køkken som en erstatning for hvidløg har denne plante utrolig meget smag at byde på. Man skal være rimelig opmærksom på, at man ikke plukker liljekonvaller, da disse er giftige, men man kan som regel lugte sig frem. Hvis det lugter lidt skarpt af løg, er det gode tegn. Hvis der er blomster på, skal man holde sig fra dem. Ramsløg er især gode i en emulsion af fedt. Det vil sige, at de bliver bedst i en mayonnaise, eller hvis man bare lægger dem i smagsneutral olie, som man kan hælde over noget andet. 

Japansk pileurt. Billede: Colourbox

Japansk pileurt 

Japansk pileurt er en invasiv art, der lidt ligner en rødlig asparges, når den vokser. Den kan dog blive ret høj og får lyse afrundede blade. Den vokser i fugtig jord, og du kan blandt andet finde den lang Odense Ås banker. Som sagt er den invasiv, så med denne her plante skal man bare give den gas med plukningen. Jo mere, man kan fjerne af den fra den danske natur, jo bedre. Jeg selv synes, at den smager en lille smule af rabarber, når du tilbereder den, og man kan lave en fantastisk sirup af at koge den op med en del pileurt, en del sukker og fire dele vand. Urten kan også bruges i snapse og andre udtræk og fungerer desuden glimrende i mousser og andre desserter. 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.