Det kan ikke benægtes, at medicinstudiet er et kæmpestort studie. Går man af og til forbi de store årgange på universitetet, så ved man, at gruppen rummer mange personligheder. Men hvorfor er alle disse forskellige studerende endt akkurat her? Det kunne være interessant at høre, hvad der får folk over hele Danmark med forskellige baggrunde til at vælge netop dette studie. Jeg har forhørt mig iblandt dem. 

Når tilfældighederne viser vej 

En ting, der går igen blandt flere, er overraskende nok, at Medicin kom til dem ved et tilfælde. Emilie beskriver hendes vej til studiet på følgende måde: ”Jeg fik tilfældigvis et sommerferiejob på Odenses traumestuer og forelskede mig i miljøet og arbejdet og tænkte, at det var en karriere, jeg ønskede. Jeg fandt ud af, at det var det, jeg ville, cirka et kvart år før jeg søgte ind.”   

På samme måde var Medicin heller aldrig det åbenlyse valg for Emil. ”Det er slet ikke noget, jeg har vidst hele livet eller sådan noget. Det var faktisk først efter andet sabbatår, hvor jeg havde arbejdet som tjener, lærervikar og pædagogmedhjælper, at jeg fik idéen. Der var ikke nogen af de professioner, jeg kunne se mig selv blive ved med at være i, og så kom tanken bare dumpende, at jeg da egentlig kunne blive læge,” forklarer han om sine overvejelser.  

Emil gør det klart, at han vidste, at Medicin var det rigtige valg fra start. ”Da jeg først havde tænkt den tanke, så var der noget, der faldt på plads inden i mig,” fortæller han. Men det er ikke altid en selvfølge, at man fra start ved, at man har valgt rigtigt.  

For Rikke var det egentlig jordmoderstudiet, der tiltrak hendes opmærksomhed, men på grund af det høje snit var hun nødt til at finde et alternativ og endte derfor med at give Medicin et skud. Hun siger: ”Jeg var slet ikke sikker på, at jeg ville læse medicin, da jeg startede. Jeg blev først bekræftet i mit valg efter studiestart.”  

Altid med Medicin i baghovedet 

Når jeg forhører mig blandt de forskellige medicinstuderende, står det dog også klart, at nogen har været afklaret længe.  

En af disse er Leena, som fortæller mig følgende: ”Jeg har haft en idé om at læse medicin, siden jeg nok var en 12 år gammel, da det var der, hvor mine interesser løb lidt sammen.” Hun fortæller, at det dog aldrig var helt sikkert, og at hun også tænkte i alternativer. Alligevel var Medicin altid førstevalg. ”Jeg har dengang ansøgt flere forskellige studieretninger inden for naturvidenskab og sundhed, men med Medicin som min førsteprioritet og Klinisk biomekanik som min anden.”  

Blandt flere af de studerende tegner der sig også et mønster af, at idéen om Medicin er kommet fra en indsigt i hospitalslivet og den sundhedsfaglige verden hjemmefra. Dette gør sig gældende for Jens Christian. Han fortæller: ”Jeg er femtegenerations medicinstuderende, men selvom der er mange læger i min familie, var der ingen, som sagde, at jeg skulle blive læge. Det kom bare naturligt.”  

På samme måde har Anna også haft kendskab til de sundhedsfaglige fag igennem familie. ”Min mor er sygeplejerske, og mange af mine kusiner er også sygeplejersker. Som ung havde jeg været med min mor på arbejde for at opleve miljøet og kunne egentlig godt lide det, men jeg kunne godt tænke mig at gøre mere,” fortæller hun. 

Grib chancen – det er aldrig for sent 

Til trods for, at Anna som ung havde tænkt denne tanke, var Medicin ikke det første studie, hun prøvede af. ”Jeg har altid haft mange forskellige interesser, og derfor var det også meget svært for mig at skulle vælge et bestemt studie, dog har jeg altid syntes, at den medicinske verden var spændende. Jeg tænkte dog, at jeg ville noget mere forskning og valgte derfor først at læse biomedicin,” fortæller hun. Der gik dog ikke længe, før det gik op for hende, at studiet ikke var noget for hende, og hun skiftede til Medicin. 

Der er heldigvis altid plads til at vælge om. Tror man, at medicinstudiet er noget for en, skal man aldrig være bange for at gribe chancen. Mikkel valgte at kaste sig ud i medicinstudiet i en alder af 40 år. 

”Efter 14 år som ambulanceredder syntes jeg i 2018, at jeg trængte til at udvikle mig lidt. Den højeste uddannelse i ambulancen er paramediciner, og det blev jeg i 2011. Så derfor gik jeg i gang med at opgradere min sproglige studentereksamen fra 2000. Blev færdig med det i foråret 2020 og kom derefter ind i første forsøg på kvote 2,” fortæller Mikkel om sit skift til medicinstudiet. Han fortæller, at han har fået stor støtte fra sin hustru. 

Et rummeligt studie 

Efter at have snakket med alle disse studerende fra forskellige årgange, er det tydeligt for mig, at der er mange forskellige baggrundshistorier på medicinstudiet.  

Nogle vidste fra start, at Medicin var det rigtige for dem, mens andre fandt ud af det i sidste øjeblik – måske endda mere eller mindre som en tilfældighed. Det bekræfter, at mange veje fører til medicinstudiet, og at forskellige personligheder godt kan høre hjemme på den samme hylde. Netop dette er med til at gøre studiet endnu sjovere og federe.