- Reklame -

Klokken er 07.33. Der er 42 minutter til, jeg skal sidde til undervisning om akut behandling af taky- og bradyarrytmier, men jeg sad og drak øl i går i stedet for at læse op. Normalt ville jeg dukke uforberedt op, forsøge at koncentrere mig de første 12 minutter, men på et tidspunkt blive koblet af, fordi det alligevel går for stærkt til mit stakkels, uforberedte hoved. Men i dag bliver det anderledes. Jeg sætter mig op på cyklen, tager mine høretelefoner i ørene og åbner appen Curriculy.  

En gruppe unge læger og medicinstuderende har startet et podcastprojekt, hvor de har lavet 10 minutters introduktioner til mere end 150 forskellige sygdomme indenfor blandt andet gyn/obs, psykiatri, pædiatri, dermatologi og ja, akut medicin. Der har været speciallæger inde over alle programmerne for at læse faglig korrektur, så kvaliteten er helt i top.

Jeg finder programmet om den akutte behandling af takyarytmi og træder i pedalerne. 13 minutter og 45 sekunder senere er programmet færdigt og det afløses af 9 minutter og 18 informative sekunder om bradyarytmier. 07.56 er jeg fuldt forberedt. Jeg sætter noget musik på for at hvile hovedet på den sidste del af turen og triller velforberedt ind foran hospitalet – klar til undervisning.

Mit navn er Morten Ruge, jeg blev læge i januar og er derudover stifter af Lubdub productions, der laver medicinske podcasts til sundhedsvæsnet, og jeg håber, du har lyst til at give vores projekt et lyt. Vi har arbejdet benhårdt det seneste år for at få så mange udsendelser som muligt klar til, at du kan lytte med, og vi har mange flere programmer på vej. Så i fremtiden kan du lytte med, lige meget hvilke sygdomme du læser op på og lige meget om du sidder på cyklen, i bilen, står foran gryderne eller har et barn på armen, som ikke vil give dig ro til at åbne en bog. 

Du kan finde appen på Curriculy.com eller bare søge den frem i din app-store. 

Tusind tak, fordi du tjekker vores projekt ud og tak fordi du lytter med! 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.