- Reklame -

Det er sjovt, hvordan et tabu kan rykke sig med årene. Der var engang, hvor man var 12 år gammel, og det pinligste i hele verden var at indrømme, at man havde fået menstruation. Så blev man ældre, og pludselig var det sex, der blev det pinlige emne at tale højt om. Men her, mange år senere, taler vi gerne højt om menstruation og sex – for tabuet har igen flyttet sig til et helt nyt, farligt emne. 

Den tophemmelige sygdom 

Unge fra vores generation er jo fuldstændigt skøre, for vi knalder til højre og venstre og har aldrig i vores liv prøvet at sætte et kondom korrekt på i første forsøg. Samtidig med, at vi påstår, at ”kondomer ikke fås i store nok størrelser til mig” (hvilket vi alle ved er løgn), og at ”gummi tager hele følelsen af sex”, så er vi utroligt dårlige til at tale højt om sexsygdomme. Vi forbinder det med noget pinligt og akavet og behandler det på en måde, som vi ikke ville have behandlet en hver anden sygdom på. Man går da for fanden ikke rundt og holder kortene helt tæt til kroppen, hvis man har diabetes eller er blevet smittet med influenza. 

Men den skamfølelse, der følger med sexsygdommene, får desværre kun negative konsekvenser for os alle. Tænk på hvor mange gange klamydia kunne have været udryddet, hvis ikke vi lod os selv drukne i akavethed, så snart den positive test tikkede ind på telefonen. Uanset hvor åndssvag ens ekskæreste er, så skylder man at advare personen, før sygdommen er gået videre i kæden.  

Og lad os lige få en ting på det rene: Det er ikke pinligt at blive testet for sexsygdomme. Stå nu bare ved, at du er et ansvarligt voksent menneske, der går regelmæssigt til tjek for at sikre, at det ikke er dig, der bidrager til klamydias overlevelse. Tænk, hvis man stod i køen til corona-test og syntes, at det var vildt pinligt, at andre vidste, man blev testet for en sygdom. 

Lever vi stadig i gammel tid? 

Det undrer mig, hvor denne akavethed og skamfølelse kommer fra. I dag har mange et afslappet forhold til sex, men lige så snart, der er tale om sexsygdomme, så opfører vi os fuldstændigt sexforskrækket og lader som om, at det er helt forkert at have sex. Nå ja, måske kom kondomet ikke lige på i farten, men sex er for helvede naturligt, og nogle gange ryger der noget mindre sjovt med i akten.  

Lad os lige se at få skubbet os selv ud af det 19. århundrede og ind i en tid, hvor vi kan tale om tingene og fortælle hinanden, uden at føle os forkerte, at vi har en sexsygdom. Jo flere, der snakker åbent om det, jo lettere bliver det også at bryde tabuet og turde stå ved det. 

Hvis man tør have sex uden kondom, så burde man også turde sige det, hvis man får en sexsygdom. Der er intet at være flov over.  

Men hvordan får man det så lige sagt? 

Nogle sexsygdomme svier og kløer, mens andre bare er der, uden at man rigtig bemærker det. Man bliver nok overrasket over, hvor mange der i virkeligheden ikke rigtig får symptomer, når de får en sexsygdom. Derfor er det godt at tale højt med hinanden om symptomer og informere folk, man har været sammen med, om, at man har fået en sexsygdom.  

Det er lige med at finde ud af, hvordan det skal siges. En rigtig dårlig taktik er at gå til angreb. Hold nu op med at beskylde Gud og hver mand for, at det er dem, der har smittet dig. Tag bare en slapper og behandl sexsygdommen som en hvilken som helst anden sygdom. De færreste går da og peger fingre, når de har fået influenza.  

Man behøver heller ikke at køre tykt på med sødmen, og der har aldrig været behov for et langt undskyldningsbrev, præcis som man ikke skylder nogen en forklaring af, hvor sygdommen kommer fra. Kort og kontant virker helt fint. ”Hej x, jeg er testet positiv for y. Jeg opfordrer dig til at blive testet.” Se, så slemt var det da ikke? 

Javist har det aldrig været sjovt at være syg, men det er ikke meningen, at vi skal gå og være flove over det. Lad os hjælpe hinanden med at komme ud af vores sexsygdomsforskrækkelse. 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.