Med et stigende coronasmittetal, flere restriktioner og en nytilkommen variant kunne man grue for, om onlineundervisningen på SUND var på vej retur. Men er det virkelig en så dårlig ting, hvis vi igen skulle tage en måned eller to hjemme foran skærmen? Vi har forhørt os hos nogle af underviserne på SUND, som giver deres bud på, hvad der faktisk fungerer ved den alternative undervisning, og hvad de samtidig savner allermindst fra netop det.
En større fleksibilitet
Vi har nok efterhånden alle sammen en holdning til, hvordan vi har det med onlineundervisning. Nogen holder enormt meget af at kunne sidde i sengen i nattøj og se forelæsning, mens de fleste af os nok nyder at kunne gense undervisningen på alle tidspunkter, og så er der også dem, som hader det som pesten. Det kan selvfølgelig også være både og, og spørger man underviserne, er der nemlig både klare fordele, men også ulemper ved onlineundervisning.
Olaf Chresten Jensen, seniorforsker og Speciallæge i Arbejdsmedicin, er især optimistisk over for fleksibiliteten i den digitale undervisning: ”De studerende kan deltage i undervisningen alle steder fra, når de har internetforbindelse, og de har adgang til klassen uden at skulle transportere sig.” Samtidig fremhæver han den lettere hverdag for også underviserne, som heller ikke behøver transport eller at tænke så meget over påklædning – især den sidste del nikker størstedelen af os studerende nok også genkendende til.
Adjunkt og underviser i teoretisk biomekanik, Steen Harsted, mener, at mange dele af onlineundervisningen har fungeret overraskende godt. Faktisk så godt at noget af det virker mindst lige så godt, hvis ikke bedre, end den normale. Han taler især også om fleksibiliteten, man har som studerende og underviser. Steen Harsted fortæller faktisk også – måske overraskende for mange af os – om gode erfaringer med nogle af de praktiske fag. I faget teoretisk biomekanik, hvor man undersøger anatomiske strukturer og eksempelvis skal lave bækkenbevægelser, der har man med onlineundervisning mulighed for at stå i fred og ro i sit eget hjem, hvilket ifølge Steen er en fordel for nogen fremfor at skulle gøre det foran alle i et teorilokale.
Begge undervisere fremhæver også de studerendes fordel i, at undervisningen og studiematerialet er tilgængeligt hele tiden og dermed kan bruges, når det passer bedst ind.
Breakout-rooms deler vandene
Uanset man kan lide dem eller ej, så har de altså været et massivt samtaleemne de seneste års tid – breakout-rooms. Faktisk er underviserne heller ikke helt enige om, hvordan det står til med brugen af de alternative gruppearbejdsrum. Ph.d.-studerende fra Fysisk aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Stephanie Mann fremhæver det svære i at få faciliteret det gode gruppearbejde og få gode diskussioner på store hold, når det foregår i breakout-rooms: ”En god diskussion er lettere at få op at stå, hvor man kan se hinanden (eksempelvis aflæse kropssprog). Gruppearbejdet kan være svært at styre, da man ikke kan se alle og skal ind i de forskellige breakout-rooms for at sikre sig, at der blive arbejdet.” Hun er dog også tilhænger af muligheden for at kunne undervise fra alle steder samt fleksibiliteten i at kunne lave kortere oplæg uden at skulle sidde og vente på næste hold i flere timer – især for pendlere som hende selv.
Steen Harsted har et lidt andet synspunkt, hvad angår breakout-rooms, som han synes virker rigtig godt. Han mener nemlig, at der er gode muligheder for at skabe et rum, hvor man kan snakke i fred og ro og uden forstyrrelse af andre grupper i samme rum.
Han har dog også erfaret, at der nogle gange skal lidt mere til, før de studerende tænder mikrofonen for at stille et spørgsmål fremfor at kunne række hånden op, hvilket hurtigt kan føre til en mere statisk undervisning. Derfor kommer her en klar opfordring, når nu onlineundervisningen er kommet tilbage: interagér med din underviser! Det vil gøre undervisningen meget bedre for alle.
Træls at genindføre den manglende kontakt
Alle underviserne stemmer i, at det manglende nærvær og det personlige i at se, møde og tale med hinanden fysisk er en af de største ulemper ved onlineundervisning – både for studerende og undervisere. Steen Harsted påpeger især ulempen ved undervisning af hold, som man aldrig har set og mødt før, fordi man mangler fornemmelsen af gruppen, som man ellers får i et klasselokale, mens Olaf Chresten Jensen forklarer om det svære i eksempelvis formidlingen af tilbud om hjælp i forbindelse med specialeopgaver.
Lektor Mette Sørensen Thinggaard fremhæver, at onlineforelæsninger fungerer fornuftigt, da de som regel alligevel er envejskommunikation. Derudover er hun enig i fordelen ved det evigt og meget fleksible tilgængelige undervisningsmateriale for både studerende og undervisere samt muligheden for den optagede undervisning, som især giver mening for eksempelvis Ph.d.-kurser, hvor man ellers ofte rejser verden rundt. Dog vejer de negative aspekter stadig tungest: ”Desværre. At skulle ”undervise ind i en skærm” er meget demotiverende som underviser, da man mangler menneskelig kontakt og respons.”
Holdtimer og tutorials har været meget udfordrende, fordi onlineversionen ifølge Mette Sørensen Thinggaard mangler kvaliteten i, at man kan se rundt i et undervisningslokale og få øjenkontakt med alle: ”Man kan gøre nok så mange pædagogiske spring, men det slår aldrig, at jeg kan se, om de studerende bliver helt blanke i blikket, eller om de har en a-ha-oplevelse.”
For mig som studerende er tanken om tilbagevendende onlineundervisning blandet. Ja tak til optagede forelæsninger, billig kaffe derhjemme og muligheden for at deltage i undervisning i nattøj eller på farten! Men savnet til studiekammerater, muligheden for at se underviserne i øjnene og det faktum, at man ikke bevæger sig udenfor en hel dag, virker allerede en smule demotiverende.
Uanset om vi bliver sendt hjem igen eller ej, må vi holde hovederne oppe – alt skal nok gå!