- Reklame -

Fra film ved vi allerede, at alle medarbejdere på Retsmedicinsk Institut har lange hugtænder, lytter til klassisk musik og render rundt i en mørk og kold kælder omgivet af lig… Eller, det er i hvert fald, hvad vi tror. Sandheden er dog lidt anderledes, for i virkeligheden er Retsmedicinsk Institut en arbejdsplads ligesom en hver anden. Sund & Hed har været på besøg hos dem for at blive klogere på retsmedicin og på, hvordan tingene fungerer på et sådant sagnombundet institut.   

Obduktioner på gennemgangsetagen 

“Lille obduktionssal med vinduer lige ud til cykelparkeringen mellem WP17 og WP19.” Billede: Mathilde Dahlin Bennetsen.

I Winsløwparken iblandt de mange undervisningslokaler ligger der også lokaler, der har et helt andet formål. På stueetagen af WP17, som vi studerende nærmest kun bruger som gennemgangsetage, ligger to obduktionssale, hvor obduktioner af lig for nærmest hele Region Syddanmark finder sted. Sund & Hed mødtes her med retsmedicinsk tekniker, Tonny Hansen, der fortalte os lidt om dagligdagen på instituttet.  

Den mindste af obduktionssalene bliver brugt ved infektionstilfælde og ved obduktioner af børn. Den største bliver benyttet ved næsten alle andre former for obduktioner, og her er der plads nok til to obduktioner ad gangen. Dog er antallet af obduktioner om ugen sjældent større, end at det kan tælles på en hånd.  

”Her regner vi ikke i obduktioner om dagen, men obduktioner om ugen eller året. Vi har lige under 200 obduktioner om året, men det svinger rigtig meget,” fortæller Tonny Hansen. Han nævner blandt andet, at der i denne uge var tre obduktioner, mens der i sidste uge slet ingen var.  

Mange forskellige faggrupper samlet 

“Remedierne, der bruges til obduktionerne i den store obduktionssal.” Billede: Mathilde Dahlin Bennetsen.

Retsmedicinsk Institut huser flere faggrupper; heriblandt læger, kemikere, bioanalytikere, retsmedicinske teknikere og mange flere. Det er ikke altid, at der ved hjælp af obduktionen kan fastsættes en åbenlys dødsårsag, men her fortæller Tonny Hansen os, at kemien næsten altid kan afsløre et eller andet, som obduktionen ikke kan. Han nævner, at de stort set altid laver kemiske undersøgelser på de afdøde for at finde ud af, hvorvidt der har været alkohol eller narkotika indblandet i dødsfaldet.  

Oppe på anden sal bliver der fremstillet patologiske præparater til mikroskopisk undersøgelse. Det er lægen, der laver en bestilling af relevante vævstyper med relevant farvemetode. Her får vi lov at se med, som sådan et præparat bliver lavet. Det er bioanalytikere, der sørger for at lave disse præparater, og det forgår ved et tæt sammenspil på tværs af faggrupperne. Bioanalytikerne er med til selve obduktionen, hvor de indsamler et stykke af hver type væv, der skal undersøges. Herefter skal vævet ligge mindst 48 timer i formaldehyd for at eliminere risikoen for videreoverførsel af smitte fra den afdøde til personalet.  

Vi får forklaret, at det er meget nemmere for bioanalytikerne at fremstille et brugbart præparat, hvis også de har haft mulighed for at være med til obduktionen og se makroskopisk, hvad der skal undersøges mikroskopisk.  

Det hårdeste er de pårørende 

“Lokale, hvor de pårørende mødes med teknikkerne, inden de skal se den afdøde.” Billede: Mathilde Dahlin Bennetsen.

Selvom retsmedicinsk institut kan virke som et nørdet sted, hvor der er rig mulighed for at dykke ned i dybden og kun skulle håndtere sine egne tanker, er kommunikation og omsorg også en vigtig færdighed at kunne på instituttet. Med hver eneste obduktion følger nemlig pårørende.  

På et tidspunkt spørger vi Tonny Hansen, om han nogensinde tager sit arbejde med sig hjem. Hertil svarer han følgende: ”Jeg tager aldrig døden med mig, for det er jo det, jeg er her for. Det, der fylder mest for mig, er de pårørende.” 

Vi får lov til at komme med ind i det rum, hvor de pårørende modtages og forberedes på at skulle stå ansigt til ansigt med deres afdøde. Man kan mærke en helt særlig stemning, når man træder ind der.  

Som studerende skænker man det nok ikke megen tanke, at der i WP17, lige under undervisningslokalerne, ligger dette rum, hvor sørgende pårørende kommer for at sige farvel. Det kan være med til at skabe nogle lidt uheldige situationer. Denne svære problemstilling kan du læse mere om på følgende link: “Drukkulturen tager altså snart overhånd.” 

Lyder det som noget for dig? 

Lokalet, hvor den afdøde ligger. Gardinerne er rullet for, og der tændes stearinlys.” Billede: Mathilde Dahlin Bennetsen.

Det var en rigtig lærerig tur, som Sund & Hed havde rundt på instituttet. Som medicinstuderende er det altid muligt at skrive til Retsmedicinsk Institut og få en rundtur, så man med egne øjne kan se alle faciliteterne og blive inspireret. Så tag endelig kontakt, hvis du synes, at det lyder som noget for dig.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.