- Reklame -

”Seksualitet indeholder en ekstraordinær uendelighed, som ikke skal indkapsles eller begrænses, men må udforskes og debatteres”. Sådan lyder det i forordet til kunstmagasinet Sexualia, der samler 27 unge kunstneres værker med det til fælles, at de alle tager udgangspunkt i ordet seksualitet. Sætningen er tonesættende for magasinet, der inviterer dig ind i et ”intimt oplevelsesunivers”, hvor du kan udforske dig selv, din seksualitet og kunstværkerne foran dig. Her opmuntres du til at opsøge og være nysgerrig på det, du oplever i led med at udvide din egen forståelse. Jeg har mødtes med redaktøren bag magasinet, Roselil Aalund, til en snak om seksualitet, kunst og det at være menneske. 

Hvordan kom Sexualia til? 

Billede: Magasinet Sexualia

Jamen altså, det er mig, der har grundlagt Sexualia, og jeg fik idéen tilbage i december-januar sidste år, så det er faktisk et år siden. Jeg læser psykologi på Københavns Universitet og har altid interesseret mig rigtig meget for sexologi og også den mere filosofiske del af psykologi. Jeg skulle skrive bachelor – det gjorde jeg sidste år – og da skrev jeg om seksualitet. Men jeg havde så meget lyst til at lave et kreativt produkt, som ikke var begrænset – ligesom at seksualiteten ikke skal være begrænset – og så tænkte jeg, ”Hvordan fanden kommunikerer jeg seksualitet på den mest åbne, flydende, uendelige måde?”. Og det gør man selvfølgelig gennem kunsten. For kunst har ingen grænser, og kunst er subjektivt – man opfatter det fuldstændig forskelligt. Det er en oplevelse. Og derfor vil jeg også sige, at man ikke læser magasinet, men at man oplever det. Derfor var det fuldstændig oplagt at få en masse unge kunstnere til at fortolke seksualitet på den ene eller den anden måde. Det er meget forskellige medier, stilarter, kunstværker og temaer, som kunstnerne har taget op. Det var den måde, der kunne åbne op for mest muligt.

Hvad er formålet med Sexualia? 

Man kan sige, at formålet med Sexualia er at give opleveren en mulighed for at dykke ned i sig selv og ind i sin egen seksualitet. Man kan måske lære sig selv lidt bedre at kende, blive udfordret, provokeret, nikke genkendende til noget eller få udvidet sin horisont om seksualitet eller i virkeligheden bare det at være menneske. Jeg mener, at det er meget, meget gensidige ting; det at eksistere hører til at være et seksuelt væsen og omvendt. I vores samfund lige nu er vi meget begrænsede, fordi vi puttes i kategorier, og fordi sproget er et begrænsende medie at have med at gøre. Jeg mener, at seksualitet er helt vildt individuelt, og i virkeligheden er der jo lige så mange seksualiteter, som der er mennesker. Men jeg tror ikke, at vi får mulighed for at udforske det ordentligt, fordi der ikke bliver skabt rum til det. Den måde, vores kultur, samfund, skolesystemer, forventninger, kulturarv, traditioner og alt sådan noget er bygget op, er sort-hvidt, og jeg tror, at det er helt vildt begrænsende for mennesket ikke at få lov til at udforske den del af sig selv. 

Hvordan var processen med magasinet? 

Billede: Magasinet Sexualia

Da jeg i januar fik idéen, talte jeg med lidt forskellige mennesker om det, og bare idéen i sig selv fik ret god respons, så jeg tænkte, okay der er et eller andet her som virkelig mangler, og så samlede jeg et lille hold, som er blevet til redaktionen. Holdet består af forskellige studerende; grafisk design-studerende, kunsthistorie-studerende, kommunikation og alt sådan noget. De er alle nogle, som også synes, det er en spændende sag, men også er fagligt dygtige.  

Så I er alle sammen studerende? 

Vi er alle sammen studerende på forskellige uddannelser, og så er vi også alle unge. Alle, der har været med, har lavet det frivilligt, fordi man synes, det er en fed sag og budskab. Det samme med kunstnerne, der har været med – de har ikke fået penge for at bidrage, men har også gjort det, fordi de synes, det er et fedt projekt. Og ja, så har vi jo været i gang med at bygge et brand op. Og det tager jo pisselang tid og er skidehårdt arbejde, men vi er meget, meget stolte af magasinet og glæder os til at lave et til, som vi kan have lidt mere kreativt overskud til, fordi der er styr på meget af det andet. Så det er rigtig spændende. 

Hvad vil det sige at have mere kreativt overskud? 

Det her år har vi brugt meget energi på at finde ud af ting, som hvad skal vores font være, hvad er vores logo og hvad er Sexualia overhovedet. Det er jo selvfølgelig en evighedsproces – forhåbentligt – og noget vi bliver ved med at udvikle og arbejde på. Men der er jo også bare alle de praktiske ting, økonomi, regnskab og så videre. Vi har ikke tjent nogle penge på magasinet, tværtimod så er vi faktisk stadig i underskud, men vi gør det jo, fordi vi brænder for det. Det her har været første gang, nogen af os lavede et magasin, og så at det er blevet trykt fysisk, hvilket også har været nyt for os. Og derfor tror jeg, at vi ved næste magasin har noget mere erfaring. 

Du taler om gensidighed mellem mennesket og seksualitet. Vil du sige lidt mere om det? 

Billede: Magasinet Sexualia

Jamen, det er jo det, jeg – uha – jeg har næsten lyst til at kalde det ’forsker i’ – sådan er det jo lidt at beskæftige sig med det så meget, som jeg gør. Det var også det, jeg gjorde i min bachelor, og det er også det, jeg har gjort igennem Sexualia, kan man sige.  

Jeg føler, at seksualiteten ofte bliver isoleret som en ting i sig selv eller som det at have sex, eller hvem vi har lyst til at have sex med. Man ser det ikke rigtigt som en naturlig del af det at være menneske. Altså du kan sagtens være aseksuel, men så er det jo også en del af din seksualitet og dit menneske og din eksistens. Så det er ikke forstået på en begrænsende måde, men jeg tror, at seksualitet har mere at sige, end vi giver det credit for eller tager højde for i vores hverdagsliv.  

Det handler også bare om at være til i verden, og hvordan du ser dig selv, om kreativitet og den kontakt, man har med sig selv som menneske – som seksualiteten er en stor drivkraft i, mener jeg. Jeg synes, det er helt absurd spændende og meget, meget ærgerligt, hvor lidt det fylder i vores samfund, og det er jo, fordi det på en eller anden måde er blevet enormt tabubelagt hen ad vejen, og det er også en af grundene til, at Sexualia er så vigtigt – fordi vi godt vil nedbryde det tabu. Og man kan sige – de her år sker der jo rigtig meget i forhold til sexpositivisme – og aktivisme, som tager det til et nyt niveau og arbejder for at nedbryde det tabu, og for at man kan snakke mere åbent om sex, seksualiteter, porno og alle mulige samtaler, som det er underligt, vi aldrig har haft før. At være en del af den bølge som magasin og som kunstprojekt er helt vildt spændende. 

Og hvor er det så Sexualia befinder sig i den bevægelse og den bølge? 

Sexualia er en del af det på den måde, at det prøver at udvide vores forståelse af seksualitet. Vores vinkel sætter fokus på helheden, og det er ikke, fordi noget er bedre end andet – det skal ikke forstås på den måde. Vi har den her eksistens-del med, og det er meget vigtigt for os, at hvert enkelt menneske, som oplever det her magasin eller andre projekter, som vi kommer til at lave i fremtiden, oplever det på sin egen måde. Formålet har været at få os til at stoppe op og overveje, ”Hvad fanden er seksualitet egentligt, hvad er min seksualitet, og hvad vil det overhovedet sige at være et seksuelt væsen?” Det er dét, Sexualia vil. Hvis bare vi kan få læseren, opleveren, betragteren – hvad end man vil kalde det – til at føle noget eller tænke to gange over det, så er det klart opfyldt. Det er den refleksion, vi gerne vil have ind i samfundet.  

Jeg kommer også til at tænke – det her med at kombinere kreativitet og faglighed. Hvad er dine tanker omkring det? 

Billede: Magasinet Sexualia

Det synes jeg er en rigtig god betragtning. Jeg har en ret stor personlig interesse i begge dele – både i kunsten og i psykologien. Så det var en ret naturlig ting for mig, og jeg føler, at det er meget undervurderet, at kunsten også kan betragtes som en videnskab. Den måde, vi laver videnskab på nu, er meget naturvidenskabelig og kvantitativ og alt, der ikke kan passe ind i bestemte rammer, er dårlig videnskab – eller ikke godt nok, fordi det er svært at måle på. Og det er klart, at det er svært at måle på, fordi måleredskaberne er lavet til en anden form for videnskab. Derfor tror jeg ikke, man har set kunst som en videnskab, fordi det er meget subjektivt. Men i virkeligheden føler jeg, at det er styrken, og det føler jeg er det samme med psykologi.  

For mig er det ikke et formål at skulle generalisere, for det er ikke nødvendigvis til fordel for det menneske, man møder. Dermed ikke sagt, at der til tider ikke er behov for det ene eller det andet. Og jeg ved også godt, at vi alle sammen bare prøver at hjælpe mennesket, og det har vi også virkelig brug for. Jeg tror bare, at det, kunsten kan, er noget, som vores felt ikke kan endnu, og derfor synes jeg, det gav så god mening – og det har jeg tænkt mig at arbejde videre med – med den her kombination af kunst og psykologi, for det er helt vildt helende og kan være en helt anden måde at tænke på.  

Jeg tror også, det handler meget om at turde stille spørgsmål og ikke altid at skulle svare. Det tror jeg er sundt at kunne. Det er for mig en frihed, hvis man kan stille spørgsmål i stedet for at finde svar. Dermed ikke sagt, at man ikke skal være nysgerrig. Det handler bare om at blive ved med at undersøge, og at man egentlig aldrig er færdig med at finde ud af, hvad mennesket er, og hvad seksualitet er. 

Værkerne i Sexualia er indsamlet ud fra et open call, og redaktionen har medtaget alle henvendte værker af hensyn til at repræsentere den brede udstrækning af seksualitet. Ønsker du at dykke dybere ned i Sexualias univers, findes de på følgende sociale medier: 

Instagram: @sexualia_   

Facebook: @Sexualia – et kunstmagasin om seksualitet 

Hjemmeside: sexualia.dk

Et magasin koster 145 kroner og kan købes online på deres hjemmeside eller fysisk i Kunsthal Charlottenborg, Monday Studios, Peech eller Statens Museum for Kunst.  

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.