- Reklame -

Anmeldese af Max Benjamin Andersen, Medicin, 9. semester  

Forskning kan for nogen virke en smule langhåret, når man står og skal lære det grundlæggende. Skulle man have en interesse, eller blot mangler en bog til at forklare emnet, så er denne bog måske værd at læse.   

Bogen er – som anført i titlen – en grundbog inden for forskning. Bogen er meget pædagogisk opført med en gennemgang af de basale dele af forskning og frem til, hvordan det bruges i praksis.  

En god detalje ved bogen er de ultrakorte ’hovedpunkter’, som findes til sidst i hvert kapitel. De giver en hurtig brush-up på, hvad kapitler har forsøgt at forklare.  

Detaljegraden er dog ikke stor, så bogens dybere forklaring er begrænset, men det er som sådan heller ikke bogens intention at være dybdegående. Kort sagt kan den bruges som opslagsvært, men mangler man flere detaljer som for eksempel visse statistiske analysemetoder, så skal man lede i andet litteratur.  

Bogen kan i princippet bruges af alle, hvad enten man går på en sundhedsfaglig uddannelse eller hvis man blot kan lide forskning i sig selv. Den kan ikke kaldes en studiebog som sådan, men den forklarer emner, som er blevet gennemgået i flere fag på mit eget studie og med sikkerhed også på andre i samme felt. Personlig har jeg selv brugt bogen til at få en bedre forståelse af visse emner, procedure og fremgangsmåder. 

Prisen på bogen ligger på 295,- kr. og fylder ikke mere end den gennemsnitlige studiebog. Den kan anbefales til alle studerende, som har en interesse for forskning eller måske selv vil kaste sig ud i at lave noget i sin studietid.  

Info

Akutte medicinske tilstande
Af Per Jørgensen (red.), Mette Kjølby (red.), Jens Winther Jensen, Mette Kjølby, Henriette Lipczak, Jacob Birkler, Jan Mainz, Kirsten Lomborg, Per Jørgensen, Solvejg Kristensen, Jens Thisted, Mark Krasnik, Michael Borre, Simon Francis Thomsen, Jens Winther Jensen, Camilla Palmhøj Nielsen, Jesper Krogh, Helene Bilsted Probst, Henrik W. Bendic, Mads Skipper, Josefina Hindenburg Krausing, Søren Barlebo Rasmussen, Lars Christian Lassen, Lone Holm, Stina Bollerup, Tina Blichfeldt og Henning Søndergaard.
DKK 295.-
Munksgaard Forlag
1. udgave – 250 sider
Udgivelse: 2021
ISBN: 9788702314038

  

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.