Jeg er generelt virkelig stolt af det studiemiljø, jeg som mediciner er en del af. Man hører så tit om studier, hvor karakterer sammenlignes og studerende holder tæt med gode og brugbare noter for at gøre livet surt for alle andre. På medicinstudiet mærker jeg kun det modsatte, jeg mærker, at vi hjælper hinanden og kommer igennem pensum som et team. Det er en motiverende følelse, og jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at denne tilgang er med til at gøre os alle til dygtigere læger i sidste ende.
Derfor er der simpelthen en tendens, som jeg slet ikke forstår. Igennem min studietid har jeg set tendensen komme snigende, jeg har set den vokse og sprede sig. For ja, det er sandt, at vi studerende støtter op om hinanden. Har man været så uheldig at misse en holdtime, så er der altid nogen, der gerne vil hjælpe med noter.
Men af en eller anden grund er det dog blevet besluttet iblandt et utal af undervisere, at svar, huskeregler og hjælpende mellemregninger fra svære holdtimer er STRENGT fortroligt materiale. Det bliver håndteret, som var det en statshemmelighed. Instruktorer får simpelthen at vide, at det er fyringsgrundlag for dem at dele ud af PowerPoint-slides til holdtimerne – og jeg kunne da ikke forestille mig noget, som er mere hul i hovedet.
Jeg kan komme i tanke om et utal af måder, som holdtimeslides ville gøre livet nemmere for os studerende på. Først og fremmest det evige spørgsmål, som samtlige studerende når at stille sig selv på et eller andet tidspunkt i løbet af hvert modul: ”Har jeg nu forstået denne her opgave korrekt.”
Og den eneste måde, man kan kontrollere dette på, er via de ulovlige slides. Hvad præcis det er, underviserne tror disse tophemmelige slides vil gøre ved vores læsning, det ved jeg simpelthen ikke. Der går rygter om, at underviserne frygter, at mange ikke vil dukke op til undervisningen, hvis slidesne bliver tilgængelige for alle – og værre pjat skal man da lede længe efter. Holdundervisningen er vores livslinje på det her studie.
Denne tendens skal ophøre! Vi på medicinstudiet har kæmpet for at skabe et studiemiljø, der er generøst og givende. Hvem havde nogensinde forestillet sig, at denne egoistiske håndtering af materiale skulle komme fra universitetet selv? Alt imens vi studerende er så fantastisk gode til at hjælpe hinanden med alt, vi har.
I sidste ende er denne tendens ikke med til at gøre os til bedre læger. Den er med til at gøre, at vi bruger unødige kræfter og energi på at bekymre os, om vi nu løser opgaverne korrekt og har forstået tingene rigtigt.
I værste tilfælde kan tendensen smitte af på vores fantastiske og hjælpsomme studiemiljø. Og hertil er jeg nødt til at spørge alle de egoistiske undervisere: Er det virkelig det, I gerne vil have?
Kunne det tænkes, at de herrer og damer blev ret så forskrækkede af Corona tidens online materiale? I al fald er det hele jo blevet fjernet igen. Frygter man at blive overflødig? Det er muligt at der er en reel fare for dumme besparelser på bekostning af fysisk undervisning, og det er en bekymring vi burde dele med underviserne. Men er det så den rigtige vej at sparke nedad? Hvorfor tager de ikke kampen med regnearkene, frem for at lave åndssvage regler for de studerende? Det burde egentlig afprøves i en domstol, hvorvidt man må behandle undervisningsmateriale på et offentligt universitet, som bruges til at efterkomme en offentlig betalt opgave (nemlig uddannelse af læger), som en form for intellectual property – efter at det i flere hundrede år har været kutyme og akademisk kultur at vidensdele i fællesskab. Er det så snart forbudt at danne læsegrupper?