Tilbage i februar spillede den årlige MB Revy på Magasinet i Odense, og her mødte medicinere og biomekkere talrige op for at få sig et godt grin og drikke et par kolde fadøl. Det kunne dog tænkes, at der sad et par studerende iblandt tilskuerne og overvejede, om ikke revyen også ville være noget for dem. Derfor har vi snakket med en af revyisterne for at høre mere om revyen.
Hvorfor være med?
Emil Peter Frederiksen, der læser medicin på 8. semester, var med i revyen i år, hvor han sang i introsangen og dansede på flere numre. Det var første gang, Emil var med i revyen, men langt fra første gang, at han havde tanken om at være med.
”Faktisk blev jeg opfordret til at melde mig til revyen allerede, da jeg gik på bacheloren,” fortæller Emil. ”Min sociale tutor er med i revyen, og hun spottede dengang med det samme, at det ville jeg også synes var sjovt.”
Men dog var der langt fra tanke til handling de første par år af studiet for Emils vedkommende. ”Jeg tænkte dengang, at jeg nok skulle melde mig til revyen, men så ramte B2, og dengang troede jeg slet ikke, at der var tid til at lave noget andet. Så jeg endte med ikke at gøre det,” forklarer Emil mig.
Han fortsætter med: ”Året efter ville jeg så have meldt mig til igen, men så ramte B6, og igen troede jeg, at jeg ikke havde tid til noget. Og da jeg så endelig besluttede mig for sidste år, at nu skulle det være, blev det aflyst på grund af corona.”
Med hans egen historie i baghovedet har Emil da også en klar opfordring til alle, der sidder og overvejer at deltage, men ikke helt ved, hvornår tiden er rigtig til det: ”Grib chancen på alle semestre. For ja, man misser lidt undervisning, men man kan sagtens komme over det.”
Er jeg mon god nok?
En bekymring, som mange måske kan gå med, når de overvejer at melde sig til revyen, er nok også, om man skal have sceneerfaring for at måtte være med.
Selvom Emil selv har været med i både musicals i gymnasiet, gået på musikefterskole og spillet amatørteater flere år i løbet af sin opvækst, slår han dog følgende klart fast. ”Man behøver slet ikke at være scenevant.”
Emil kastede sig da også ud i noget helt nyt i revyen i år. ”Jeg har ikke danset før, men det synes jeg bare er sjovt,” fortæller han.
Dog var han slet ikke nervøs for at skulle prøve noget nyt af i de rammer, hertil forklarer han følgende: ”Man bliver jo bare guidet og instrueret hele vejen, så man skal ikke selv opfinde den dybe tallerken. Der er masser af hjælp hen ad vejen, og så bliver der taget virkelig godt hånd om alle.”
Hvor bliver biomekkerne af?
Har man været inde at se revyen i år, er det nok ikke gået ens næse forbi, at de fleste af sketchene tager udgangspunkt i lægeverdenen og medicinstudiet. Men i virkeligheden er revyen også åben for studerende, der læser på klinisk biomekanik – de er bare ikke repræsenteret i lige så høj grad som medicinerne er.
”Der var én med i år, så det var jo ikke frygteligt mange. Men der plejer at være nogen, som gerne vil være med,” forklarer Emil.
Emil kan dog ikke sætte en finger på præcis, hvorfor der er så få biomekkere, der melder sig ind i revyen. ”Det er slet ikke, fordi vi prøver at holde dem væk. Og jeg er helt sikker på, at det er sjovt at være med som biomekker, for det handler jo ikke kun om at være mediciner – det handler bare om at skabe noget i fællesskab.”
Nogen kan måske blive lidt skræmt af den skæve fordeling af de to studier i revyen. Men hertil har Emil et godt råd til de biomekkere, som sidder derude og egentlig gerne ville være med, men som holder sig tilbage på grund af overvægten af medicinere:
”Hvis man er biomekker, og man tænker, at man ikke vil være med, fordi der er for mange medicinere, så er den nemmeste måde at ændre på det, hvis man melder sig til.”
Ét stort fællesskab
En af de ting, som Emil især har fået med i bagagen, efter at han har været med i revyen i år, er det sociale.
”Personligt synes jeg, det har været svært at komme i kontakt med andre årgange udover ens egen, og i revyen er alle jo bare blandet. Der er nogen, der lige er startet på medicin, og der er nogen, som er med for sidste gang, fordi de snart skal til embedseksamen,” fortæller Emil.
Han nævner, at det sociale med revyen allerede begynder i løbet af efteråret, hvor der ligger flere arrangementer. Heriblandt ligger der en pubcrawl og flere teatersportsaftener, som man helst gerne skal deltage i, hvis man gerne vil spille skuespil i revyen.
Men man skal ikke skrive sig selv ud af revyen, bare fordi man ikke lige når at komme med til det første arrangement. Emil opfordrer til følgende: ”Bare kom til det næste. Og hvis man misser det næste også, så bare kom alligevel.”
