- Reklame -

Selvom studietiden på mange måder er en af de bedste tider fyldt med venner, fester og en masse sjov og ballade, så kan den også være meget intens. Studiet kan nemt komme til at fylde, og det efterlader ikke meget tid til alt det andet i ens liv, der ikke er bøger og pensum. Derfor går flere og overvejer at tage orlov af forskellige årsager. Det kan være, at du er en af dem. Men har du rent faktisk styr på alle orlovsreglerne? Hvis ikke, så har vi samlet dem herunder. 

Hvem må tage orlov? 

For at du må tage orlov, skal du først og fremmest være indskrevet på en heltidsuddannelse. Som udgangspunkt skal du også have bestået det første år af bacheloren eller det første halve år af kandidaten, men under særlige forhold kan der bevilliges orlov, selvom dette punkt ikke opfyldes.
Herudover skal der ligge en godkendt årsag til grund for orloven, og denne årsag kan være en af følgende: 

  • Du er gravid eller på barsel 
  • Du aftjener værnepligt eller FN-tjeneste 
  • Du er iværksætter 
  • Du er eliteidrætsudøver 
  • Du er formand i en forening under Danmarks ungdomsfællesråd 
  • Andre usædvanlige forhold (Noget, du ikke selv har haft indflydelse på eller kan indrette dig efter, eksempelvis sygdom) 

Men udover, at du opfylder en af ovenstående betingelser, må du heller ikke være ved at falde for nogle af SDU’s øvrige regler for at være indskrevet på studiet.
Du må derfor IKKE falde inden for nogen af følgende punkter: 

  • Du har opbrugt alle dine prøveforsøg til en eksamen 
  • Du er ved at overskride tidsbegrænsningen for færdiggørelse af studiet 
  • Du mangler at bestå en ETCS-givende eksamen på et år 

I tilfælde af, at en eller flere af ovenstående punkter gør sig gældende for dig, skal du først søge dispensation for det pågældende punkt. Først herefter kan du få bevilliget orlov. 

Hvornår er orlov en god ide?

For at du kan være indskrevet på et studie, er det et krav, at du er studieaktiv. Det betyder helt konkret, at du skal bestå mindst ét ECTS-givende fag om året.  

I tilfælde af, at du har brug for et pusterum, men stadig har mulighed for at tage og bestå mindst et ECTS-givende fag, behøver du ikke at søge orlov. Her vil du blot kunne undlade at tilmelde dig de fag, som du gerne vil udskyde.  

Ikke at tilmelde sig fag og at være på orlov er dog ikke det samme. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på forskellen på de to, før du beslutter dig for, om du vil søge orlov eller om du vil undlade at tilmelde dig fag.
Følgende regler er nemlig gældende for orloven:

  • Perioden, hvor du er på orlov, medregnes ikke i kravet om studieaktivitet. Du vil derfor ikke kunne blive smidt ud for ikke at være studieaktiv, imens du er på orlov
  • Din tidsgrænse for, hvor lang tid det må tage dig at gennemføre dit studie, vil blive rykket svarende til den bevilligede orlovsperiode
  • Du er ikke berettiget til SU, imens du er på orlov
  • Du er afmeldt alle fag og prøver i perioden, du er på orlov, og bruger derfor ikke nogen eksamensforsøg i perioden 

Derfor kan orlov være en god idé, hvis man er bange for at blive fanget i kravet om studieaktivitet eller bange for at overskride tidsgrænsen for, hvornår uddannelsen skal være færdiggjort.  

Som udgangspunkt bliver orlov bevilliget med et semester ad gangen, men så længe, der foreligger dokumentation for, at det forhold, man søger under, er gældende, så kan orloven forlænges gentagende gang. Der er ikke en øvre grænse for, hvor lang tid man kan få bevilliget orlov. 

Hvis du er i tvivl, om du selv falder inden for en eller flere af disse punkter, kan du altid kontakte Uddannelsesjura og Registratur med dine spørgsmål. Her vil du kunne blive guidet med fokus på dit eget tilfælde. 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.