- Reklame -

Hvis du kender følelsen af at være i byen hver lørdag og drikke dig fuld, kender du også den nederen følelse, der følger med efter at have brugt hele SU’en, fordi du skulle svinge dankortet og tylle jägerbombs og tequila sunrise hele natten. Hvad hvis jeg fortalte dig, at nogle mennesker får promiller på helt op til 4,0 – helt uden at skulle op med pungen? 

Hvad fanden?… 

Ja, det lyder utroligt, men det er tilfældet, hvis man har den sjældne sygdom kaldet Auto-Brewery Syndrom (ABS). Patienter med ABS vil opleve at have fulde-tendenser såsom slørende tale og vaklende gang. Generelt kan alle symptomerne, vi normalt forbinder med at være beruset, optræde, og mange kommer faktisk til skade under en episode. Flere patienter har desuden ofte fået målt høje promiller – alt sammen uden at have indtaget én eneste dråbe alkohol.  

Hvordan foregår det? 

Da jeg var yngre, lod vi være med at spise, inden vi skulle i byen, så det var billigere og hurtigere at blive fuld. Modsat vil ABS-patienter spise et sukkerigt måltid, og gå kold før 12. Grunden til det mærkelige fænomen er, at ved ABS vil særlige mikroorganismer i mave-tarm-kanalen fermentere kulhydrater indtaget via kosten til ethanol – altså alkohol. Det vil sige, at kroppen selv ”brygger” alkohol, hence navnet. Den dannet ethanol går i blodbanen, hvor den har sin effekt præcis ligesom, hvis du havde indtaget alkohol oralt, som vi normalt vil gøre. 

Hvordan får jeg mit eget bryggeri? 

Både børn og voksne kan have ABS. Tilstanden er ikke medfødt, men komplikationerne opstår normalt som følge af andre medicinske tilstande, sygdomme, ubalancer eller infektioner. En trigger kan hos voksne for eksempel være Chrons sygdom, der kan medføre en øget gærsvampskoncentration i tarmene.  

Et casestudy af en 3-årig pige viste, at hendes medfødte korttarmssyndrom triggerede ABS hos hende, og som følge blev hun ”fuld” efter at indtage sukkerholdig juice. Der er altså ikke kun én årsag til udvikling af ABS, men ofte foregår fermenteringen af de samme gærsvampe. En af disse hedder Saccharomyces cerevisiae eller Brewer’s yeast, som den også kaldes. Navnet skyldes ikke kun, at den brygger ethanol i ABS-patienter, men at gærsvampen meget passende bruges til ølbrygning og brødbagning.  

Men får jeg så tømmermænd? 

Selvom det lyder fedt at kunne være tipsy hele tiden uden at skulle bruge en eneste krone på den lokale bodega på Albani, er det ikke den holdning, patienter med ABS typisk har. Tilstanden er utroligt invaliderende for både dem og deres nærmeste.  

Ikke nok med, at man får periodiske blackouts, får man oven i hatten samme symptomer, som en slem gang tømmermænd giver. Det kan være alt fra hovedpine, kvalme og opkast til hukommelsestab og decideret fysiske skader sket under en episode. Skulle det ikke være nok, er der også den konstante frygt for, hvornår en episode rammer. Af samme årsag er det ikke tilladt for patienter med ABS at føre køretøjer og gør det desuden svært at passe et arbejde, hvorfor flere af patienterne udviser psykiske tilstande såsom angst og depression. 

Ingen pasta?! 

I den akutte situation, hvor en patient har høj promille, behandles for akut alkoholforgiftning. For at forhindre eller mindske antallet af episoder i hverdagen, får ABS-patienter ofte flere behandlingstiltag. Normalt vil man først forsøge at kontrollere kosten ved at skære ned på kulhydrater og sukker. Desuden vil man medicinere med antifungal (svampedræbende medicin) eller i nogle tilfælde antibiotika. Alt i alt medfører det, at gærsvampe eller bakterierne i mave-tarm-kanalen ikke kan danne ethanol og dermed undgår man blackouts.  

Så husk på Auto-Brewery Syndrom næste gang du står i baren på den irske og helt selv kan bestemme, hvor fuld du gerne vil være.    

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.