På SDU følger bachelorerne i klinisk biomekanik og medicin hinanden meget tæt. Grundet de mange fællesfag er en snedig tendens begyndt at vise sit ansigt, og selvom den udefra set kan virke som et harmløst kneb, er tendensen altså nødt til at høre op.  

Klinisk biomekanik som anden prioritet 

Der er begyndt at danne sig et mønster for, at unge mennesker, som egentlig helst vil læse medicin, vælger klinisk biomekanik som anden prioritet. Kommer de ikke ind på drømmestudiet i første hug, læser disse studerende – såkaldte skabsmedicinere –herefter det første år eller to på klinisk biomekanik, mens de sideløbende fortsat forsøger at søge ind på medicin, indtil det lykkes.  

Med kun enkelte ECTS-point til forskel, er der nemlig ikke meget at indhente, når tricket i sidste ende giver pote – derfor føler mange skabsmedicinere ikke, at de har ofret særligt meget på at læse de første år som kiropraktorstuderende.  

Men hvordan påvirker denne tendens egentlig de studerende, som faktisk rigtig gerne vil være kiropraktorer?  

Spørger man studieleder på klinisk biomekanik, Henrik Lauridsen, er han slet ikke i tvivl om svaret. ”’Skabsmedicinere’ er virkelig ødelæggende for vores studiemiljø, for de vil ikke være sammen med de øvrige studerende, og de ønsker ikke at deltage i vores professionsspor,” fortæller han. 

Et egoistisk valg

Jeg har også talt med en studerende, som her til sommer var vidne til, at flere af hendes medstuderende fra kiropraktorstudiet valgte at skifte til medicin. Lad os kalde hende Sofie.  

Selvom Sofie godt kan se, hvorfor flere bruger tricket, fortæller hun alligevel følgende til mig: ”Jeg synes, det er irriterende, at de optager en plads på studiet, som går til spilde, og at man mister en ’studiekammerat’.” 

Sofie synes, det er et egoistisk valg. Hun oplever nemlig også, at det påvirker kvaliteten af undervisningen.  

”På grund af, at der er mange, der er skiftet, er vi blevet til ét kiropraktorhold i stedet for to. Det gør, at vi er rigtig mange på holdet, hvilket kan gå ud over undervisningen nogle gange.” 

Henrik Lauridsen tvivler på, at det betyder så meget, at holdene slås sammen, da det oftest først sker, når holdene er for små. 

”Dog ved jeg, at én årgang har fået deres hold slået sammen, hvor det samlede hold var stort, og det var problematisk. Det var kun én årgang det skete på, så det har vi taget hånd om,” fortæller han dog samtidigt. 

Der mangler lige muligheder

Sofie ser selv flere skævvridninger imellem de to studier, som hun mener kunne være med til at bidrage til denne tendens. Her nævner hun, at medicinerne har mulighed for meget relevant studiearbejde igennem blandt andet SPV, samt at medicinerne kan være medlemmer i foreningen FADL, som byder på en masse medlemsgoder.  

Sofie tror, at flere kiropraktorstuderende ville blive på uddannelsen, såfremt der var samme fordele for dem, som for medicinerne. 

Til denne problematik svarer Henrik Lauridsen følgende: ”Det er sikkert rigtig, men medicinstudiet er bare så meget større end kiropraktorstudiet, og det er ikke realistisk, at vi har nøjagtig de samme tilbud til vores studerende.” 

Dog mener han, at der er gode muligheder for relevant studiearbejde hos kiropraktor-klinikker rundt om på Fyn. 

Hvordan får vi løst problemet?

Som Henrik Lauridsen ser det, kan man godt forsøge at gøre tiltag, for at løse problemet, men det er svært at komme tendensen helt til livs.  

”Den bedste løsning ville være, hvis vi fik lov til at vælge dem, som har klinisk biomekanik som 1. prioritet; så ville frafaldet helt klart falde, men det må vi desværre ikke indtil videre.” 

Han nævner også problemet i, at de kiropraktorstuderende i gennemsnit har ét fag samt eksamen mere pr. modul end medicinerne. ”Vi skal aflaste vores studerende, så de ikke er så pressede på bacheloren,” fortæller han og forklarer herefter, at dette dog vil blive ændret med den nye studieordning, som træder i kraft i 2023. 

Derudover mener Henrik Lauridsen også, at skabsmedicinerne samt andre medicinstuderende bærer et ansvar for at gøre kiropraktorstudiet så godt som muligt, ved ikke at bruge dette kneb eller lokke andre til at bruge knebet. Han mener simpelthen, at det er vigtigt, man som studerende er opmærksom på hvor skadelig tendensen er og derigennem ikke benytter den. 

Det er okay at være i tvivl

En del af løsningen til, at gøre kiropraktorstudiet bedst muligt, er, ifølge Henrik Lauridsen, at reducere antallet af skabsmedicinere. Derigennem er det dog ikke sagt, at det er forbudt at skifte til medicin undervejs.  

”Nogle er reelt i tvivl om, hvad de vil, og det synes jeg er helt fint,” siger Henrik nemlig.  

Et skridt i den rigtige retning er, at de studerende på både klinisk biomekanik samt medicin bliver opmærksomme på skadeligheden at udnyttelsen af kiropraktorstudiet med denne tendens. Det er derfor helt essentielt, at vi på studierne skifter vores måde at omtale emnet på, sådan at det står klart, at vi med tiden gerne ser, at denne snedige tendens helt ophører.