- Reklame -

Da Michael Magee kom til Danmark fra Nordirland, følte han, at der manglede noget. I Nordirland var han vant til at gå til fester og koncerter med techo og elektronisk musik som den primære genre. Der fandtes ikke noget tilsvarende i Odense på daværende tidspunkt. Så hvad gjorde han? Startede ODEOLOGY.  

Ideen bag 

Ifølge Michael Magee, som i dag er hovedplanlægger af ODEOLOGY begivenhederne, er det essentielt for alle mennesker at føle et tilhørsforhold uanset hvilken subkultur, man tilhører, og i Odense manglede repræsentationen af den elektroniske musik. Hvis man ikke føler sig accepteret, hvor man bor, flytter man til andre byer, hvor man kan føle sig velkommen og hjemme såsom til København, som for mange kan fremstå mere inkluderende end Odense. Magee gik derfor i gang med at planlægge Odenses nye vilde techofest, ODEOLOGY, så én gruppe i hvert fald repræsenteres.

ODEOLOGY. Grafik: ODEOLOGY

Hele ODEOLOGY-konceptet bygger på it’s a fucking party, men (og det er et stort men) det skal være en fest, der er rar for alle at deltage i. Så derfor består kerneværdierne af respekt, tolerance, accept og samtykke. Kan man ikke overholde det, bliver man helt simpelt nægtet adgang.  

”Respect makes a better party experience for everybody.”  

Udviklingen  

ODEOLOGYs første event blev afholdt i 2018 på Odeon, og det er faktisk Odeon, der har givet inspiration til navnet. Lokalisationen af festerne, der afholdes, er skiftende, men finder nu primært sted på DYNAMO. Andre gangen er festen blevet afholdt på Posten eller i Storms Pakhus, men navnet ODEOLOGY holdte alligevel ved. I dag afholdes ODEOLOGY hver 2. måned med ca. 350 techno-glade deltagere. Gæsterne er et mix af alle typer af mennesker i alle aldre. Alle er velkomne, og alle der har lyst kommer.  

Festerne 

ODEOLOGY. Foto: Hannibal-Bach

Så hvorfor afholdes de kun hver anden måned, tænker du? Grunden til det er det store arbejde og planlægningen, der ligger bag hver eneste fest. Der er nemlig ikke to ODEOLOGY fester, der er ens. Alt vil være forskelligt og nyt. Lige fra de optrædende kunstnere, DJs, bands med live instrumenter og sangere til lyseffekter og lysinstallationer til sjove små områder i salen med små overraskelser og hemmeligheder.  

ODEOLOGY skal tænkes som en alle-sansestimulerende fest. Ikke nok med den hypnotiserende elektroniske techno musik og de vilde lysshow, der i løbet af aftenen opbygger en dybere og dybere trance, vil der til hver fest ved midnat komme en surprise-optræden. Tidligere har vi set UV-ansigtsmalere, rulleskøjteshow, trapezakrobatik, ildspydere og meget, meget mere.  

Videoer og billeder fra festerne kan du se her. 

Folkene bag 

Selvom det var Michael Magee, der startede ODEOLOGY op, er han ikke alene om planlægningen af de spektakulære fester. Teamet bag består af flere hold. Holdet ansvarlig for de overraskende lysshow ledes af Kenneth Danielsen, som blandt andet har været med som lystekniker på Bon Iver tour. Derudover består teamet også af hold dedikeret til at skabe den perfekte atmosfære med dekorationer og et hold, der sørger for fotografering og videoer til evigt minde. Desuden en kæmpe gruppe frivillige af ca. 40 personer, der hjælper til med både planlægning men også til selve arrangementerne. Der er dog altid plads til flere!

Nytårsfest  

ODEOLOGY. Grafik: ODEOLOGY

Har du set dig varm på ODEOLOGY, og kunne tænke dig at udforske universet, er det ikke for sent for i år. ODEOLOGY afholder nemlig stor nytårsfest i DYNAMOs lokaler. Konceptet er som til alle de andre fest blot i større skala. Der kommer intet mindre end 4 DJs og spiller fra kl. 22 til kl. 05. Eventet er stadig under planlægning, følg derfor med på ODEOLOGY’s egen Facebook begivenhed her.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.