Speciale: Neurokirurgi

- Reklame -

På arbejde i hjernen

Neurokirurgi handler om meget mere end at lukke op til menneskets øverste organ.

At hjernen er det øverste organ hos mennesket, hersker der vel næppe megen tvivl om.

Men om hjernen også ligger øverst i organhierarkiet, vil læger fra andre specialer end neurokirurgien og neurologien måske nok betvivle. Alle specialer har jo deres eget yndlingsorgan.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at de fleste neurokirurger mener, de har med kroppens mest vitale organ at gøre.

Således er det ofte neurokirurgerne, der først får akutte traumer i hånden.

Og selv uden for de sundhedsvidenskabelige mure hersker der respekt om specialet.

I TV-serien »Riget« er hypokonderen fru Drusse således stolt, da det endelig lykkes hende at blive indlagt på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling. Men også almindeligt dødelige nævner neurokirurgi med ærefrygt i stemmen.

Jannick Brennum, dr.med. og klinikchef på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet, er da heller ikke i tvivl om, at han har valgt et vigtigt speciale.

»Via neurokirurgien får jeg mulighed for at arbejde med det ultimative organ,« siger Jannick Brennum.

Håndværket er ikke det primære

Den neurokirurgiske klinikchef fra Rigshospitalet forklarer, at han tidligt under medicinstudiet blev fascineret af de neurologiske fag.

»Jeg havde faktisk planlagt, at jeg skulle være neurolog,« siger Jannick Brennum.

Planen var endog meget tæt på at lykkes. Jannick Brennum tilbragte således tæt på ti år med at arbejde inden for neurologien, herunder fire år med at forske.

»Som led i min neurologiske speciallægeuddannelse skulle jeg have en neurokirurgisk sideuddannelses på seks måneder,« siger han.

Og rigtigt gættet var det her, han faldt for neurokirurgien. Men det var ikke kærlighed ved første blik.

»Det tog tre af de seks måneder, før det gik op for mig, at jeg nu havde fundet min rette hylde,« siger Jannick Brennum og fortsætter:

»Det viste sig nemlig, at neurokirurgien var et sted, hvor jeg kunne bruge al min viden om neurologien og tage det et skridt videre.«

For at fastslå sin pointe med, at neurologi og neurokirurgi hænger sammen, forklarer klinikchefen, at han på engelsk foretrækker titlen »neurological surgeon« frem for »neurosurgeon«.

»Neurokirurgi er ikke primært et kirurgisk speciale med primær vægt på den praktiske kirurgi. Det er et speciale, der som forudsætning handler om at forstå det centrale og det perifere nervesystems anatomi, fysiologi og patofysiologi samt at forstå hjernens kognitive processer. Dernæst handler det om at lære og mestre håndværket,« siger han.

Sårbare patienter

Et er dog viden om nervesystemet og et praktisk håndelag. Uden medmenneskelighed, empati og kommunikative evner når man ikke langt i faget. For de egenskaber skal ifølge Jannick Brennum bruges til at binde den teoretiske viden, håndværket og rådgivningen af patienter og deres pårørende sammen.

»Neurokirurgi er et speciale, hvor vi ofte møder patienterne og deres pårørende, når de er mest sårbare, og når de har brug for såvel lægens faglighed og forståelse og støtte,« siger Jannick Brennum.

Han tilføjer:

»Det fascinerer mig og bringer mig megen glæde i mit daglige virke.«

Som sagt brugte Jannick Brennum næsten ti år inden for neurologien, før han kastede sig over neurokirurgien. Så vejen frem mod speciallægetitlen har ikke været lige.

Han afsluttede sin medicinuddannelse i 1986, men først i 1996 begyndte han i en neurokirurgisk hoveduddannelsesstilling. En stilling, som blandt andet bragte Jannick Brennum en tur over Nordsøen.

»Som en del af min neurokirurgiske hoveduddannelse arbejdede jeg 15 måneder i Southampton på den engelske sydkyst,« siger han.

I 2000 blev Jannick Brennum så specialelæge i neurokirurgi. Første ansættelse var på Rigshospitalet, hvor hovedstillingen også havde været.

To år senere, i 2002, fik han så job på Glostrup Hospital som ledende overlæge. I 2008 vendte Jannick Brennum så tilbage til Rigshospitalet, nu som klinikchef for hospitalets neurokirurgiske klinik, men var dog frem til foråret 2009 fortsat ledende overlæge for neurokirurgisk afdeling på Glostrup Hospital.

Varierende hverdag

Selv om Jannick Brennum ikke er i tvivl om, at han har fundet sit drømmespeciale, er han dog ikke bleg for at indrømme, at andre specialer lå i tankerne, inden han besluttede, at hjernen skulle fylde hans liv som læge.

Således ville han en periode være speciallæge i intern medicin.

»Faktisk har jeg aldrig været i kontakt med et speciale, som jeg ikke blev grebet af. Jeg er nu faldet til ro i neurokirurgien og er meget glad for den hylde, jeg er landet på,« siger Jannick Brennum.

Han tilføjer, at da han først havde valgt hjernen, holdt han fast:

»Da jeg en del år havde det sikre mål, at jeg skulle være neurolog, ser jeg grundlæggende mit skifte til neurokirurgien som en retningskorrektion snarere end et specialeskift.«

Glæden for sit speciale gør da også, at Jannick Brennum nemt kan nævne tre fordele ved neurokirurgien.

»Man får lov til at arbejde med det ultimative organ, der har en sådan kompleksitetsgrad, at det til tider virker som om, vi kun lige er begyndt at afdække mysterierne,« siger han.

Dertil er det en fordel ved neurokirurgien, at man har et tæt samarbejde med søsterspecialerne neurologi, neuroradiologi, neurofysiologi, neuroanæstesiologi, neuropsykologi og neuropatologi.

»Og så har man en varierende hverdag med en god kombination af akut og elektivt arbejde,« siger han.

Talentfulde unge læger

Derimod er det lidt sværere at finde ulemperne.

»Jeg opfatter faktisk ikke, at der er ulemper,« begynder Jannick Brennum.

Han fortsætter dog:

»Men hvis man ikke bryder sig om travle vagter, så er det nok ikke det rette speciale. Og hvis man drømmer om en karriere i den private hospitalssektor, så er der kun muligheder som spinalkirurg, men ikke som hjernekirurg.«

Da fordelene i den grad opvejer ulemperne, vil Jannick Brennum da heller ikke vælge et andet speciale, hvis han i dag stod som nyuddannet læge.

En af årsagerne er, at fremtiden inden for neurokirurgien ser overordentlig lys ud.

»Vi har i de senere år oplevet en stor søgning til specialet, og der er rigtigt mange talentfulde unge kolleger på vej i systemet,« siger Jannick Brennum.

Dertil udvikler specialet sig på mange måder. Og udviklingen er både båret af nye teknologiske landevindinger og af ny forståelse af det centrale og perifere nervesystem.

»Et af de store og for mig personligt væsentlige udviklingsområder er den funktionelle neurokirurgi,« siger klinikchefen.

Han forklarer, at funktionel neurokirurgi handler om behandling af smerter og sygdomme i basalganglierne som for eksempel Parkinsons sygdom, der behandles med deep brain stimulation.

Det bliver ikke bedre

Ifølge Jannick Brennum skal unge læger gå ind i neurokirurgien, hvis de lige som ham er fascineret af hjernens anatomi og fysiologi og har lyst til at putte en kirurgisk dimension på neurologi.

»Det er det, der fangede min interesse, og som bliver ved med at fascinere mig. Neurokirurgi er ”as good as it gets”,« siger han.

Og har man som medicinstuderende eller yngre læge lyst til at følge i neurokirurgens fodspor, har Jannick Brennum et par gode råd i baghånden.

»Primært er det vigtigt at vise sin interesse. Det kan enten være via en forskningsindsats i specialet eller gennem fokuserede ophold og eventuelt vikaransættelser på en neurokirurgisk afdeling,« siger han og tilføjer, at de på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet altid gerne hører fra yngre kolleger med interesse i specialet.

Marius Kløvgaard
Chefredaktør, Sund & Hed