Home Aktuelle opslag Kulturmaskinen: Dit kulturelle mekka 

Kulturmaskinen: Dit kulturelle mekka 

Kulturmaskinen: Dit kulturelle mekka 
Kulturmaskinen. Foto: Josefine Malou Rasmussen

”Alt det bedste skabes og opleves sammen”, sådan lyder Kulturmaskinens slogan, og vi kunne ikke være mere enige. Uanset hvad du er til, er vi sikre på, at Kulturmaskinen tilbyder noget, som drager dig ud af dit vinterhi for at komme ud og skabe nye minder. Så er du artist eller bare interesseret i at lave fede ting, som du kan flashe på din instastory, så læs med her. 

 

Kulturelt mekka

Kulturmaskinen. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Kulturmaskinen er alle O’enseaneres kulturelle mekka med kunstudstillinger, koncerter, kreative værksteder, festivaler, socialt samvær, selvudfoldelse og meget mere. Selve “Kulturmaskinen” er den samlede betegnelse for alle værksteder og spillesteder, som der rådes over. Det gælder blandt andet de kreative værksteder, såsom Ler-, Tekstil- og Medieværkstedet, men også Frølageret og Oluffa m.m. Kulturmaskinen er beliggende i Farvergården – Brandts Klædefabrik – et af Odenses mange kvarterer i centrum med uendelige muligheder.

 

De kreative værksteder 

Ønsker du at udfolde dine kreative evner, eller trænger du bare til en mental pause fra studiet og hverdagen, så er værkstederne et besøg værd. Her er det muligt at koble fuldstændig fra og fokusere på at have det sjovt, samtidig med at du bruger hænderne. På Lerværkstedet er det muligt at dreje, glasere og egentlig bare lege
med ler. Mangler du lige en kaffekop, men kan ikke finde den helt rigtige størrelse? Så drej den da selv! Salatskål? Drej den selv! Kun fantasien sætter grænser. Alt det kræver for at dreje med, er dog, at du har deltaget i et introkursus, hvor du lærer værkstedet at kende. Efter at du har fuldført dit introkursus, kan du leje en drejeskive mod et mindre beløb. Hold øje med hjemmesiden, da introkursuserne bliver udsolgt lynhurtigt! 
 

Tekstilværkstedet er til dig, som finder alle de fede outfits på Pinterest, men ikke har økonomien til at købe en ny garderobe hver sæson. Løsningen? Sy det selv! I Tekstilværkstedet finder du frivillige, som står klar til at hjælpe dig med dit næste projekt – hvad end det er at sy, strikke, hækle, brodere eller jeg skal komme efter dig. De vejleder også, hvis du blot skal have hjælp til at sy en knap i. Der er ikke det, som de frivillige ikke kan. Modsat Lerværkstedet kræver det ikke et introkursus at leje en symaskine i værkstedet, men der afholdes ofte workshops, hvor det er muligt at tillære sig nye kompetencer. Materialer og tekstiler til dine projekter er muligt at købe i værkstedet. 

 

Magasinet  

Jan Hellesøe, Simon Jul og Stig Rossen er alt noget du kan opleve i Magasinet, som er Kulturmaskinens store scene. Større navne, internationale film, teater, musicals og comedy løber også af stablen her. Hvad skal du se? 

 

Frølageret  

Frølageret er den mindre scene beregnet til poetry slam, country musik, improv comedy, workshops, musikere, foredrag, danseteams og alle andre typer af kunstnere, som du kan tænke dig til. Ofte vil Frølageret tilbyde optrædener fra up and coming artister – og flere af dem er endda gratis. ”Vi tror på, at alt ikke er for alle, men at der er noget for alle”. Hold øje med kalenderen  for fremtidige events. 

 

Festivaler 

Festivaler er fede og det er de hele året. Derfor er Kulturmaskinen selvfølgelig også involveret i flere af slagsen. Af egne festivaler arrangerer Kulturmaskinen “Odense International Film Festival (OFF)”, hvor der er fokus på kortfilm og koncerter. Den løber af stablen hvert år i uge 35. Derudover afholdes “Parasol”, hvis vibe minder mest om en 2 dages mini-Roskilde med lokale kunstnere, som du hører i radioen. Derudover fungerer Kulturmaskinen som medarrangør for adskillelige andre festivaler såsom Magiske dage, H. C. Andersen festival, Odense Jazz Festival og Resonator. 

 

Kulturmaskinen er altid på udkig efter frivillige til enten deres kreative værksteder eller i forbindelse med events. Du kan læse mere om Kulturmaskinens mange muligheder her eller på deres Facebook-side, hvor du også kan se alle kommende begivenheder.  

0 0 votes
Article Rating

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments