Frivilligt arbejde kommer i mange størrelser og former. Er det en nødvendighed for nogle organisationer? Er det kun godt på CV’et, eller er der mere at komme efter? Hvad kan man lave af frivilligt arbejde? Her kommer en personlig beretning om, hvad frivilligt arbejde er for mig. Med mig har jeg en særlig gæst i form af grundlægger og daglig leder i organisationen Livskraft, Rasmus Thøger Christensen.
Livskraft
Livskraft er en fondsfinansieret organisation, der laver rehabiliteringscamps for sygdoms- og sorgramte børn og unge samt deres pårørende. På de forskellige camps møder deltagerne andre, som er i samme situation som dem selv, og bliver udfordret gennem forskellige fysiske, kreative og terapeutiske aktiviteter – alt sammen med udgangspunkt i modellen Terapeutisk Rekreation, der har til formål at øge deltagernes selvværd, selvtillid og selvstændighed. På den måde arbejder Livskraft ud fra sloganet: ‘Når sygdom styrker’.
Livskraft bruger i løbet af et år 100-120 frivillige på deres forskellige projekter. Derfor udgør den frivillige arbejdskraft en meget vigtig rolle i Livskrafts arbejde med at styrke sygdomsramte børn, unge og deres pårørende.
Ramus, hvad kan Livskraft og hvorfor er frivilligt arbejde så vigtig?
”Grundidéen bag Livskraft er at sætte fokus på, at sygdom også kan betragtes som en styrke – og ikke blot en belastning. På den måde arbejder Livskraft ikke med selve sygdommen, men med det psykosociale perspektiv omkring sygdommen, og giver forudsætningerne for, at vores deltagere kan udvikle sig og opleve et fællesskab, hvor det ikke blot er deres sygdom eller situation, der er i fokus – men dem som mennesker.”
Om vigtigheden af frivillig arbejdskraft skriver Ramus: ”På den måde sikrer vi os også at dem, vi har med på vores camps, er engagerede mennesker, som vælger at være frivillige lige netop hos os, fordi de brænder for sagen. Og det kan både vi og deltagerne på vores camps mærke! Det betyder netop meget for vores deltagere, at de bliver mødt af engagerede mennesker, der frivilligt har valgt at bruge noget tid på at skabe fantastiske oplevelser for dem. Den form for engagement og frivillighed skaber rigtig gode forudsætninger for relationer mellem de frivillige og deltagerne på vores projekter – samtidig med, at det skaber et fællesskab af meningsfuldhed og samhørighed. ”
Hvad Rasmus mener, man som frivillig får med sig: ”Man lærer ting, som man ikke kan læse sig til – frivilligt arbejde er læren til livet og ikke blot læren til eksamen. Jeg tror også på at det stærke fællesskab, der skabes mellem de frivillige på vores camps, er med til at udvide de frivilliges netværk, og giver dem en følelse af at være en del af noget større. På den måde håber jeg, at det at være frivillig hos os giver en lige så stor oplevelse til de frivillige, som det giver vores deltagere – også selvom det er deltagerne, der er i fokus.
Der ligger altså en dobbelthed i det frivillige arbejde i, at man både gør en forskel for andre, men at man samtidig selv får noget ud af arbejdet. Det er nok forskelligt, hvad man får ud af det frivillige arbejde, og også hvad man gerne vil have ud af det frivillige arbejde – men man kan ikke undgå at få noget ud af det, fordi man engagerer sig i en sag og frivilligt bruger sin tid på det.”
Frivillighed for mig
Livskraft er den organisation, hvor jeg har valgt at lægge mit frivillige arbejde. Jeg er både frivillig ved organisationens forskellige camps, der ligger spredt ud over året. Derudover er jeg mentor for en skøn dreng på 11 år, der har en lillesøster med kræftsygdom. Vi har et mentorforløb sammen over 10 måneder og mødtes første gang på camp i sommer.
Mine bevæggrunde for at gå ind i frivilligt arbejde var vigtigst af alt ønsket om at gå ind i noget, der var fuldstændigt for andre menneskers skyld og gavn – noget helt rendyrket godt. Det jeg fandt ud af var, at lige så meget som jeg lægger energi og tid i det, lige så opfyldt af glæde og mening bliver jeg også. Misforstå mig ikke, det er også hårdt arbejde, og der er udfordringer på vejen. Ren utopi bliver det ikke, og jeg skal da også gerne sove en uge, når jeg kommer hjem fra en af ovennævnte camps. Men det er også udfordringerne især, som udvikler mig menneskeligt og noget af det, som jeg vokser mest af. Det er det hele værd i sidste ende – både for mig selv og den forskel man mærker, at man er med til at skabe for andre mennesker. Og ja, det er godt på CV’et, men det skal ikke være derfor, at man gør det, for så kører man død i det.
Skal man?
Funktionerne er mange – om det er NGO velgørenhedsorganisationer, frivilligt arbejde som studerende på et forskningsprojekt, i en af foreningerne på din uddannelse eller noget helt fjerde. Mulighederne er der, og det skal nok kunne lade sig gøre at finde noget, hvis man har lysten til frivilligt arbejde.
Der kan dog være tendens til en ’skal-følelse’, når det gælder frivilligt arbejde i perfekthedskulturen. Det er ræset om det perfekte CV, der kan tage over. Man skal ikke kunne det hele; have fire studiejobs på forskellige områder (der alle på magisk vis alligevel er relevant for dit senere professionelle virke), være frivillig i utallige organisationer, studere 8-16 hver eneste dag på ugen (weekender også – naturligvis). Hvis man vil alting, er det svært at lægge den fornødne energi og en afgørende indsats i det projekt, som man er i. Jeg passer på med ikke at blive for prædikende. Men det vigtigste er at have sig selv med i det, som man sætter sig for. Vælg noget der også fylder dig op undervejs og overvej lige fly-analogien: Husk at tage din egen iltmaske på før du hjælper andre med deres.
Når det er sagt, så GØR DET, hvis lysten er der. Find en god organisation med gode visioner og et godt frivilligmiljø. Det skal være sjovt at være frivillig.
Frederik Martiny siger dette: ”Vi skal tilbage til at lave frivilligt arbejde, fordi det giver mening i sig selv, fordi det har værdi i sig selv, og ikke kun fordi det er karrierefremmende, selvrealiserende med videre. Vi vokser både fagligt og personligt gennem at engagere os i at hjælpe andre mennesker og i at indgå i fællesskaber, hvor vi samarbejder med ligesindede.”
Han forklarer også, at hvis ikke det frivillige arbejde er valgt på det grundlag, risikerer det at presse os, stresse os og skabe mistrivsel. I denne situation bliver det drænende, og det skal det ikke være.
Så SKAL man? – Nej! Frivillighed bliver aldrig en skal-ting, selvom man kan føle det sådan af og til, men det har aldrig været meningen eller tanken med konceptet – og det må det ikke blive, for så går konceptet i stykker.
