- Reklame -

Global opvarmning vil give liv til ændrede sygdomsmønstre. Alligevel har sundhedsperspektivet haft lavt fokus i klimaforhandlingerne.

Charlotte Holm-Hansen
Stud.med. og national- og lokalformand for Bamsehospitalet, Venue og accomadation koordinator i AM2011

Arkivfoto

Klimaforandringer er den største trussel mod global sundhed i det 21. århundrede.

Temperaturstigninger gør nemlig ikke bare verden varmere.

FN-organisationen Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) forudser således, at en temperaturstigning på mere end to grader celsius i dette århundrede vil medføre flere naturkatastrofer, stigning af vandstanden i verdenshavene og ikke mindst en række konsekvenser for global sundhed både direkte og indirekte.

Alligevel har sundhedsperspektivet i klimaforhandlingerne, siden hele debatten om global opvarmning begyndte, været undermineret. Men det videnskabelige tidsskrift The Lancet, World Health Organization, WHO, og en lang række topuniversiteter har de seneste år fundet signifikant evidens for korrelationen mellem sundhed og klima.

 

Trusler mod global sundhed

The Lancet, WHO og IPCC forudser, at den globale opvarmning vil føre til ændrede sygdomsmønstre for mange infektionssygdomme, akut mangel på mad, rent vand og ringere hygiejne – specielt i de nye megacities med populationer over ti millioner mennesker.

Desuden vil den øgede temperatur give et større antal naturkatastrofer, herunder tørke, storme, orkaner og oversvømmelser, mangel på beskyttelse og boliger på grund af skadet infrastruktur og stigning i populationen og deraf følgende migration og urbanisering.

Derudover vil temperaturstigningerne medføre øget mortalitet specielt hos sårbare befolkningsgrupper. Hedebølgen, der i 2003 ramte Europa, slog mere end 70.000 ihjel specielt af respiratoriske og kardiovaskulære sygdomme.

På trods af en risiko for, at dette sker igen, har det europæiske sundhedssystem ikke kapacitet til at gribe ind.

 

Ulige fordeling af klimaforandringerne

Et er de europæiske sundhedssystemer. Noget andet er udviklingslandene, som klimaforandringer i højeste grad vil ramme.

Markant stigende vandstande gør for eksempel, at samfund som Maldiverne og Bangladesh risikerer helt at forsvinde.

Udviklingslandene har den mindste adgang til jordens ressourcer. Derudover har landene bidraget mindst til de atmosfæriske niveauer af drivhusgasser, der har skabt den globale opvarmning.

Uden reduktion og adaption vil ulighederne mellem I-lande og U-lande blive større end på nuværende tidspunkt, og mulighed for blandt andet at nå FN´s Millenium Development Goal 1 – at udrydde fattigdom globalt – vil nedsættes markant.

Ulighederne er slående, og effekterne, der i højeste grad rammer dem, der lever under Verdensbankens fattigdomsgrænse på 1,25 dollars om dagen, vil være af historisk karakter.

Reduktion af fattigdomsgrænsen og ulighederne i forhold til sundhed er essentielt for at takle klimaforandringerne.

Parasitterne spreder sig

Klimaforandringerne gør som nævnt, at prævalensen af mange vektorbårne sygdomme forventes at øges.

Den stigende temperatur påvirker modningen og replikationen af patogener hos for eksempel malariamyg, hvorved risikoen for sygdommen øges markant. Derudover vil temperaturen nord for ækvator øges og derfor ligeledes skabe mere favorable forhold for myg længere nordpå. Samtidig vil malariamyg være i stand til at leve og formere sig i bjergregioner, der førhen har været malariafrie. Et studie har anvendt disse antagelser og estimerer, at 260-340 millioner flere mennesker vil være afficeret med malaria i 2080.

Ikke kun sygdomsmønstrene for malaria forventes ændret. Mange andre parasitters cyklus er også ændret ved stigende temperaturer, og det samme gælder flåter. Således forventer man blandt andet øget incidens af gul feber og en speciel type encephalit. Og dengue feber forventes især at øges i byerne på grund af den ringe adgang til rent vand.

Mad og drikke

Ifølge WHO går 800 millioner hver aften sultne i seng, og 1,5 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand.

Hvis ikke vi ændrer holdning til vores planet og øger indsatsen for at reducere udslip af drivhusgasser, vil disse tal markant øges de næste 100 år.

Den største gletsjer i Himalaya, der forsyner mere end 40 procent af Sydøstasien med drikkevand, forventes af IPCC at være smeltet inden 2035, og derudover er de stigende temperaturer med til at øge graden af fordampning fra jorden. Specielt vil der ses tørker i lavtliggende lande, og flere hundrede millioner mennesker forventes at rammes af mangel på vand og de konsekvenser, der heraf følger.

Ikke alene vil det medføre øget mortalitet, men også øget kriminalitet og øgede sociale skel.

Ud over manglen på vand mange steder vil kvaliteten også reduceres markant og derfor øge risikoen for mange infektionssygdomme, herunder bakterier og vira, der blandt andet medfører diarré og infektioner i luftvejene.

Det forventes, at høsten mange steder vil slå fejl, og sæsonerne ser ud til at ændre sig på en sådan måde, at de perioder, hvor landet er frugtbart, reduceres. Dette kan i mange tilfælde give yderligere mangel på mad og dermed både kronisk og akut fejlernæring.

Mangel på mad ses allerede på nuværende tidspunkter. Siden fødevarekrisen og de stigende priser i 2008 er mere end 100 millioner flere påvirket af mangel på føde.

 

Naturkatastrofer

Antallet og intensiteten af naturkatastrofer er ligeledes de seneste år steget, og forskere forudser, at tendensen fortsætter.

Første virkelige naturkatastrofe, der satte fokus på det ændrede klima, var tsunamien den 26. december 2004 i Sydøstasien. Mere end 280.000 mistede livet, og millioner mistede alt, hvad de ejede. Efterfølgende fulgte endnu flere dødsfald.

I 2005 fulgte orkanen Katrina, der ramte New Orleans og tog mere end 1000 menneskeliv med sig. Ud over de omkomne blev en helt by sat bagud, og både de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser var enorme.

Samme år oplevede Pakistan et stort jordskælv.

Det seneste år har vi ligeledes set utroligt mange naturkatastrofer. Senest oversvømmelserne i Pakistan og en ny tsunami i Indonesien.

 

Klimaforandringer set med sundhedsbriller

Hvorfor skal vi se på klimaforandringer fra et globalt sundhedsperspektiv?

Som kommende læger i en global verden vil vi uundgåeligt og jævnligt blive konfronteret med de effekter, klimaforandringer vil medføre for sundheden.

Muligvis vil vi i Danmark ikke være særligt påvirkede før 2100. Men vi har et globalt ansvar og bør derfor tage stilling og være informerede om effekterne af klimaforandringer og om, hvordan vi kan være med til at sikre en bæredygtig fremtid.

Make a difference. Bring health back into the negotiations at this years UN climate change summit. Please sign the petition: http://www.ipetitions.com/petition/ifmsa/

Der findes på nuværende tidspunkt en hel bevægelse af sundhedsorganisationer, der arbejder for, at sundhedskonsekvenserne af klimaforandringer skal tages alvorligt og inkorporeres i den politiske agenda.

Den nye bevægelse arbejder for, at klimaet ses fra et sundhedsperspektiv og sikrer en mere personlig vinkel til det komplekse og kontroversielle emne klimaforandringer.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.