- Reklame -

Som studerende på en længere uddannelse kan der for nogle vente mere end et halvt årti på statens uddannelsesstøtte.
Skønt man selvfølgelig skal være dybt taknemmelig for statskassens månedlige indbetaling til ens bankkonto, er det ikke nogen hemmelighed, at pengene ikke altid slår til, hvis studietiden også skal rumme muligheden for at skeje ud i ny og næ.
Et studiejob kan dog også bringe mange andre ting med sig, udover det rent økonomiske, og Sund & Hed vil her prøve at give et lille overblik over de muligheder, der byder sig for studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

 

Anders Kjærsgaard Valen
Redaktionssekretær, stud.med., Sund & Hed, anders@sundoghed.dk

Et studiejob ved siden af uddannelsen kan bringe en masse gode ting med sig.
Foruden en ekstra indtægt, der gør det muligt at tage det kulinariske spring fra ketchup til Dolmio, er der også en masse sociale og faglige sidegevinster at hente.
Det kan være befriende at komme lidt væk fra bøgerne, og på det rent faglige plan rummer et job ved siden af studiet også muligheden for, at man kan dygtiggøre sig til jobbet, der venter ude i horisonten.
Læser man for eksempel medicin, åbnes en lang række døre med studiejobs indenfor sundhedssektoren og i universitetsregi, der bare venter på at blive besat.
En lang række af disse jobs kan være medvirkende til at modne ens kommunikative og faglige evner, og også på det personlige plan klargøre én til springet fra studerende til ansat.
Samtidigt kan et job sideløbende med studiet give et ellers dvælende CV et tiltrængt skud nye punkter.

Ikke for alle
Langt de fleste studerende har et studiejob, mens de læser, og som studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er mulighederne særdeles mangfoldige.
Først og fremmest skal man dog huske at gøre op med sig selv, om man føler, man har tid og overskud til et job.
Hvor lang tid skal man bruge for at studere optimalt, og hvor kært har man sin fritid udenfor studiet?
Altså: hvor mange timer er man villig til at ofre på et studiejob?
Ofte kan et job tage tid, også udover de timer man får løn for, for eksempel på grund af transport, forberedelse og nattevagter, og det kan hurtigt gribe om sig, hvis ikke man evner at sætte grænser og sige fra.
Det er vigtigt at huske, hvad ens prioriteter er.

Pengene
Det er ingen hemmelighed, at det økonomiske aspekt nok vejer tungest, når man vælger at få sig et job ved siden af studiet.
Som studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er man da også velsignet med mulighederne for mange forskellige jobtyper. De fleste med yderst fornuftige timelønninger, der ligger et godt stykke over den mindsteløn, man ellers kender fra jobs i andre brancher, som for eksempel handels- og restaurationsbranchen.
Som studenterunderviser eller faglig tutor ansat af SDU, aflønnes man for eksempel flot efter overenskomsten, der er forhandlet på plads af Studenterundervisernes Landsforbund, FADL og Finansministeriet.
Og som vikar i for eksempel natte- eller weekendvagt venter også yderst lukrative grundlønninger og tillægsaftaler.
Faktum er, at man med få timers ugentligt arbejde kan supplere sin SU op, uden at det går ud over ens studier på nogen måde.
Ofte kan et arbejde endda give én et yderst tiltrængt afbræk væk fra alt det, der ellers fylder hele ens hverdag fuldstændigt op.

Det med småt
Det er rigtig vigtigt at have styr på formalia, når man arbejder ved siden af sin SU.
Man må kun tjene op til et vist beløb årligt, og overskrides dette kan det have store økonomiske konsekvenser i form af krav om tilbagebetaling af SU.
I 2011 er fribeløbet for SU-modtagere på videregående uddannelser sat til 8625 kroner per måned, altså 103.500 kroner årligt – satsen er før skat, men efter arbejdsmarkedsbidrag.
Tjek selv www.su.dk eller spørg på Syddansk Universitets SU-kontor.
I samme åndedrag skal det også understreges, at modtager man kommunal boligstøtte, hvilket langt de fleste gør, kan denne også blive berørt, hvis ens indkomst pludseligt ændrer sig nævneværdigt.
Også her kan det ende i krav om tilbagebetaling af boligstøttepenge, hvis ens nye indkomst berettiger en til mindre boligstøtte end det, man rent faktisk modtog.
Kommunens boligstøtteafsnit laver årligt kontrol via Skat, hvor de tjekker, hvor meget man rent faktisk tjente, og beregner ud fra dette, om man eventuelt har fået for meget boligstøtte udbetalt.
Det er også vigtigt at have styr på ens skat. Ofte kan SU-styrelsen benytte hele ens årlige fradrag, når de udbetaler SU.  Hvis man pludselig får en eller måske endda flere nye arbejdsgivere, kan det hurtigt gå galt, hvis skattetrækket ikke passer.
Her kan man være uheldig at blive opkrævet tilbagebetaling af restskat, hvis man har betalt for lidt skat af de, ved siden af SU’en, tjente penge.

 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.