Spaghetti med ketchup på menuen alle ugens dage på nær en enkelt, hvor vandgrød fylder tallerknen, og måske også maven, i takt med, at måltidet indtages i skæret fra tællelampen. En lampe, som lige netop giver lys nok til, at der kan læses til langt ud på natten i det utætte loftværelse.

Livet som studerende har per definition aldrig været en tid med økonomisk luksus.

Fortællingen handler altid om, at enderne ikke kan mødes, selv om hver halvtredsøre vendes og drejes, inden den efter lange overvejelser langes over disken.

Det er prisen for friheden som studerende.

Trods SU-kronernes månedlige klingen på kistebunden er det en fælles forståelse blandt os alle, at livet som studerende er usselt: Både hvad angår bolig, mad og fornøjelser.

Nuvel; SU gør ingen rig. Og det er skam svært at få enderne til at mødes trods tilskuddet fra staten.

Men selv om studielivet kun for den privilegerede elites børn kan betegnes som på første række, behøver det ikke for alle os andre være lig et liv på bunden.

Der er som studerende utallige måder at supplere SU’en på, hvis man er villig til at tage fat.

For studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har der gennem årene nærmest været et hav af forskellige, relevante jobs at kaste sig ud i, så det sure studieliv kunne forsødes.

Det ene job lyder mere spændende end det andet. Og hvis ikke SU-systemet satte et loft over, hvor meget man må tjene ved siden af tilskuddet fra staten – og dermed ganske automatisk sætter en stopper for de studerendes lyst til at arbejde – har man til tider nemt kunne drukne sig selv i relevant studiearbejde.

Det er her, man skal minde sig selv om, at studiet faktisk kommer i første række.

Det skal jo ikke være sådan, at det evige slid for at skaffe kaviar og champagne på middagsbordet går ud over det evige slid med bøgerne.

Man skal jo ikke knokle så hårdt for at fylde bankkontoen, at man ikke har overskud til at læse.

For selv om studiejobbet er nok så relevant for det, man nu en gang læser, skal man jo ikke leve af et studiejob resten af livet.

Målet må være, at man inden for en rimelig grænse fuldfører sin uddannelse og får et egentligt job, som studiet kvalificerer til. Det er vel derfor, man begyndte at læse i det hele taget.

Inden man bliver alt for hellig og moraliserende og kun ser ulemper i forbindelse med at arbejde ved siden af studiet, må man huske på, at et studiejob ikke kun giver ekstra kroner på kontoen.

Der er en yderligere gevinst ved at konvertere en del af sin sparsomme fritid ved siden af bøgerne til indtægtsgivende arbejde.

Gennem arbejde – og faktisk uanset hvor relevant for ens studium, jobbet måtte føles – følger nemlig kompetencer, som man ikke lærer på universitetet.

Alene noget så banalt som at kunne begå sig på en arbejdsplads er noget, fremtidens arbejdsgivere lægger mærke til.

Desuden får man via studiejob et netværk, der både kan bruges fagligt og socialt.

Og så er det også godt, at man ikke konstant sidder med næsen begravet i bøgerne.

Det gør, at man lærer at prioritere, og at man nok også har lettere ved at komme gennem de mange år på universitetet, når man ikke konstant tænker på sit studium.

Input udefra er altid velkomne.

Så suppler SU’en med et studiejob – så bliver det evige slid med bøgerne knap så surt.

Marius Kløvgaard
Chefredaktør, Sund & Hed