- Reklame -

Det er ikke alle studieretninger på Syddansk Universitet, som har lige let ved at tage et semester i udlandet. Med lidt benarbejde og hjælp fra universitetets internationale kontor kan man som biomedicinstuderende dog sagtens komme af sted. Endda helt til Australien.

Gitte Henriksen
Biomedicin

Der er mange ting at holde styr på i forberedelserne til et udenlandsophold.

Men de anstrengelser, man gør sig, før man tager af sted, opvejes fuldstændigt af alle de oplevelser, man får med hjem.

Townsville ligger i den tropiske del af Australien.

Det var i hvert fald tilfældet for mig. Jeg læser biomedicin og tog mit fjerde semester på James Cook University i Townsville i Australien.

Helt siden jeg i mine sabbatår rejste lidt rundt, havde jeg vidst, at jeg gerne en gang ville på udveksling med mit studie.

De helt tidlige ideer med det var at prøve at have en god grund til at være i et andet land i et lidt længere stykke tid, end man ville som almindelig turist eller eventyrer på gennemrejse.

Og det var da også stadig et af de gode argumenter, jeg havde, da jeg startede planlægningen af udvekslingssemesteret i midten af mit første semester på SDU.

Men andre og mere faglige grunde var også kommet i spil.

Jeg ville således gerne prøve mig selv af i forhold til, hvordan jeg fungerede i et miljø, hvor alt foregik på engelsk, fordi jeg ser det som ret sandsynligt, at engelsk bliver mit fremtidige arbejdssprog. Derudover tiltalte den tanke mig, at jeg et sted langt væk hjemmefra kunne møde folk med samme uddannelsesmæssige interesse som jeg selv og prøve at nørde lidt på den internationale måde. Sidst men ikke mindst har jeg en grundnysgerrighed for at vide, hvordan man gør ting andre steder end herhjemme. Både uddannelsesmæssigt, men også helt generelt.

Jeg havde egentlig ikke nogle særlige forbehold ved at tage af sted, men ville dog meget gerne af sted allerede på bacheloren og samtidig helst undgå på forhånd at vide, at opholdet ville komme til at forlænge min uddannelse.

Katalog med muligheder i udlandet
Med disse, synes jeg selv, temmeligt ligefremme og skudsikre forventninger til mit ophold i baglommen, smuttede jeg en efterårsdag i 2009 forbi det internationale kontor, for at høre om mulighederne for at komme et sted hen, der med rimelig sandsynlighed kunne indfri disse forventninger.

Jeg fandt ud af, at der findes et helt katalog over universiteter, som SDU udveksler med, så dét var et godt sted at starte. Det viste sig imidlertid, at jeg havde ret travlt, for ansøgningsfristen for de oversøiske pladser var en uge efter.

Så meget hurtigt fik jeg lokaliseret de engelsktalende landes universitet og fundet frem til, at Australien var det af dem, der tiltalte mig mest, og at Townsville, som ligger i den tropiske del af Queensland, ville være et sted, jeg godt kunne se mig selv bruge et halvt års tid.

Dernæst var det så med at få bekræftet fra forskellige faglige vejledere, at fjerde semester godt kunne være en mulighed for en biomedicinstuderende, selvom det nok sandsynligvis ville komme til at rykke lidt rundt på rækkefølgen af fag og den slags.

Blandt de faglige vejledere mødte jeg dog en del undren over, hvorfor jeg så tidligt i studiet ville af sted til et andet universitet. Men det fik jeg forklaret med de tidligere nævnte argumenter.

Før jeg kunne aflevere ansøgningen om at få en af SDU’s to udvekslingspladser til Townsville, skulle jeg af studenævnet på BMB, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, have forhåndsgodkendt merit for de fag, jeg havde valgt dernede. Det betød, at en del aftener i ugen optil ansøgningsfristen gik med at klikke rundt på James Cook University’s hjemmeside og finde frem til nogle fag, som kunne gøre det ud for det, som jeg skulle have haft på fjerde semester herhjemme. Det var tidskrævende og til tider naturligvis også frustrerende, for det var lidt af en jungle at finde rundt i, men trods alt gik det hele til sidst op i en højere enhed.

Søgte i god tid
Efter ansøgningen var sendt, kom der lidt ro på et stykke tid, hvor jeg gik og ventede i spænding på at få at vide, om jeg for alvor kunne se frem til et lille australsk stykke biomedicinstudie forude.

Ventetiden blev afsluttet på den herligste måde. For sent om natten juleaften 2009, efter at jeg ellers havde indstillet mig på, at der nok ikke var flere julegaver at komme efter det år, tjekkede jeg min mail, og dér lå mit svar fra det internationale kontor, som glædeligt kunne meddele mig, at jeg skulle på udveksling til Australien.

I en dyrepark tæt på James Cook University i Townsville, Australien, var det muligt at komme tæt på koalabjørnene.

Et års tid senere, i februar 2011, var jeg så på vej.

I det mellemliggende år havde jeg fået kontakt med den anden udvekslingsstuderende her fra SDU, som skulle til James Cook University, så vi fulgtes derned og boede også sammen det første stykke tid.

Vi fik en overstrømmende modtagelse på universitetet i det varme, fugtige Townsville, og det viste sig, at James Cook University var aldeles vant til at have masser af internationale elever. Derfor var der i starten en del arrangementer for os, og generelt betød det, at alle underviserne var vant til at have studerende, for hvem engelsk ikke var førstesproget, så det var en fin start. Jeg følte sig utroligt velkommen på universitetet og desuden også udenfor, hvor hjælpsomme australiere næsten stod i kø for at komme til at vise vej, give et lift eller bare få en lille sludder.

Selvom en af mine største bekymringer fra begyndelsen var sproget, oplevede jeg det ikke som noget problem, da jeg først var dernede og i gang. Jeg tror, det hænger sammen med, at de gode aussier har et ret liberalt forhold til deres eget sprog og er vant til at høre mange forskellige nationaliteter forsøge sig på det, og så at vi som danskere generelt har en ret stærk fornemmelse for engelsk.

Så pyha, den første af mine krav til opholdet om at komme til at afprøve, hvordan jeg fungerede i engelske omgivelser, var blevet indfriet og gik fint.

Fagene passede ikke
Den eneste store og lidt kritiske ting at skulle forholde sig til i starten var, at det skema jeg på forhånd havde sammensat hjemmefra, slet ikke gik op.

Fagene lå helt oveni hinanden, og det så umiddelbart ikke ud til at kunne reddes på nogen mulig måde.

Derfor måtte jeg i sidste øjeblik sammensætte et nyt skema med fag, som jeg så blot kunne håbe på at få merit for herhjemme. Det følte jeg mig imidlertid også ret sikker på at få, så værre var det heller ikke. Men det var dog en lille irriterende ting at skulle forholde sig til så tæt på studiestart.

Alle dernede var dog meget hjælpsomme, og jeg blev også rigtig glad for mine fag. En helt afgørende grund til det var mine utroligt flinke undervisere. De var som nævnt vant til at have internationale elever, så de var meget forstående over for sprogvanskeligheder, og det at man som udvekslingsstudent kom med en lidt anden faglig baggrund, end den de australske studerende havde.

Tonen var meget uformel mellem undervisere og studerende, og man skulle ikke holde sig tilbage fra at komme forbi kontoret til en lille chat, om hvad man måtte have af spørgsmål eller forslag, så der var en rigtig hyggelig atmosfære i de seriøse universitetsomgivelser.

Jeg havde også rigtigt søde medstuderende, så derved fik jeg den anden forventning om, at man godt kunne opleve et godt fagligt fællesskab langt fra SDU’s vante rammer indfriet.

Let at falde til
Med hensyn til at bo og leve i Australien overraskede det mig, hvor naturligt det føltes.

Der kom aldrig et rigtigt kulturchok, og jeg levede faktisk langt hen ad vejen på præcis samme måde som herhjemme.

Vejret var selvfølgelig en af de ting, man trods alt oplevede som forskelligt fra Danmark. I starten var det utrolig varmt og fugtigt, fordi det var regntid, så man kunne trygt stole på at blive gennemblødt af et tropisk regnskyl enten på vej til eller hjem fra universitet. Det vænnede jeg mig aldrig rigtigt til, men til gengæld var det nemt at vænne sig til, at man altid kunne tage et smut forbi den store offentlige udendørs pool, gå sig en tur og spotte skildpadder i floden eller at sidde i skyggen af vores store citrontræ i haven og læse.

Det var med andre ord meget let at falde til i Townsville, så der kom hurtigt en hverdagsrytme, jeg nemt kunne forholde mig til.

Efter semesterets afslutning var jeg så heldig, at min familie kom ned for at hente mig, og sammen kørte og fløj vi rundt i det enorme Australien i en måneds tid.

Indtil da havde jeg kun set en brøkdel af landet i form af Townsville og den lille ø Magnetic Island, som ligger lige ud for Townsvilles kyst, hvor jeg tog dykkercertifikat i påskeferien.

Opholdet på universitetet i Australien blev afsluttet med overrækning af et eksamensbevis.

Det var dejligt at kunne tage rundt og se så meget på den måde, og hele familien havde en fantastisk tur. Det er bestemt et rejsemål, der kan anbefales, uanset om det er i forbindelse med et udvekslingsophold eller ej.

Læs, rejs, lev
Når jeg nu, her efter min hjemkomst til Danmark, ser tilbage på det begivenhedsrige halve år i Australien, må jeg sige, at alle mine forventninger til mit ophold blev indfriet.

Nogle ting gik lettere end forventet, mens andre var mere besværlige end forventet, men alt i alt var der hele tiden en god balance mellem udfordringerne og min formåen, så der var et dejligt bekræftende flow.

Mange store indtryk og oplevelser er kommet med hjem i bagagen, men det vigtigste for mig er visheden om, at det sagtens kan lade sig gøre at studere, leve og rejse i udlandet, uden at en af delene lider under de andre to.

Et semester i udlandet har for mig vist sig at være en glimrende mulighed for at prøve det hele.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.