En ny sygdomsforståelse er begyndt at blive mere udbredt i Danmark og i udlandet. Sygdomsforståelsen mener at have fundet den klare sammenhæng mellem psyken og sygdommes opståen.

Metamedicinere mener, at man med denne specifikke viden om de enkelte sygdomme vil kunne højne kvaliteten af behandling af syge i Danmark.

Lizandra Pultz Nielsen
Stud. journalist, Sund & Hed

»For mig er der ingen tvivl,« siger Lars Mygind, når man spørger ham, om der en sammenhæng mellem psyke og fysik, og han tilføjer, at der er lavet masser af god forskning, som viser, at de to ting ikke hænger sammen.

Men efter Lars Myginds opfattelse er det ofte, fordi forskerne stiller lukkede spørgsmål, der ikke tager udgangspunkt i, at mennesket er en helhed – ikke blot en masse uafhængige løsdele.

»Når vi stiller spørgsmål ud fra den metamedicinske sammenhæng, finder vi altid en specifik sammenhæng mellem psyke og fysik,« fastslår Lars Mygind, der mener, at dette også vil forklare en hel masse årsager til symptomer, hvor man ellers ikke har nogen god forklaring på, hvorfor symptomerne opstår.

Metamedicinsk filosofi
Lars Mygind, som er dansk underviser i metamedicin, beskriver metamedicinen som en analysemetode til at forstå det, der foregår i kroppen.

»Meta betyder overblik,« begynder Lars Mygind og påpeger, at ”medicin” i virkeligheden ikke et præparat, men betyder lægekunst.

Lars Mygind synes, den største force ved metamedicin er, at den prøver at give et overblik over lægekunsten.

»Lægekunst tolker jeg, som hvordan jeg fremmer kroppens egne selvhelbredende kræfter. Og jo bedre jeg bliver til at finde kroppens egne selvhelbredende kræfter, desto bedre resultater kan jeg få.«

Metamedicinen arbejder, ifølge sig selv, med naturlove. Der er ingen hypoteser. Det vil sige, at hvis hypotesen ikke holder i den virkelige verden, kan den ikke bruges. Og hvis principperne ikke gælder alle mennesker, så har man, i Lars Myginds øjne, ikke fat i den lange ende.

Økonomi bremser samarbejde med hospitaler
Lars Mygind ser økonomien, som den største hindring for at integrere det etablerede sundhedssystem med den alternative verden.

»Hvem skal betale, og hvordan gøres det,« spørger han.

Han mener dog, at det i første omgang ville være det mest fantastiske, hvis lægerne var åbne over for alternativ behandling. Men også vigtigt, at det alternative åbner op over for det etablerede.

I Lars Myginds optik bør al alternativ behandling betales af patienten selv. Selvom det vil skabe et A-hold og et B-hold, så mener han, at det er det rigtige at gøre på nuværende tidspunkt.

At se det hele menneske øger helbredelseschancer
»Metamedicinere er med til at give mennesker en tro på, at de kan blive raske”, forklarer Lars Mygind, der mener, at metamedicinere er rigtig gode til at se det hele menneske.

Han mener, det bedste scenarie ville være, hvis metamedicinere kunne arbejde sammen med læger og alternative behandlere. Dette, mener han, vil resultere i den bedst mulige strategiplan for at få et menneske raskt. Man kan, ifølge Lars Mygind, bruge både det etablerede system og den alternative behandling til at løse den problemetik, man er blevet klar over gennem den metamedicinske forståelse.

Hjælper folk tilbage til livet
Lars Mygind mener også, at metamedicinere kan hjælpe folk til at komme tilbage til livet efter en eventuel alvorlig sygdom, fordi metamedicin har en masse gode værktøjer til dette i sin sygdoms- og sundhedsforståelse.

Undervisning af læger og lægestuderende
Metamedicin er en valgfri del af medicinstudiet i Estland. Lars Mygind mener ikke, man skulle gå så drastisk til værks i Danmark. Derimod mener Lars Mygind, at de læger, som er nysgerrige efter at gå andre veje, bør have muligheden for at komme på små 2- eller 12-dages kurser for at få en introduktion til metamedicin. Og så få en overbygning på et år hvis de virkelig vil arbejde med det og virkelig lære om alle principperne i metamedicin.

Lars Mygind mener dog på længere sigt og i det ideelle scenarie, at metamedicin skulle være en del af pensum i folkeskolen, fordi han mener, principper i metamedicin vil ansvarliggøre den enkelte til selv at tage sig af sin egen sundhed og sit eget helbred.

Ikke videnskabeligt bevist
De studier, der ligger bag ved metamedicin er ikke anerkendte på nuværende tidspunkt. Når man spørger Lars Mygind, hvordan man så skal kunne tage metamedicin seriøst, er han ikke så bekymret.

»Når jeg underviser i metamedicin, har jeg læger, psykologer, tandlæger, psykoterapeuter og mange veluddannede mennesker på kurset.«

Og Lars Mygind fortæller, at han opfordrer sine kursister til at mærke efter, om principperne i metamedicin giver mening for dem. Og hvis det ikke giver mening, beder han sine kursister sige det højt, så alle tilstedeværende kan gå ind i debatten. Lars Mygind mener, at metamedicinens principper er så solide, at han altid vil kunne diskutere og besvare de tvivlendes spørgsmål.

Videnskaben er for slap
Det store problem med teorier om sygdomme, mener Lars Mygind, er, at teorierne ikke går i dybden med det, der er problemet. Han mener, at meget videnskabelig forskning finder sammenfald, men ikke sammenhæng. For at uddybe fortæller han, at forskellen på sammenfald og sammenhæng, for ham, er, at der kan være sammenfald, uden at der nødvendigvis er en sammenhæng.

Den danske underviser mener, at et sammenfald er, når faktorer, mere eller mindre tilfældigt, falder sammen, og man så bygger konklusioner over det. Han mener, at en teori ofte kun holder i nogle tilfælde. Hvorimod han mener, en sammenhæng er, når der er en biologisk sammenhæng, hvilket for Lars Mygind betyder, at der i samtlige tilfælde ved en specifik sygdom er en sammenhæng, som opstår hver gang. Lars Mygind er tilhænger af den videnskabsteori, der går ud på, at man skal kunne bruge resultatet til at finde spørgsmålet, og man skal kunne bruge spørgsmålet til at finde resultatet.

Forskning i metamedicin
Lars Mygind mener, det kunne være enormt interessant at forske i metamedicin, som er et relativt uudforsket område. Han fortæller, at metamedicin har eksisteret siden 1980, men at det stadig kan blive meget, meget bedre.

»Der er en hel masse ting, vi ikke ved. Derfor bliver det enormt spændende den dag virkelig seriøse forskere kaster sig over at undersøge principperne i metamedicinen.«