Det sidder i porcelænet: brune mærker.
Brune mærker i siderne, brune striber i bunden af kummen. Føj, hvor er det bare klamt, men jeg kan ikke nå at gå ud igen; tiden er knap, og der har allerede dannet sig en kø udenfor. Så hvad er der andet at gøre, end at sætte sig på brættet og gøre hvad man skal gøre, for bagefter at tage børsten og gøre rent efter det svin, der har efterladt sit lort i potten, for at de andre ikke skal tro, at det var mig, der ikke kan gøre rent efter mig selv.
Men hvem efterlader sine fækalier i kummen? Det er jo et fælles toiletrum, så mon ikke det er drengene, der synes, at det ikke er nødvendigt at bruge børsten? Uha, hvor jeg er fyldt med fordomme og alt for naiv, som det vil vise sig. Det er lige inden jeg skal til den første eksamen på kandidaten, at blæren protesterer. Den kan ikke holde trykket mere, selv om jeg tømte den lige inden jeg tog af sted i morges. Jeg suser ned til toiletterne på WP 19 og ind i et af de få ledige, små, private rum. Og det er nu, jeg møder min inspiration til denne klumme.
“Jeg træder ind på det første toilet: brune striber.”
Ugerne går, og jeg skal atter til at bruge de intime faciliteter, denne gang på WP 15 i en forelæsningspause; og her skal det tilføjes, at det er et rent pige WC. Jeg træder ind på det første toilet: brune striber. Jeg træder ind på toilet nr.2: brune striber. Det kan da ikke være sandt, tænker jeg og åbner med håb døren til det tredje WC. Men nej, også her: brune striber! Jeg vælger det kloset med de mindste striber og kan endelig aflaste min blæremuskulatur. To dage senere: samme tid, samme sted – samme striber. Nej, det er da løgn. Har vi ikke nogen rengøringsdamer, der ordner kummerne, hvis nu de begavede unge mennesker ikke kan selv? Det er da godt nok et hygiejnisk miljø medicinstuderende lever i. Hvordan vil man tage ansvaret for andre menneskers liv, når man ikke engang kan tage ansvaret for sine egne efterladenskaber?!?
“To dage senere: samme tid, samme sted – samme striber.”
Ok, det kan være, at der er nogen, der aldrig har lært at bruge børsten, derfor vil jeg nu give et lille introduktionskursus i håndteringen med børsten: Man skelner mellem en øvre og en nedre del af børsten. Den øvre del kaldes for stilken, og er den, man skal tage i hånden. Den nedre del er kendt som selve børsten og sættes i toilettet, efter at man har dannet sig et overblik over forureningen. Nu skrubbes der let frem og tilbage i kummen med børsten. Men vær forsigtig, ikke skrub for hårdt eller med for høj frekvens, dette kan føre til, at fækalierne sprøjter ud over brættet, og dette kan have ubehagelige følger. Når toiletkummen er ren, sørg da for, at der ikke er papirrester på børsten, da dette vil give et klamt udseende og føre til, at dine medstuderende ikke føler sig fristet til at bruge børsten. Skyl så godt efter og voila: Du efterlader stedet, som du selv ønsker at finde det.
Ej, seriøst; det kan da ikke være så svært at gøre lidt rent efter sig selv. Hvad enten det gælder om at sætte tallerkner, glas og kaffekrus på plads efter brug, smide sit skrald i skraldespandene eller bruge børsten efter et toiletbesøg. Det ville gøre en stor forskel og samtidigt gøre studiemiljøet en hel del hyggeligere.
