- Reklame -

Men så begyndte jeg at læse til læge. De er ikke til at overse: Babymaverne på WP’s gange, til forelæsninger og ude på gaden, nu hvor solen begynder at vise sig efter en lang, lang vinter.

Af Cirkeline

 

Hvis jeg tænker på statistikkerne og medierne, der gang på gang klager over negative fødselstal i Europa, så undrer jeg mig bare. I min verden er der mange, der går med stor mave, og det skyldes ikke altid kun god mad og øl.
Også samtaleemnet er gået fra at være mode, tv-shows og studie til det eneste ene: »Hvornår får vi børn?« og »ej, se den søde lille baby«.
De fleste vil nok først gennemføre det lange studie, inden livet får et nyt perspektiv: børnene. At formere sig, give ens gener videre til den næste generation.
Personligt har jeg ikke rigtig kunnet forestille mig, hvordan det skulle være at have børn. Det var noget, som ville komme i en fremtid, som lå langt fra min hverdag.

Og så fandt jeg jo lige ud af, at mit liv ville handle om at være læge: Arbejde, læse, forske.
Børn?
Hm, dem vidste jeg ikke rigtig, hvor jeg skulle placere i den sammenhæng.
Men så viste det sig jo, at der var en, som blev gravid på studiet. Hun holdt en lille pause, men hun kom ikke bagud. Og hun læser stadigvæk sammen med os.
Så kom nummer to med smuk mave og siden nummer tre. Og måske er der flere, som jeg ikke har lagt mærke til. Og ingen af disse vidunderlige kvinder vil stoppe med deres karriere på grund af de dejlige små og krævende børn. 
Men hvorfor er det så, at alle piger rundt omkring mig taler om at få børn uden at gøre det alligevel?
Er det usikkerheden for ikke at kunne byde barnet det helt rigtige? Er det angsten for, at ens liv så ikke tilhører en selv mere? Er det ikke også grunden til de mange unødvendige aborter? Egoisme?
Nej, dermed vil jeg ikke sige, at det er forkert at nyde sin ungdom og sine studieår. Det er bare en tanke.

Min angst er blevet en hel anden gennem studiet. De mange kræftrisici, når man føder efter de 25 år. Den stigende incidens af misdannelser, jo ældre moderen er – ja, dem har vi definitivt set nok af i embryologitimerne.
Og så udviklingen i verden. Flere og flere krige og terrorisme, da mennesker ikke kan finde ud af at tale sammen. Energien til vores luksushverdag i den vestlige verden, men nu i stigende grad også alle andre steder. Hvor skal den komme fra? Og så klimaet. Og miljøet. Hvordan kan vi redde det? Er der kommet flere naturkatastrofer verden over de sidste måneder, eller er der bare mere fokus på emnet?
Hvorom alting er, så er mennesket i fuld gang med at ødelægge kloden. Det starter i Odense, hvor folk kaster deres skrald, hvor de går og står, og det stopper ikke der.
Se på oliekatastrofen i den Mexicanske Golf. Er det et godt sted at give liv til vores børn? Nej, men hvis ikke vi er nogen, der gør en forskel, så er der ingen, der gør.

Der har altid været en eller anden god eller mindre god grund til ikke at få børn. Der er så meget, der kan gå galt, der er så meget, man ikke gør rigtigt. Men vigtigst af alt er, at vi lever og nyder dette, vores smukke liv, og at vi deler det med andre. Enhver på sin egen måde.

Jeg personligt har tænkt nok over det. Det er nu. Cirkeline venter sig.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.