- Reklame -

For en medicinstuderende kan det være vanskeligt at få et overblik over, hvad de forskellige specialer indebærer. Derfor har Sund & Hed i dette forår indbudt en række speciallæger til at skrive om deres speciale. I løbet af foråret vil du derfor stifte bekendtskab med bl.a. følgende specialer: Klinisk mikrobiologi, Patologisk anatomi, Gynækologi & Ob.,Reumatologi, Arbejdsmedicin, Hæmatologi, Kardiologi og Radiologi.

Af Anne Marie Jelsig,
Chefredaktør, Sund & Hed

Hvorfor specialiserede du dig netop på dette felt?Hans Jørn Kolmos
Dr.Med. Klinisk professor i klinisk mikrobiologi Syddansk Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Klinisk mikrobiologi handler om at diagnosticere mikroorganismer, rådgive om behandling og forebygge infektionssygdomme. Jeg blev fascineret af faget og dets mange facetter allerede under studiet. Min lærer, professor Knud Siboni, var utrolig inspirerende, og det var ham, som åbnede mine øjne for faget. Særlig fascinerende var hans idéer om brug af antibiotika. Han lærte os, at antibiotika er unikke lægemidler, der virker på bakterier og som de eneste medikamina kan helbrede patienter, fordi de fjerner årsagen til sygdommen. Men medaljen havde også en bagside: for antibiotikabehandling fører til selektion og spredning af resistente bakterier, som bl.a. kan give anledning til hospitalsinfektioner. Siboni var dybt optaget af, hvordan man anvender antibiotika på en måde, som tilgodeser den enkelte patients behov for behandling, samtidig med at man i videst muligt omfang undgår at påvirke patientens normalflora og bakterierne i miljøet. Det var nye revolutionerende tanker dengang midt i 1960’erne, og det var praktisk anvendt økologi, lang tid før økologi kom på mode og blev del af den politiske dagsorden. Jeg tror, at det især var denne dualisme i faget: at behandle den enkelte patient og samtidig tage hensyn til miljøet, som fangede mig ind og fik mig til at vælge mikrobiologien. Siden blev jeg også meget optaget af de infektionsforebyggende aspekter, og jeg startede mit disputatsarbejde om hygiejne ved dialysebehandling.

Overvejede du andre specialer?

Der var en lang periode, hvor jeg gerne ville være nefrolog. Nefrologien var i starten af 1970’erne et rigtigt pionerspeciale. Her mødte man kritisk syge patienter, som ville dø, hvis man ikke gjorde noget. Og her stod vi så med nogle behandlingsteknikker, som godt nok var primitive, men som ikke desto mindre kunne sikre, at patienterne overlevede i længere tid. Jeg arbejdede i flere år med dialyse og transplantation. Det var dybt fascinerende at arbejde med de nye behandlingsteknikker, at være med til at videreudvikle dem og afprøve nye grænser for deres anvendelighed. Men det var også hårdt, for behandlingsmulighederne var trods alt begrænsede. Og under de langstrakte behandlingsforløb kom man meget tæt ind på livet af patienterne, der ofte var unge mennesker som én selv. Man glædede sig med dem, når det gik godt, men sorgen var tilsvarende stor, når det gik skidt. Det var et forceret liv at være nefrolog. På et tidspunkt syntes jeg, at jeg trængte til lidt mere refleksion og fordybelse, og derfor vendte jeg tilbage til mikrobiologien. Den beslutning har jeg aldrig siden fortrudt.

Nævn tre fordele ved dit speciale

Klinisk mikrobiologi har en meget stor faglig bredde. Her er plads til alle: de som især interesser sig for patienter og klinik, laboratorie-nørder, økologer, taksonomer, molekylærbiologer – og naturligvis infektionshygiejnikere.

Specialet er forankret i klinikken. Selv om man primært er laboratorielæge, har man rig lejlighed til at se patienter og deltage i løsning af kliniske problemstillinger. Som alle andre kliniske specialer med akutfunktion har vi døgnvagt – uden at det dog går alt for meget ud over nattesøvnen.

Specialet giver også mulighed for forskning og fordybelse.

Nævn tre ulemper ved dit speciale

Specialet er lille. Der findes kun 15 klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark. De fleste er små, og det er kun afdelingerne på de store universitetshospitaler, som har en udbygget stab af yngre læger og speciallæger. Det indebærer, at man ikke kan slå sig ned hvor som helst. Man må være parat til at flytte rundt efter de gode uddannelsesstillinger og attraktive slutstillinger.

De kollegiale netværk er relativt små. De fleste kender hinanden, – og indimellem kan man godt gå hinanden lidt på nerverne.

Man kan stort set kun finde ansættelse i det offentlige, dvs. i første række hospitalsvæsenet og Statens Serum Institut. Man lever udmærket som klinisk mikrobiolog, men hvis ens største ambition er at tjene rigtig mange penge, skal man ikke vælge faget.

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej

Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

Der var en periode med de små kandidatårgange, hvor det var lidt svært at rekruttere nye læger til faget, men det er ved at være et overstået kapitel. Søgningen er igen stigende, og den vil nok stige yderligere, når de store kandidatårgange for alvor melder sig. Søgningen afhænger i høj grad af, hvor man befinder sig i landet. Klinisk mikrobiologisk afdeling her i Odense og de store klinisk mikrobiologiske afdelinger i hovedstadsregionen får mange ansøgere til ledige stillinger, mens afdelingerne i Jylland generelt har mindre søgning.

Der er gode muligheder for at forske, især i KMA’erne (KMA: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, red.) på de store universitetshospitaler og på Statens Serum Institut, men flere mindre KMA’er har også aktive forskningsmiljøer. Infektioner vil –  trods alle fremskridt, også fremover udgøre en central del af sygdomsmønstret. Der er masser af interessante ting at forske i inden for mikrobiologien, og i KMA har vi altid en række projekter i vores idékatalog, som vi kan tilbyde dem, der har lyst til at binde an med en forskningsopgave.

Forskningen må gerne starte allerede i studietiden med et prægraduat forskerstudium. Det kan efterfølgende føre over i et p.h.d.-studium.

Det klinisk mikrobiologiske speciale er i fortsat udvikling. Antallet af stillinger vil stige i de kommende år, især inden for indsatsområder som molekylær biologi og infektionshygiejne. Alt i alt vil der være gode beskæftigelsesmuligheder for de, som vælger at uddanne sig til kliniske mikrobiologer.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Det skal man, fordi klinisk mikrobiologi er:

  • spændende, udfordrende og i stadig udvikling,
  • vigtigt og vedkommende for patienter og samfund,
  • fokuseret på omsorgen for den enkelte patient, men med et vågent øje for den større økologiske sammenhæng.
Fakta om specialet Klinisk Mikrobiologi

Hvor?

 

Klinisk mikrobiologi varetages af de klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut. Der er én afdeling i hvert amt og to under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S); dog betjenes Roskilde Amt og Bornholms Regions Kommune af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Statens Serum Institut.

I 2002 er der således i alt 15 klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark, hvoraf 14 er placeret på universitetshospitaler og større centralsygehuse og en på Statens Serum Institut. Der var i 2002 ca. 70 faste speciallægestillinger inden for specialet.

 

Hvor mange?

 

Der uddannes aktuelt årligt fem speciallæger i klinisk mikrobiologi. Specialets uddannelseskapacitet har indtil 2002 været defineret ved fire undervisningsstillinger på Statens Serum Institut, men per 1. september 2002 er oprettet yderligere én uddannelsesstilling i Region Nord i et samarbejde med de fire berørte amter.

 

Hvordan?

 

Speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi består af introduktionsuddannelsen, som følges af hoveduddannelsen. Den erfaring, som den uddannelsessøgende har med fra turnusuddannelsen og eventuelt fra en introduktionsstilling i et klinisk speciale, har stor værdi for uddannelsen som klinisk mikrobiolog.

Introduktionsuddannelsen gennemføres normalt på en klinisk mikrobiologisk afdeling som en ansættelse af et års varighed. Formålet er at give en bred introduktion til specialet med vægt på at fremme motivation og vække interessen

Hoveduddannelsen er af 4 års varighed og anbefales placeret ved mindst to klinisk mikrobiologiske afdelinger.

læs mere på:

http://www.sst.dk/publ/div/Maalbesk_pdf/Klinisk_mikrobiologi_0204_101.doc

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.