- Reklame -

specialepenportraet-120w.jpgSpecialet der giver adgang til kærlighedens organ.

 

Dette er specialet, hvor du med god samvittighed kan lassosvinge B&O-topmodellen af Littmann 4000 stetoskopet på samtlige afdelinger med et skævt smil. Kardiologi er ikke mindst specialet, hvor du kan tage vare på og redde selveste kærlighedens organ.Med et speciale i kardiologi er du sikret status som svigermors drøm med autorisation til at diagnosticere, behandle og lindre en god procentdel af det let overvægtige og klart hypertensive klientel til selvsamme kvindes eftermiddagsteselskab.

Med alle disse åbenbare fortrin- hvorfor vil ikke alle være kardiologer?
Her kommer bagsiden: Det vil de fleste også gerne. Det betyder, for kardiologen in spe, at ph.d.’en og rundsavene på albuerne helst skal være lidt skarpere end sidemandens, og det sprudlende intellekt, der har båret dig frem på studiet indtil nu, skal helst være parret med is i maven og et par cojones como piedras.

Rejsen mod hjertet
En af dem, der har manøvreret sikkert gennem skærene og sejlet gennem nøglehullet, er kardiologisk overlæge Finn Lund Henriksen fra afdeling B på OUH.

Han bekræfter, at søgningen til specialet er rigelig:
»Jeg har indtryk af, at de yngre læger gerne vil være kardiologer. Vi har i hvert fald flere ansøgere end stillinger til blokstillinger.«
»Men hvad skal der så til for at inkassere den eftertragtede blokstilling?«
»Det bliver vægtet, at man fungerer godt i afdelingen ved de akutte situationer. Jeg ved ikke, om man kan sige, at der er mere specielle kriterier, man skal opfylde – men en akademisk grad (ph.d.), forskning, der har relation til specialet, eller at have udgivet relevante artikler. Det er en god idé at vise initiativ. Man skal ikke sætte sig ned og sige: “Det vil jeg ikke tage mig af”, men gøre sig synlig og gøre sig uundværlig.«
»Men kan man som ung, grøn læge gøre sig uundværlig?«
»Du kan vise initiativ ved for eksempel at lave vagtplaner, og du kan arrangere en journalklub. I takt med at man gør det, så får man mere at gøre med og mere indflydelse. Min vej ind var også at lave planer og sørge for, at yngre læger fik nogle gode uddannelsesforhold.«

Indgangen til hjertet
»Hvad var ellers din indgangsvinkel til specialet?«
»Kredsløb og fysiologi var det bedste fag, jeg havde på universitet, og dette er meget fint udmøntet her på kardiologisk afdeling. Du skal kunne din fysiologi og din patofysiologi. Oven i det har du et speciale, hvor du har en teoretisk viden, og der er mange praktiske færdigheder i form af ekkokardiografi, invasive procedurer, koronar angiografier, pacemaker implantation og videre derudaf med elektrofysiologiske undersøgelser.«
»Andre specialer rummer vel i samme grad direkte applikation af kredsløbslære og fysiologi. Hvad rummer kardiologien, som ingen andre specialer har?«
»Jeg vil sige, som ung læge overvejede jeg foruden kardiologi, endokrinologi og anæstesiologi.
Det som endokrinologien ikke rummede, det var det meget akutte – det at du i princippet kunne se resultatet af dit arbejde, når du gik hjem fra en vagt. Kommer der en patient med et lungeødem eller en hurtig rytmeforstyrrelse, så giver du medicin, og allerede inden du går hjem, så bedres patienten. Eller sætter du behandling i værk til en stor blodprop, så når du også at se, at patienten bedres inden for de timer, du er på arbejde. Det rummede endokrinologien ikke. Med hensyn til anæstesien, prøvede jeg det et år, og jeg vil sige, at det, der gjorde udslaget, var, at jeg havde lavet en ph.d. inden for intern medicin, og det var brugbart inden for kardiologi og endokrinologi. Ellers var jeg såmænd ligeså gerne blevet anæstesiolog.«

Livet med hjertet
»Hvad kan man så se frem til som nyudklækket kardiolog?«
»Det er det akutte arbejde, det er det livreddende arbejde, og du har – hvordan skal jeg udtrykke det – med en spændende patientgruppe at gøre. Du ser resultatet af dit arbejde, især det akutte arbejde, hvor du håndterer meget alvorlige sygdomme. Der er enormt mange udfordringer: Patienterne kan være klapsyge, de kan være kranspulsåresyge, de kan have infektion i deres klapapparat. Altså, jeg mener, du får hele spektret af de medicinske sygdomme i kardiologien. Du skal bruge din fysiologi, hver gang du er på arbejde, det synes jeg er fantastisk.«

{mosimage}Bagsiden af hjertet
Det vil sige, at er man først kommet igennem på den anden side af nøglehullet og med myndig røst kan kalde sig kardiolog, så er livet lutter sinusrytmer og -blokkere fra 8-16? Det er det selvfølgelig ikke. Kampen fortsætter, som Finn Lund Henriksen udtrykker det: »Det er menneskeligt ressourcekrævende. Du bruger meget energi på arbejdet, og det vil sige, det tærer på noget af energien i forhold til dine børn og din familie.«
Han uddyber:
»Når du er på vagt, så er du på. Eksempelvis hvis du er med i vagten, så er du på i 16-17 ud af 24 timer, og så sover du et par dage efter. Så der har du ikke så meget overskud til dine børn. Derudover synes jeg, det kræver en stor del af din fritid at følge med i udviklingen inden for kardiologien – det går også fra dine børn.«
»Det kan vel også være et barskt speciale. Er det noget, du tager med hjem, når du har fri?«
»Du kommer til at stå med folk, som er alvorligt syge, og som dør mellem hænderne på dig, og som måske ikke er meget ældre end dig selv, så hvis man ikke kan håndtere det, så kunne det også være et problem. At få talt med gode kolleger, det er det vigtigste i disse situationer.«
»Så selvom specialet er ressourcekrævende, så er der også mange menneskelige ressourcer at trække på i afdelingen?«
»Ja, jeg synes, det er et fremragende speciale med masser af ressourcer.«

Fremtidens hjerte
»Nu hvor det lader til, at man som ung læge ikke kan blive kardiolog uden en ph.d., hvad skal man så forske i – hvad er hot?«
»Det er der flere ting, der er: Ekkokardiografi, trombokardiologi, klapsygdom, stentbehandling, kardiovaskulær sygdom hos diabetes-patienter og elektrofysiologi fx ablationsbehandling er hot.«
»Hvad er det nye så?«
»Der er nye ting omkring, hvordan du behandler patienter med for eksempel klap-sygdomme, og hvordan koronarstatus er hos folk, der har diabetes eller prædiabetes, altså diabetologien i relation til kardiologien. Jeg er sikker på, der bliver gjort en del undersøgelser i den kommende tid omkring, hvordan man bedst ablaterer atrieflimren, og hvor gode vi er til det. Jeg ved, der bliver lavet projekter, hvor man også prøver nye teknikker for at finde ud af, hvad der har den største effekt.«
»Er det noget, der forskes i på afdelingen?«
»Ja, det gør der både i ekkokardiografi, trombokardiologi, hjertesvigt, klapsygdom, elektrofysiologi og stentbehandling med mere.«
»Så nu hvor ph.d.’en i ekkokardiografi ligger klar og stetoskopet, der kan opfange galoprytmer fra Yoda’s aldrende hjerte på Dagobah-planeten, er tilvejebragt, er der så en sidste peptalk, inden vi kaster os umanerlig velmenende over svigermors arytmiske teselskab? Hvorfor skal unge læger gå så grueligt meget igennem?«
»Fordi de får en spændende tilværelse, hvor de har med nogle meget søde, dels nogle spændende, men også nogle meget taknemmelige patienter at gøre, og ved at vælge kardiologien får de brug for alle de ting, de har lært på universitetet. Derudover kan de i meget høj grad drage nytte af deres uddannelse,« siger Finn Lund Henriksen.

Jørgen Guldberg-Møller (Tekst og foto)
Stud. med.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.