Thoraxkirurger kan inddeles i to grupper: I den ene gruppe finder man hjertekirurgerne og i den anden de ”klassiske” thoraxkirurger, der beskæftiger sig med de andre organer i thoraxhulen. Selvom speciallægeuddannelsen for begge grupper stort set er den samme, er de i praksis næsten helt adskilt, og derfor har Sund & Hed både mødt den klassiske thoraxkirurg Lars Ladegaard og hjertekirurg Søren Bak.
Altid kirurgi
Velkommen til thoraxkirurgisk afdeling T på Odense Universitetshospital (OUH). SpecialePennen har sat overlæge Lars Ladegaard (med telefon lige ved hånden) i stævne for at få en snak om et af landets mindste specialer.
Da Lars Ladegaard blev færdiguddannet som læge i 1984, vidste han, at han skulle være kirurg. Medicinen var ganske vist meget spændende, men for langhåret, psykiatrien var interessant men for langsommelig og paraklinikken blev stort set ikke overvejet.
I dag, næsten 25 år efter dimissionen, kan Lars Ladegaard se tilbage på et klassisk forløb med uddannelse til speciallæge uden de store omveje. Men hvad er det 
ved kirurgi generelt og thoraxkirurgi i særdeleshed, der er så spændende:
»Jeg har altid haft på fornemmelsen, at det skulle være noget inden for kirurgi. På 2. del af medicinstudiet mødte jeg den nu pensionerede thoraxkirurg Hans Victor Nielsen. Han var meget inspirerende og bekræftede stort set det valg, jeg allerede havde truffet.«
Umiddelbart efter embedseksamen fik Lars Ladegaard vikariat på Færøerne, hvor han arbejdede med bl.a. komplicerede fødsler og kejsersnit. Det var vel at mærke uden en bagvagt og opholdet bidrog til at opretholde fascinationen for kirurgi.
At det lige blev thoraxkirurgi var dog ikke et egentligt mål. Lars Ladegaard mener, at han ligeså godt kunne være endt som øre-næse-hals-læge eller ortopædkirurg. Det er kirurgien i sig selv, der er interessant:
»Det er fantastisk, at man kan udføre et arbejde, og derefter straks se resultatet. Det gør sig selvfølgelig specielt gældende for ortopædkirurgi og for hjertekirurgi.«
Respekt for andre specialer
Der findes en lang række fordomme om kirurger: De taler med enstavelsesord, bryder sig ikke om patientkontakt og mener i øvrigt selv, at de er de ”rigtige” læger. Ifølge Lars Ladegaard har disse fordomme dog ikke hold i virkeligheden – specielt med hensyn til respekten for andre lægelige specialer:
»Jeg var engang i Israel, hvor jeg mødte en stud.med., der skulle være psykiater. Han fik mig næsten overbevist om, at jeg også skulle gå den vej. Jeg tager hatten af for psykiatere: Patienterne er meget syge, og der er stort behov for dygtige læger inden for området,«
fastslår Lars Ladegaard og sender dermed et verbalt skulderklap til den modsatte ende af det lægefaglige spektrum.
| Thoraxkirurgi – omfatter undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme og traumer i brystvæg, hjerte, lunger, spiserør, mellemgulv og brysthulens øvrige organer og kar.Traditionelt inddeler man thoraxkirurgien i to grene: den klassiske thoraxkirurgi og hjertekirurgien. Speciallægeuddannelsen er den samme.For hjertekirurgerne domineres patientgruppen af patienter med iskæmisk hjertesygdom med behov for koronar-bypass kirurgi (CABG).Kirurgisk behandling af lungecancer hører under thoraxkirurgi og bør kun foretages på de thoraxkirurgiske landsdelsafdelinger.Den stigende forekomst af lungecancer hos især kvinder, samt kirurgi i forbindelse med multimodal terapi medfører, at der er et øget behov for thoraxkirurger. Thoraxkirurgi indgår i samarbejde med kardiologi, lungemedicin, onkologi, radiologi, anæstesi og plastikkirurgi. |
Tunnelsyn?
Som klassisk thoraxkirurg udreder og diagnosticerer man patienter med kirurgiske lunge- og pleuralidelser. Man udfører thorakotomier, lungeresektioner og operationer på øsofagus samt en lang række kikkertundersøgelser: øsofagoskopi, mediastinoskopi og bronkoskopi. Med andre ord er en klassisk thoraxkirurg højt specialiseret, og udfører ikke de samme operationer eller har megen omgang med hjertekirurgerne, selvom disse også er thoraxkirurger,. Men bliver man så ikke snæversynet?
»Jeg synes faktisk, at vi har et udmærket tværfagligt samarbejde både med onkologer og patologer, specielt i forhold til lungecancer. Men det er da klart, at vi meget hurtigt oparbejder stor rutine på et relativt lille område. Men det gør nu ikke arbejdet mindre spændende; simpelthen fordi at udviklingen inden for området går meget hurtigt.«
Minispeciale
Lars Ladegaard mener heller ikke, at det er et problem, at specialet er så lille: Der er i alt 70 thoraxkiruger i Danmark, fordelt på fem forskellige afdelinger: Rigshospitalet, Gentofte, Odense Universitetshospital, Skejby og Aalborg Sygehus. Det betyder, at man som thoraxkirurg ikke kan rejse 100 km enten øst- eller vestpå og så begynde på en frisk:
»Hvis man får en dårlig udtalelse som introduktionslæge, så ved hele det thoraxkirurgiske selskab det med det samme. Det kan godt være problematisk. Til gengæld forsøger vi at sige: Det er ok, man skal have lov til at starte på ny.«
Men samtidigt erkender han, at der er megen snak i krogene og også lidt sladder: »Ja, det medfører jo, at man lige fra starten skal opføre sig ordentligt!«
God rekruttering
Går man som studerende rundt med en thoraxkirurg i maven, kan man godt begynde både at networke og oparbejde erfaring:
»Vi har ingen problemer med at besætte kursuspladserne, men der har været en vis ubalance, idet vi har uddannet flere thoraxkirurger, end der er overlægestillinger til,«fortæller Lars Ladegaard, som dog mener, at problemet er blevet løst.
Desuden hører man oftere lyden af høje hæle på gangene:
»Vi har en kvindelig overlæge og interesserede kvindelige medicinstuderende. Jeg tror, der kommer flere og flere – og det burde rent arbejdsmæssigt heller ikke volde problemer,« mener Lars Ladegaard, der dog tilføjer, at man uanset køn nok skal forberede sig på et par lange nætter undervejs:
»På mange områder skal man være en jernmand eller -kvinde. Man skal kunne klare at være oppe i lang tid, men egentlig er vagtbyrden ikke så hård.«
Nye udfordringer
Og uanset køn så har man som klassisk thoraxkirurg store udfordringer foran sig:
»Vi har 3000 tilfælde af lungekræft og en overlevelse på kun 5-10 % – hvad skal vi gøre?« spørger Lars Ladegaard retorisk.
Og selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål, hvoraf de fleste nok forbliver ubesvarede i Lars Ladegaards aktive lægeliv, så ville han ikke ændre sin karrieres gang… jo, måske med hensyn til én lille ting:
»Jeg ville nok tage et vikariat på psykiatrisk afdeling,« ler Lars Ladegaard, »det er jeg lidt ærgerlig over, at jeg aldrig nåede.«
Lars Ladegaard er overlæge og speciallæge i thoraxkirurgi. Han er uddannet læge i 1984 og blev uddannet speciallæge i 1995. Siden 1996 har han været overlæge på afd. T, på OUH.
Læs mere på http://www.thoraxnet.dk
Anne Marie Jelsig
Sund & Hed
