Home Blog

Perler i Brandts Klædefabrik 

Vi fortsætter vores virtuelle byvandring fra Odense C større gader til de mindre passager og områder. Denne gang stopper vi i Brandts Klædefabrik, som også beskrives som Byen i Byen. Så er dig og din læsemakker trætte af altid at læse, og føler I, at I ikke laver andet, så guider vi jer igennem den perfekte cheat day i Brandts Klædefabrik. 

 

Nomenklaturen 

Brandts Passage. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Inden vi fortæller dig om alle perlerne, beliggende i Brandts Klædefabrik, skal vi lige have styr på nomenklaturen. Brandts Passage starter ved Cuckoo’s Nest i Vestergade og løber frem til Amfipladsen. Brandts – Museum for Kunst og Visuel Kultur er navnet på museet, som ligger bag Amfipladsen. Brandts Klædefabrik dækker over hele området – inklusivt Brandts Passage, Brandts Kunstmuseum, Farvergården og Amfipladsen.

 

 

Fredo’s Coffee Right 

Vi starter selvfølgelig med en kop kaffe til at vågne på. Fredo’s er, ifølge dem selv, det bedste fra begge verdener – med italiensk kaffe på en fransk café. Udover de mange klassiske kaffer kan I også prøve deres frozen blends enten med eller uden kaffe, milkshakes eller forskellige varme chokolader – også hvid chokolade! Det er desuden muligt at nappe en grillet sandwich, pizza eller snacks fra både Odense Chokoladehus eller Det Gode Brød til at få stillet den lille sult, når nu vi har planlagt en travl dag for jer.  

 

Creative Space  

En café hvor kaffen ikke er i centrum, men keramikken derimod er. Her skal I nemlig male jeres helt egen keramik, som I efterfølgende får brændt og får med hjem. I kan eventuelt male en kaffekop til hinanden. Med 300 typer keramik er der noget for en hver smag, hvad end det så er kopper, skåle, fade eller vaser, som I er ude efter. Vil I hellere male keramikken hjemme i fred og ro, er det desuden muligt at bestille takeaway keramik.  

 

Kong Volmer 

Så er det tid til frokost, og i dag står den ikke på kedelige leverpostejmadder med våd agurk. I dag står den på rigtig frokost. Kong Volmer er også kendt som kongen af smørrebrød, hvilket ikke er underligt, da deres motto lyder: ”En dag uden smørrebrød er en spildt dag”. Og helt ærligt, hvem kan sige nej til et kæmpe stykke smørrebrød med en iskold IPA til? Ikke os i hvert fald. 

 

Brandts Kunstmuseum

Efter frokost skal I selvfølgelig på Brandts Kunstmuseum og udforske kunsten. På museet findes både de faste udstillinger, men museet er god til at skifte ud af de midlertidige udstillinger, hvilket gør, at der (næsten) altid er nye udstillinger at opleve. Udover malerier, fotografier og tegninger finder man ofte kunstinstallationer med henblik på, at tilskueren skal udnytte andre sanser end blot synet. Efter at have tilbragt et par timer blandt udstillingerne kan I lige nå en kop kaffe mere i museets café, hvor man sidder omringet af kæmpe vægmalerier og skulpturer.  

 

Studenterhuset

I kunne alligevel ikke undvære bøgerne helt, og tager derfor på Studenterhuset, hvor I genopfrisker, hvad det egentlig var, som forelæseren snakkede om i går, mens I drikker en af de mange forskellige fadøl, som er på hanerne. Studenterhuset drives af frivillige ved mottoet: ”Af studerende – for studerende”. Studenterhuset afholder også mange forskellige arrangementer og events – blandt andet karaoke aftener, Beer & Science samt cozy intimkoncerter. Formålet med Studenterhuset er at give de studerende et sjovt sted at læse, hvor man kan mødes på tværs af studieretninger og styrke det sociale nærvær.  

 

Café Biografen

Jeres study cheat day bliver sluttet af hos Café Biografen. Her spiser I først aftensmad i caféen, hvorefter I skal se film i en af de små biografsale. Café Biografen har ofte film på programmet, som ikke spilles hos de store biografer. Salene er små og hyggelige, hvilket er perfekt til den indiefilm, som I har valgt at se. Café Biografen står desuden for flere arrangementer – blandt andet Open Air Film, Sommerdans og Musik under Markisen.  

Frivillighed – Er det arbejde? Er det leg? Er det nødvendigt?

Frivilligt arbejde kommer i mange størrelser og former. Er det en nødvendighed for nogle organisationer? Er det kun godt på CV’et, eller er der mere at komme efter? Hvad kan man lave af frivilligt arbejde? Her kommer en personlig beretning om, hvad frivilligt arbejde er for mig. Med mig har jeg en særlig gæst i form af grundlægger og daglig leder i organisationen Livskraft, Rasmus Thøger Christensen. 

Livskraft 

Livskraft. Cool Camp for unge søskende 2022. Foto: Johan Mussmann

Livskraft er en fondsfinansieret organisation, der laver rehabiliteringscamps for sygdoms- og sorgramte børn og unge samt deres pårørende. På de forskellige camps møder deltagerne andre, som er i samme situation som dem selv, og bliver udfordret gennem forskellige fysiske, kreative og terapeutiske aktiviteter – alt sammen med udgangspunkt i modellen Terapeutisk Rekreation, der har til formål at øge deltagernes selvværd, selvtillid og selvstændighed. På den måde arbejder Livskraft ud fra sloganet: ‘Når sygdom styrker’. 

Livskraft bruger i løbet af et år 100-120 frivillige på deres forskellige projekter. Derfor udgør den frivillige arbejdskraft en meget vigtig rolle i Livskrafts arbejde med at styrke sygdomsramte børn, unge og deres pårørende.  

 

Ramus, hvad kan Livskraft og hvorfor er frivilligt arbejde så vigtig? 

”Grundidéen bag Livskraft er at sætte fokus på, at sygdom også kan betragtes som en styrke – og ikke blot en belastning. På den måde arbejder Livskraft ikke med selve sygdommen, men med det psykosociale perspektiv omkring sygdommen, og giver forudsætningerne for, at vores deltagere kan udvikle sig og opleve et fællesskab, hvor det ikke blot er deres sygdom eller situation, der er i fokus – men dem som mennesker.” 

Livskraft. Cool Camp for unge søskende 2022. Foto: Johan Mussmann

Om vigtigheden af frivillig arbejdskraft skriver Ramus: ”På den måde sikrer vi os også at dem, vi har med på vores camps, er engagerede mennesker, som vælger at være frivillige lige netop hos os, fordi de brænder for sagen. Og det kan både vi og deltagerne på vores camps mærke! Det betyder netop meget for vores deltagere, at de bliver mødt af engagerede mennesker, der frivilligt har valgt at bruge noget tid på at skabe fantastiske oplevelser for dem. Den form for engagement og frivillighed skaber rigtig gode forudsætninger for relationer mellem de frivillige og deltagerne på vores projekter – samtidig med, at det skaber et fællesskab af meningsfuldhed og samhørighed. ” 

Hvad Rasmus mener, man som frivillig får med sig: ”Man lærer ting, som man ikke kan læse sig til – frivilligt arbejde er læren til livet og ikke blot læren til eksamen. Jeg tror også på at det stærke fællesskab, der skabes mellem de frivillige på vores camps, er med til at udvide de frivilliges netværk, og giver dem en følelse af at være en del af noget større. På den måde håber jeg, at det at være frivillig hos os giver en lige så stor oplevelse til de frivillige, som det giver vores deltagere – også selvom det er deltagerne, der er i fokus.  

Der ligger altså en dobbelthed i det frivillige arbejde i, at man både gør en forskel for andre, men at man samtidig selv får noget ud af arbejdet. Det er nok forskelligt, hvad man får ud af det frivillige arbejde, og også hvad man gerne vil have ud af det frivillige arbejde – men man kan ikke undgå at få noget ud af det, fordi man engagerer sig i en sag og frivilligt bruger sin tid på det.” 

 

Frivillighed for mig 

Livskraft er den organisation, hvor jeg har valgt at lægge mit frivillige arbejde. Jeg er både frivillig ved organisationens forskellige camps, der ligger spredt ud over året. Derudover er jeg mentor for en skøn dreng på 11 år, der har en lillesøster med kræftsygdom. Vi har et mentorforløb sammen over 10 måneder og mødtes første gang på camp i sommer. 

Livskraft. Cool Camp for familier med kræftramte børn 2021. Foto: Hannah Lykke

Mine bevæggrunde for at gå ind i frivilligt arbejde var vigtigst af alt ønsket om at gå ind i noget, der var fuldstændigt for andre menneskers skyld og gavn – noget helt rendyrket godt. Det jeg fandt ud af var, at lige så meget som jeg lægger energi og tid i det, lige så opfyldt af glæde og mening bliver jeg også. Misforstå mig ikke, det er også hårdt arbejde, og der er udfordringer på vejen. Ren utopi bliver det ikke, og jeg skal da også gerne sove en uge, når jeg kommer hjem fra en af ovennævnte camps. Men det er også udfordringerne især, som udvikler mig menneskeligt og noget af det, som jeg vokser mest af. Det er det hele værd i sidste ende – både for mig selv og den forskel man mærker, at man er med til at skabe for andre mennesker.  Og ja, det er godt på CV’et, men det skal ikke være derfor, at man gør det, for så kører man død i det.  

 

Skal man?  

Funktionerne er mange – om det er NGO velgørenhedsorganisationer, frivilligt arbejde som studerende på et forskningsprojekt, i en af foreningerne på din uddannelse eller noget helt fjerde. Mulighederne er der, og det skal nok kunne lade sig gøre at finde noget, hvis man har lysten til frivilligt arbejde.

Livskraft. Cool Camp for unge søskende 2022. Foto: Johan Mussmann

Der kan dog være tendens til en ’skal-følelse’, når det gælder frivilligt arbejde i perfekthedskulturen. Det er ræset om det perfekte CV, der kan tage over. Man skal ikke kunne det hele; have fire studiejobs på forskellige områder (der alle på magisk vis alligevel er relevant for dit senere professionelle virke), være frivillig i utallige organisationer, studere 8-16 hver eneste dag på ugen (weekender også – naturligvis). Hvis man vil alting, er det svært at lægge den fornødne energi og en afgørende indsats i det projekt, som man er i. Jeg passer på med ikke at blive for prædikende. Men det vigtigste er at have sig selv med i det, som man sætter sig for. Vælg noget der også fylder dig op undervejs og overvej lige fly-analogien: Husk at tage din egen iltmaske på før du hjælper andre med deres.  

Når det er sagt, så GØR DET, hvis lysten er der. Find en god organisation med gode visioner og et godt frivilligmiljø. Det skal være sjovt at være frivillig.

Frederik Martiny siger dette: ”Vi skal tilbage til at lave frivilligt arbejde, fordi det giver mening i sig selv, fordi det har værdi i sig selv, og ikke kun fordi det er karrierefremmende, selvrealiserende med videre. Vi vokser både fagligt og personligt gennem at engagere os i at hjælpe andre mennesker og i at indgå i fællesskaber, hvor vi samarbejder med ligesindede.”  

Han forklarer også, at hvis ikke det frivillige arbejde er valgt på det grundlag, risikerer det at presse os, stresse os og skabe mistrivsel. I denne situation bliver det drænende, og det skal det ikke være.  

Så SKAL man? – Nej! Frivillighed bliver aldrig en skal-ting, selvom man kan føle det sådan af og til, men det har aldrig været meningen eller tanken med konceptet – og det må det ikke blive, for så går konceptet i stykker.  

 

Kulturmaskinen: Dit kulturelle mekka 

”Alt det bedste skabes og opleves sammen”, sådan lyder Kulturmaskinens slogan, og vi kunne ikke være mere enige. Uanset hvad du er til, er vi sikre på, at Kulturmaskinen tilbyder noget, som drager dig ud af dit vinterhi for at komme ud og skabe nye minder. Så er du artist eller bare interesseret i at lave fede ting, som du kan flashe på din instastory, så læs med her. 

 

Kulturelt mekka

Kulturmaskinen. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Kulturmaskinen er alle O’enseaneres kulturelle mekka med kunstudstillinger, koncerter, kreative værksteder, festivaler, socialt samvær, selvudfoldelse og meget mere. Selve “Kulturmaskinen” er den samlede betegnelse for alle værksteder og spillesteder, som der rådes over. Det gælder blandt andet de kreative værksteder, såsom Ler-, Tekstil- og Medieværkstedet, men også Frølageret og Oluffa m.m. Kulturmaskinen er beliggende i Farvergården – Brandts Klædefabrik – et af Odenses mange kvarterer i centrum med uendelige muligheder.

 

De kreative værksteder 

Ønsker du at udfolde dine kreative evner, eller trænger du bare til en mental pause fra studiet og hverdagen, så er værkstederne et besøg værd. Her er det muligt at koble fuldstændig fra og fokusere på at have det sjovt, samtidig med at du bruger hænderne. På Lerværkstedet er det muligt at dreje, glasere og egentlig bare lege
med ler. Mangler du lige en kaffekop, men kan ikke finde den helt rigtige størrelse? Så drej den da selv! Salatskål? Drej den selv! Kun fantasien sætter grænser. Alt det kræver for at dreje med, er dog, at du har deltaget i et introkursus, hvor du lærer værkstedet at kende. Efter at du har fuldført dit introkursus, kan du leje en drejeskive mod et mindre beløb. Hold øje med hjemmesiden, da introkursuserne bliver udsolgt lynhurtigt! 
 

Tekstilværkstedet er til dig, som finder alle de fede outfits på Pinterest, men ikke har økonomien til at købe en ny garderobe hver sæson. Løsningen? Sy det selv! I Tekstilværkstedet finder du frivillige, som står klar til at hjælpe dig med dit næste projekt – hvad end det er at sy, strikke, hækle, brodere eller jeg skal komme efter dig. De vejleder også, hvis du blot skal have hjælp til at sy en knap i. Der er ikke det, som de frivillige ikke kan. Modsat Lerværkstedet kræver det ikke et introkursus at leje en symaskine i værkstedet, men der afholdes ofte workshops, hvor det er muligt at tillære sig nye kompetencer. Materialer og tekstiler til dine projekter er muligt at købe i værkstedet. 

 

Magasinet  

Jan Hellesøe, Simon Jul og Stig Rossen er alt noget du kan opleve i Magasinet, som er Kulturmaskinens store scene. Større navne, internationale film, teater, musicals og comedy løber også af stablen her. Hvad skal du se? 

 

Frølageret  

Frølageret er den mindre scene beregnet til poetry slam, country musik, improv comedy, workshops, musikere, foredrag, danseteams og alle andre typer af kunstnere, som du kan tænke dig til. Ofte vil Frølageret tilbyde optrædener fra up and coming artister – og flere af dem er endda gratis. ”Vi tror på, at alt ikke er for alle, men at der er noget for alle”. Hold øje med kalenderen  for fremtidige events. 

 

Festivaler 

Festivaler er fede og det er de hele året. Derfor er Kulturmaskinen selvfølgelig også involveret i flere af slagsen. Af egne festivaler arrangerer Kulturmaskinen “Odense International Film Festival (OFF)”, hvor der er fokus på kortfilm og koncerter. Den løber af stablen hvert år i uge 35. Derudover afholdes “Parasol”, hvis vibe minder mest om en 2 dages mini-Roskilde med lokale kunstnere, som du hører i radioen. Derudover fungerer Kulturmaskinen som medarrangør for adskillelige andre festivaler såsom Magiske dage, H. C. Andersen festival, Odense Jazz Festival og Resonator. 

 

Kulturmaskinen er altid på udkig efter frivillige til enten deres kreative værksteder eller i forbindelse med events. Du kan læse mere om Kulturmaskinens mange muligheder her eller på deres Facebook-side, hvor du også kan se alle kommende begivenheder.  

Bland-Selv-Klinik i Aabenraa og Sønderborg  

I sommer fik jeg muligheden for at deltage i bland-selv klinik: Et koncept, hvor jeg besøgte tre forskellige afdelinger over tre uger på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Min oplevelse tilbød at følge med til forskellige operationer; herunder et kejsersnit, samtidig med, at sommeren blev nydt i godt selskab med andre studerende.   

 

Konceptet 

Bland-selv-klinik er et præklinisk ophold, hvor du som medicinstuderende har mulighed for at besøge to forskellige afdelinger på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Sønderborg i 2023.  

Det er cirka 20 studerende, som tager afsted, og der bliver tilbudt bolig i nærheden af hospitalet. Det er også to sociale uger, hvor man er i godt selskab med andre medicinstuderende, og så er opholdet er gratis. Der er plads til alle medicinstuderende uanset semestertrin.    

Ansøgningsprocessen består af en kort beskrivelse af din motivation og en liste over, hvilke afdelinger du ønsker at besøge.  

Jeg har ingen tilhørsforhold til Sønderjylland, og udover interessen for et præklinisk ophold, så var det en måde at se, hvilke muligheder der er ved en fremtidig KBU. Ja, der er lang tid til, men det har allerede nu givet mig en fornemmelse af, hvad Sønderjylland og et mindre hospital kan tilbyde.   

Jeg var så heldig at besøge gynækologisk og obstetrisk afdeling, mave-tarm kirurgisk afdeling og anæstesiologisk afdeling.  

 

Dagsprogram 

Dagene startede ofte ud lidt i 8.00 til morgenkonference, hvor dagens opgaver blev fremlagt, og gårsdagens hændelser overleveret.  

Jeg var med anæstesien inde og se et kejsersnit samt flere traumekald. Jeg fik også mulighed for at øve perifer venekateter-anlæggelse og ventilere under en operation. Den mest mindeværdige oplevelse var at være med i vask og hjælpe til under en Holm-operation, hvor en del af tarmen blev fjernet.  

Flere havde muligheden for at køre med lægebilen en hel dag som observatør. Da jeg søgte, var der mere end 15 forskellige afdelinger at ønske besøg hos. Så der er hel sikkert også en afdeling, som du synes er interessant.  

Dagen sluttede som oftest ved en 15-tiden alt efter, om der ville være noget spændende at opleve senere på dagen.  

 

Et socialt ophold 

Udover det faglige, som hverdagen blev fyldt ud med, boede vi flere studerende i lægeboligerne nær hospitalet i Aabenraa, og i weekenderne arrangerede Sygehus Sønderjylland flere ture. Vi var selvfølgelig en tur til Sønderborg og spise et ‘Sønderjysk kagebord’ – en mættende oplevelse skal det hilses og siges! Vi var også ude og klatre og spise store mængder af pandekager. Hvis du tænker, at to uger vil blive ensomt, eller at det vil blive kedeligt, må du gerne tro om.  

 

Du må godt være der 

Det var første gang, jeg var på hospitalet som medicinstuderende, og det var lidt af et chok. Jeg troede inden opholdet, at jeg havde forberedt mig på at være en ”god” medicinstuderende for de andre læger på afdelinger – ikke at være i vejen, men samtidig være engageret. En ret så umulig opgave fandt jeg hurtigt ud af. For hvordan kan man være opsøgende uden at være i vejen? I mit tilfælde endte det med at spænde ben for min læring.  

Derfor er den største læring, jeg virkelig har taget til mig, at jeg som medicinstuderende godt må fylde på afdelingerne. Følger du en læge, som ser dig som en klods på benet, så sig det højt og bed om at følge en ny læge. Det må du godt. Eller måske vil du gerne have lidt praktisk erfaring, så skal det ikke være frygt, som afskrækker dig fra at spørge. Det værste, der kan ske, er, at du får et nej. Så opsøg det, du synes er spændende. Hvem ved – måske du får muligheden for at prøve noget nyt?  

Har det vakt din interesse, kan du læse endnu mere om bland-selv klinik her.

 

Prækliniske muligheder 

Det kan godt blive trættende at sidde med næsen i bøgerne hele tiden. Nogle gange går hele lægejobbet i glemmebogen, og motivationen rammer bunden. Eller også savner man praktisk erfaring. Der er dog mange muligheder for at komme afsted på et præklinisk ophold ved siden af studiet.  

 

Hvad er det?

Præklinik er et ophold på en afdeling, hvor man endnu ikke har haft de kliniske fag på studiet. Det er oplagt at prøve; især under bacheloren, hvor klinik kan føles mangelfuldt.  

 

IMCC – Exchange  

Exchange hos International Medical Cooperation Committee, som i mundtlig tale kaldes IMCC, giver en unik mulighed for at udforske sundhedsvæsenet i udlandet.  

Et ophold med Exchange koster 3.600 kroner og dækker over bolig, mindst ét måltid om dagen og ekspedition. Inden d. 15. november hvert år er det muligt at ansøge om en plads i et givent land. Her er der ofte mere end 30 forskellige lande at vælge imellem. For at kunne ansøge skal man være medlem af IMCC, som koster 95 kroner årligt.

Det varierer fra land til land, hvilket semester de kræver, men som udgangspunkt vil lande, som tilbyder prækliniske ophold, ønske, at 2. semester er bestået. Pladserne uddeles ved lodtrækning, hvor frivillige har en fordel. I 2018 blev 75% af pladserne dog uddelt til dem, som ingen fordel havde.  

Hvert år sendes op mod 60 studerende afsted på et fire ugers klinikophold. Medicinstuderende har besøgt lande som Egypten, Japan og Rwanda. Så er der et land, du gerne vil besøge og få klinisk erfaring, er det oplag at slå de to sammen.  

Er du mere nysgerrig, kan du læse mere her.  

 

Bland-selv klinik 

Med Bland-selv klinik har du mulighed for at besøge to forskellige afdelinger på sygehus Sønderjylland enten i Sønderborg eller Aabenraa. Du har mulighed for at ønske mellem flere afdelinger. Det er blandt andet muligt at ønske ophold hos kirurgisk afdeling, børne-og ungdomspsykiatri, fødsler og kvindesygdomme eller måske vil du gerne prøve at køre rundt i lægebilen?  

Opholdet varer fra d. 7. – 18. august 2023, hvor man vil være på en afdeling i 3-4 dage. Undervejs er der udover klinikdagene færdighedstræning og sociale aktiviteter. Opholdet er gratis, og der tilbydes også boliger tæt på sygehusene. Man er afsted med cirka 20 andre studerende, og der er ingen semesterkrav.  

Du kan allerede nu ansøge om en plads, det kræver blot at du får sendt en kort begrundet motivation for at tage af sted, samt en nummeret liste over afdelingerne du ønsker at besøge. Læs mere her og læs hvordan hvordan vores skribent oplevede sit ophold her.

 

Skriv selv til en afdeling 

Hvad nu hvis jeg bare gerne vil snuse til et helt tredje speciale? Frygt ej, du kan selv tage kontakt til afdelingerne. Er der et speciale eller en bestemt afdeling, du er nysgerrig på, så kan du skrive en mail til den uddannelsesansvarlige overlæge eller sekretær og høre om muligheden for at besøge dem. Inde på sygehuset og afdelingernes hjemmeside kan du ofte finde en mailadresse på en kontaktperson.  

Du kan skrive om din motivation for at besøge den afdeling, samt hvor langt du er og hvornår eller i hvilke perioder du kan besøge dem.  

De fleste afdelinger er som udgangspunkt interesseret i at have medicinstuderende på besøg og altid glade for at besvare spørgsmål. Det er dog godt at være ude i god tid, og det kan anbefales, at du tager kontakt til afdelingen 2-3 måneder, før du ønsker at besøge dem. Nogle specialer er mere populære end andre, og hos de afdelinger skader det ikke at skrive seks måneder før.  

Har du måske lyst til at komme lidt længere væk, kan du endda prøve lykken hos de forskellige afdelinger på Færøerne eller Grønland.  

Til slut er der ikke andet end at ønske dig god fornøjelse med dit klinikophold! 

SU-lån

Efter 27 (!!) sæsoner af Luksusfælden har vi alle vist fået banket ind i hovedet, at man aldrig skal optage lån. Alligevel vælger mange studerende at gøre det, så hvordan kan det være? Er SU-lån lige så farlige som de kviklån, vi hører om i fjernsynet? Eller er det egentlig bare en hjælp til de studerende? 

 

Studiejob vs. SU-lån 

Under studiet vælger mange at få sig diverse studiejobs, hvor lønnen oftest ligger på 120-130 kroner i timen. Arbejder du 8-10 timer om ugen, vil du typisk få det samme beløb udbetalt om måneden (efter skat), som du kan få tildelt i SU-lån om måneden. Du kan nemlig låne op til 3.371 kr. per måned som SU-modtager. Hvis du er forsørger, dvs. er biologisk- eller adoptivforælder, til et barn under 18 år, som har adresse hos dig, kan du få forhøjet dit lån og søge om op til 1.686 kr. Ekstra om måneden.  

Det smarte ved SU-lån er, at når du først er blevet godkendt, kan du selv, hver måned, gå ind og melde hvor mange penge, du gerne vil låne. På den måde kan man nøjes med at låne det, som man reelt set har brug for og på samme tid holde sin gæld til et minimum.  

 

Hvorfor optage et SU-lån? 

Hvorfor vælger nogen så at tage SU-lån? Det simple svar er, at det skal til for at få økonomien til at køre rundt, uden at skulle leve helt skrabet. Så man ikke behøver at leve af dåsetun og majs hele måneden, men stadig kan komme ud og hygge sig en gang imellem med sine medstuderende – og måske endda lave en lille opsparing ved siden af. Men hvorfor får man sig ikke bare et studiejob så, når det ikke var mere end 10 timer om ugen, det krævede for at få en tilsvarende udbetaling? Det er der også mange, der gør, men for nogle studerende er presset fra skolen allerede stort uden at tilføje et job til ligningen. Så for at kunne fokusere på deres uddannelse, kan SU-lån være løsningen for at undgå det økonomiske stress af at være arbejdsløse.  

 

Ikke et kviklån, alligevel med konsekvenser  

Vi kan vist roligt sige, at renten på SU-lån ikke nærmer sig renten på de kviklån, som vores forældre har fortalt skrækhistorier om. Renten, når du optager SU-lån, hedder 4% om måneden, imens du er under uddannelse, hvilket er meget nemt at forholde sig til, men nu bliver det lidt tricky. Når du bliver færdiguddannet, ændres renten nemlig. Renten fastsættes nu af diskontoen plus et tillæg (højst 1%) eller minus et fradrag. Diskontoen er den rentesats, som løbende fastsættes af Nationalbanken. Pr. 01.01.23 lå diskontoen på 1,75%. Ergo vil renten for en færdiguddannet lige nu ligge på 2,75% grundet diskontoen plus tillæg. Husk også at det ikke kun er de lånte penge, som forrentes men også renters rente. På den måde kan beløbet hurtigt løbe op og blive en del højere, end man lige gik og forestillede sig.  

 

Den kedelige del – tilbagebetaling 

SU-lånet kan du selvfølgelig betale af løbende, hvis nu du skulle være så heldig at vinde i lotto. Er det ikke tilfældet, skal du, når din uddannelse slutter lave en afbetalingsplan. Tilbagebetalingen skal senest begynde 1. januar et år efter udgangen af det år, som du har færdiggjort din uddannelse i. Det betyder altså, at hvis du bliver færdig d. 30. juni 2023, skal du begynde at betale lånet tilbage d. 1. januar 2025. Lidt kringlet, we know, men det er for at sikre, at du som nyuddannet gerne skulle have fået landet dig dit drømmejob, og dermed har indkomsten til at betale dit studielån af igen. Du vil automatisk få besked et par måneder før, at din betalingspligt starter.  

Hvis du stadig synes, at det er lidt svært at finde ud af hele SU-låne-labyrinten, kan du læse mere her, hvor du også kan finde eksempler på låneplaner, og dermed kan danne et overblik over renter og tilbagebetalingsplaner. 

 

Perler i Vintapperstræde 

”Odenses hyggeligste gågade”, bedre kendt som Vintapperstræde, er næste stop på turen. Med indgang fra enten Vestergade, Kongensgade eller Slotsgade er det nemt at komme ind til denne lille oase og nyde roen i byen. Du kender den måske allerede som gaden med den flotte varierende udsmykning i form af gummistøvler fyldt med blomster, farverige paraplyer, stiletter eller kinesiske papirlamper hængende over gaden.  

 

Mr. Torp 

Vi starter i dag hos Mr. Torp med morgenmad og kaffe. Det er dog ikke det eneste, som Torp har på menukortet. Faktisk kan du få alle dagens tre måltider (aftensmad er dog kun om fredagen) samt lette retter i form af snacks og kager. Mr. Torp blev hurtigt populær trods sin lille størrelse, og det er ikke uden grund. Især med sin morgenmad og tapas har Mr. Torp ramt folkets hjerter, så derfor starter vi selvfølgelig dagen her.  

 

Antik Blå  

Efter en lækker morgenmad skal vi selvfølgelig fordøje maden, og hvordan gør man det bedre end med lidt antikvitetsshopping? Selvom Antik Blå har almindelig porcelæn antikviteter, består deres primære varesortiment af guld- og sølvsmykker til både herrer og damer. Udover at være smykkehus har Antik Blå samarbejde med Urmagerhuset, hvilket betyder, at du også kan købe et vintage armbåndsur eller få fikset det, som du allerede har. 

 

Frokosttid  

Der er simpelthen for mange gode spisesteder i Vintapperstræde, til at vi kan udvælge ét sted til frokost. Du får derfor et par valgmuligheder, så der er lidt til alle slags cravings, eller også kan du prøve alle stederne, hvis du har medbragt den store sult. We don’t judge.  

 

Becco – Kaffe og sandwich bar  

Vi snakker ikke sandwich magen til den kedelige klapsammenmad, som du har med i madpakken – men lækre frisksmurte sandwicher. Dog skal det tilføjes, at det ikke er muligt at sidde hos Becco, men derimod kun muligt at få sandwich som takeaway. Vintapperstræde har dog flere steder opsat bordbænkesæt, hvor I kan nyde jeres frokost.  

 

Olivia Brasserie 

Er I ikke i sandwich-humør men mere til caféhygge, er Olivia Brasserie en anden mulighed. Fransk gastronomi blandet med dansk hygge er viben. Vi har sat caféen under frokostmulighed her på listen, men faktisk er det muligt at nyde alle dagens tre måltider hos Olivia Brasserie.   

 

The Pie Project 

Som du nok har gættet ud fra navnet, er tærter i fokus her hos The Pie Project. Uanset om du er til salt eller sødt, kan du få begge muligheder her. Udover det faste sortiment af tærter bages der hver dag efter nye opskrifter, så glem ikke at høre om dagens muligheder, når I svinger forbi!  

 

Kaffe og The huset 

Vi er ikke helt færdige med shopping endnu, og skal en tur i delikatessen hos Kaffe og Thehuset for at fylde på med koffein (eller koffeinfri) til de lange læsenætter. Her er det også muligt at få fingrene i de lækre romkugler fra Bak’s Bakery & Deli (tidligere kendt som Nørre Aaby Bageri), som har vundet prisen for at være Danmarks bedste. 

 

Christian Firtal 

En hård dag er ved at lakke mod enden, så en tur forbi Christian Firtal er hvad der skal til. Med deres 20 haner specialøl, hvor øllet jævnligt skiftes ud for at passe vind og vejr, kan du være sikker på at finde en øl, der falder i din smag, om du så er til sour, IPA, stout eller noget helt andet. Er du i tvivl om, hvad du kan lide, så spørg en af de øl-bekendte bartendere om hjælp.  

 

Marcantonio  

Aftensmaden tager vi her i dag, men skulle I være groet fast på den anden side af gaden, hos Christian Firtal, så frygt ej. Det er nemlig muligt at få serveret maden fra Marcantonio hos genboen. Maden er autentisk italiensk, og har vundet flere priser blandt andet for den bedste italienske restaurant og for den bedste tiramisu i Odense (så ved du allerede nu, hvad du skal have til dessert). I disse tider hvor vejret er gråt, det regner, blæser og det egentlig bare er nederen, bringer Marcantonio os tilbage til de lune italienske somre med pizza og Aperol Spritz i lange baner.  

 

The Tipsy Toad 

Efter middag er vi ikke klar til at tage hjem endnu, så en tur forbi The Tipsy Toad er vores sidste stop i dag. En britisk pub der, ligesom Christian Firtal, har øllen i fokus. Med deres ugentlige quizaftener (mandag og onsdag), livemusik, dart, raflespil, brætspil, happy hour og studierabatter er det helt sikkert et sted, hvor I kan få mange timer til at gå. 

Tour de chambre: Sådan lander du en studiebolig i Odense

I denne ekstraordinære udgave af Tour de chambre besøger vi ikke et kollegie i Odense, men kommer i stedet med en guide til, hvordan du får fat i en studiebolig. Læs med og bliv klogere på boligsøgning som studerende i Odense! 

 

Først og fremmest – hvad er det nu lige en studiebolig er? 

En studiebolig er en særlig type bolig for studerende. Boligen er typisk mindre og billigere end en almen bolig. Det betyder også, at du med en studiebolig kan komme ud for, at der kun er et tekøkken i lejligheden, et lille køleskab, et badeværelse, som skal deles og andre lignende omstændigheder.  

For at blive lejer af en studiebolig er der desuden visse krav, som skal overholdes. Man skal enten være studerende på en SU-berettiget uddannelse, studerende med læreplads, studerende på forberedende grunduddannelse eller ph.d.-studerende berettiget til SU. 

Der er dog mange måder at bo på – og du behøver ikke at bo i en studiebolig. Du kan for eksempel også bo i en almen bolig for dig selv, i et bofællesskab eller noget helt tredje. I denne artikel kommer vi ind på de forskellige muligheder, der findes.   

 

Studiebolig-Odense 

Når man søger studiebolig i Odense, er den vigtigste hjemmeside at kende Studiebolig-Odense. Studiebolig-Odense er en sammenslutning af seks boligorganisationer i Odense, som sammenlagt har cirka 3500 ungdoms- og kollegieboliger, i hele Odense, i forskellige størrelser og prisklasser.  

Studiebolig-Odense er et forsøg på at lette boligsøgningen for kommende- eller nuværende studerende i Odense, ved at samle boligudbuddet, så studerende kun har et sted, som de behøver at søge.  

 

Tag-over-hovedet garanti 

For studerende bosiddende udenfor Odense Kommune gælder noget, som hedder “tag-over-hovedet garanti”. Det er et særligt tilbud om at få en midlertidig bolig i Odense i forbindelse med studiestart – så man ikke står uden tag over hovedet. 

Der er nogle regler forbundet med at være søger ved studiebolig-Odense, både som almindelig søger og når man søger “tag-over-hovedet garanti”. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i dem, for at du ikke mister din anciennitet og ansøgning. Du kan læse mere om dem her. 

 

Kollegier 

Nogle kollegier står udenfor boligselskaber og derfor også udenfor platformen studiebolig-Odense. Disse har en anden ansøgningsproces, hvor du skal søge ved kollegiet direkte. Hvis du støder på et kollegie, som ikke bruger studiebolig-Odense, skal du forhøre dig ved kollegiet om, hvordan ansøgningsprocessen er.  

Nogle kollegier i Odense som skal søges direkte, er Campuskollegiet, PFA Kollegiet og Andelskollegiet Glanshatten. Det er ikke en udtømmende liste – så vær ikke overrasket, hvis du støder på et kollegie, som ikke er en del af studiebolig-Odense.  

Sund & Hed har besøgt både Campuskollegiet og PFA Kollegiet, som du kan læse mere om her og her.  

 

Ungdomsboliger.dk 

Ungdomsboliger.dk er en hjemmeside, der leder dig videre til hjemmesiderne for kollegie- og ungdomsboliger i hele Danmark. Du finder genvejene til kollegie- og ungdomsboliger i Odense her. 

 

Facebook 

Gode gamle Facebook. Hjemmesiden kan efterhånden bruges til alt – og boligsøgning er ingen undtagelse. Du finder nok ikke en decideret studiebolig, men du kan sagtens finde en enkelt-mandslejlighed eller en delbar bolig. Det er også et oplagt sted at kigge, hvis du er interesseret i at bo i et bofællesskab. Du kan enten blive en del af et allerede etableret fællesskab – eller måske starte dit eget? 

Søgningen foregår primært i Facebook-grupper, som du kan finde frem til ved at søge efter variationer af ”bolig Odense” i Facebooks søgefelt.  

Derudover – brug dit netværk! Lav et opslag på din profil og hør om du er så heldig, at en af dine venner eventuelt kender nogen, som kender nogen.

 

Almindelige boligselskaber 

Der findes mange almene boligselskaber i Odense, som du også sagtens kan søge ved som studerende. Du får ikke den særlige pris, som følger med en studiebolig – men til gengæld behøver du heller ikke at flytte ud, når du færdiggør din uddannelse.  

En god ressource at kende i den sammenhæng er BoligØen, som er Fyns almene boligportal. Det er et samarbejde mellem 5 boligselskaber på Fyn og giver dig adgang til mere end 21.000 boliger på Fyn. 

Du skal dog opmærksom på at der, selvom man kan få fortrinsret i nogle situationer, kan være lang ventetid på boliger fra almene boligselskaber. 

 

BoligPortal 

BoligPortal beskriver sig selv som Danmarks største lejeboligportal. Her kan du finde både værelser og lejligheder med tidsbegrænset- eller ubegrænset leje. Vær dog opmærksom på at det koster penge at være bruger på hjemmesiden – mere specifikt koster det 339 kroner hver 28. dag.   

 

Findroommate.dk 

Findroommate er en boligportal specifikt for roommate-situationer. Også her kan du finde både større og mindre lejligheder, tidsbegrænset eller ubegrænset samt én enkelt eller flere roomies. Her skal du dog også være opmærksom på, at medlemskab ikke er gratis – det koster 349 kroner hver 28. Dag.  

 

Boligstøtte 

Afslutningsvist – boligstøtte! Du har nu fået nogle bud på, hvor du kan starte din boligjagt. Men noget, der er vigtigt at have i mente, når du kigger på boliger, er at du som studerende, også kan have ret til boligstøtte.  

Boligstøtte er et skattefrit beløb, som du kan modtage som et tilskud til din husleje. For at modtage boligstøtte er det et kriterie, at din bolig har eget køkken og at du bor fast i boligen. Hvorvidt du kan få boligstøtte (og i så fald hvor meget), afhænger af et par ting blandt andet din indkomst, huslejen og boligens størrelse. Du kan læse meget mere om boligstøtte her, hvor du også både kan beregne din eventuelle boligstøtte samt søge. 

Held og lykke med din boligsøgning!