Home Blog

City Guide: Odense – Kultur

Sommeren er heldigvis snart over os. Om du er ny tilflytter i byen, gammel kending, der ønsker at genopdage din hjemby, eller skal have venner på besøg over sommeren og vil vise dem det bedste Odense har at byde på – Har vi her samlet en håndfuld anbefalinger til kultur, natur, strande og ’uden mad og drikke dur helten ikke’, så naturligvis også hyggelige cafeer og restauranter. Det er blevet til en stribe af artikler og her får I første i rækken – nemlig kulturen. Må I få den bedste sommer, få udnyttet lidt af alt det skønne Odense har at byde på og stay tuned for part to.  

 

H.C. Andersens Hus 

I Odenses historiske kvarter finder du det nybyggede H.C. Andersens Hus. Den største kendis fra Odense har fået nyt museum og det er smukt både indeni og udenpå. Gå på opdagelse i forfatterens liv og velkendte fortællinger, men lige så vigtigt, gå rundt i de smukke omgivelser og nyd blandingen af arkitektur, design, kunst og natur. Hvis ikke man har set det endnu, er dette dit tegn til at komme afsted.  

 

Brandts Klædefabrik 

Helt centralt ligger Brandt Klædefabrik der er kunst- og kulturcenter. På Kunstmuseum Brandts er permanent udstilling med 250 års kunsthistorie samlet. Det er en blanding af klassisk, moderne og helt samtidig kunst. Trænger man til lidt skygge eller skulle der (mod forventning og håb) være en gråvejrsdag, kan man besøge Brandts.  

 

Tinderbox Festival 

Vi kommer ikke udenom at snakke om Tinderbox Festival, der er lige om hjørnet og for alvor kan skyde sommeren i gang. Midt i eksamensperioder eller måske som afslutning på hårde eksaminer, samles hele Odense i Tusindårsskoven fra torsdag d. 22. juni til lørdag d. 24. juni. Med blandet musikprogram på festivalens forskellige scener, er der lidt til en hver smag. Er du glad for musik og elsker en sommerdag med en (overpriced ;))) kold øl i hånden til en god koncert, er det afsted på Tinderbox.  

 

Odense Zoo 

Odense Zoo, der ligger ved Søndre Boulevard i Odense, åbnede 16. maj 1930. Her kan man gå rundt og se på en masse dyr fra hele verden. Siden 1930 er der sket meget i Zoo, udover alle dyrene afholder Zoo en lang række arrangementer og udvider også løbende så stedet følger med udviklingen. Man kan blandt andet aktuelt komme til øl- og vinsmagning ellers afholdes der lysaftener og Jul i Zoo.  

 

Udendørsarrangementer 

I løbet af sommeren plejer der rundt omkring i Odense at afholdes forskellige udendørs kulturarrangementer. Særligt kan man holde øje med Café Biografen, der af og til laver udendørs visning af biograffilm. Open Air Film kan opleves på Amfiscenen i Brandts Klædefabrik. Her har der kørt Open Air Film gratis og uden tilmelding i løbet af maj måned. Hvor man kan medbringe sin egen festivalstol eller noget blødt at sidde på. 

Hold også øje med andre udendørstilbud som ballet, teater eller noget tredje i løbet af sommeren, særligt på Facebook kan man løbende finde arrangementer i Odense.  

 

Torsdagskoncerter i Kongens Have 

I forlængelse af de ovennævnte udendørsarrangementer er også de berømte Torsdagskoncerter i Kongens Have, der har løbet af stablen siden 1995. Her har man gratis kunne høre en masse musik på græsplænen. Besparelser har dog gjort, at koncerterne flyttes fra Kongens Have til en mindre lokation – musikken skal nu fremover spille på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik i stedet for. De lige under 250.000 kroner der er sat af til tre til fire koncerter, gør at det ikke bliver de største navne som koncerterne kan byde på. Man kan til gengæld håbe, at der så i stedet kan skabes en mere nærværende og intim koncertoplevelse.  

 

Byfestivaler 

Udover det ovennævnte er der en del kulturevents og byfestivaler i løbet af sommeren. Blandt andet: 

Grøn Koncert rammer Odense d. 28. juli 

Odense blomsterfestival fra d. 17.-20. august 

H.C. Andersen Festival fra d. 17.-27. august 

Spoken Word Festival, der kører sideløbende med H.C. Andrsen Festival 

Odense Filmfestival fra d. 28. august – d. 3. september 

Vi slutter sommeren og fejre studiestart med Generator midt i september 

SUND’s nye hjem – Epstein Bar på Nyt SUND 

Vi har nu snakket om SUND’s smukke nye hjem, der er lige om hjørnet i forhold til rammerne og tidslinjen. Men hvad med Epstein Bar – vores skønne kaffe- og fredagsbar? Vi har taget en snak med Karoline, formand for Epstein Bar. Læs her, hvad drømmen, håbet og planerne er for Epstein Bar på Nyt SUND.  

 

Epstein Bar 

Foto: Epstein Bar

Baren har sin spæde start i 1999, hvor en flok medicinstuderende fik nogle kasser øl fra Albani, de kunne sælge. Baren var dengang mobil og flyttede lidt rundt indtil der den 10. oktober 2003 blev holdt åbningsbar i kælderen, somførhen var et omklædningsrum fyldt med skabe. Det er også på dette tidspunkt, at navnet Epstein Bar (reference til kyssesygeinfektionen – Epstein-Barr) vedtages efter en rundspørge blandt de studerende. Baren har fra starten løbet rundt uden støtte fra Universitetet eller fondsmidler og har stille og roligt vokset sig til det Epstein Bar, vi kender og elsker i dag. Baren har altså løbet rundt i 24 år på rent frivilligt brændstof og ydet et markant bidrag til trivsel og det sociale studieliv på SUND.  

 

Vigtigheden af en SUND bar 

Foto: Epstein Bar

Epstein Bar varetager mange forskellige funktioner og er en hjørnesten i det sociale fundament på SUND. Ud over barens fysiske rammer og normale funktion, tager foreningen med til den studiestart på medicin og klinisk biomekanik og lægger i dag lokale til mange af de øvrige SUND-foreningers arrangementer og møder. Det sociale fællesskab starter i det frivillige miljø blandt barens 37 frivillige medlemmer fra samtlige årgange. Den er med til at skabe trivsel og kontakt internt på årgangene, men også på tværs af årgange og uddannelser. Baren har en masse at byde på. Ud over ovennævnte kolde øl fra Albani, man kan bruge baren til gruppearbejde, når man trænger til kaffe og kage efter en lang studiedag, eller et brætspil med sine studiekammerater.  Epstein forbinder således både alle foreningerne på SUND, men huser også helt op til 3-400 studerende, når baren bredder sine vinger ud til en fredagsbar.   

 

Ønsketænkning  

Foto: Epstein Bar

De frivilliges ønsker for baren nu er at få et lokale på Nyt SUND, hvor de som minimum kan have deres lagerbeholdning stående. Drømmescenariet ville være en konstellation svarende til det nuværende med plads til, at de studerende kunne bruge et område til læsning, kaffe/kage, brætspil og bar. Foreningen har intet problem med at skulle leje kantinerne til langbarerne, dette vil være helt de samme vilkår som på nuværende tidspunkt med kantinen i WP19. Ønsket er også en afklaring, da forhandlingerne med fakultetet har været undervejs siden 2020. Første møde, Epstein var til om Nyt SUND, var tilbage i 2012, og nu flytningen er lige om hjørnet.  

 

Foto: Epstein Bar

Både foreningen og de studerende trænger til afklaring snarest. Det har været længe under opsejling. Det er synd for de frivilliges engagement og store arbejdsindsats og er efterhånden svært at holde motivationen og fanen højt. Vi som studerende glæder os i hvert fald til forhåbentlig også på Nyt SUND at kunne mødes på tværs af uddannelserne til alt det baren, er og giver os i dag. Det er et stykke historie og kultur, der ellers frarøves de studerende. Det ville være synd ikke at forsøge en realistisk løsning, som alle parter kan stå inden for. For ikke at snakke om, hvad baren bidrager til i forhold til den sociale trivsel på SUND-uddannelserne.  

 

Status  

Karoline (formand) og Sille (næstformand) giver her en status på planerne efter møde med Nyt SUND den 25. maj. Forslagene har været mange, og det er lige med at finde den rigtige løsning. Som det ser ud nu, er der på Nyt SUND to lokaler til alle studieforeningerne. Hvordan fordelingen bliver i praksis, vides ikke endnu. En løsning kunne være, at det mindste lokale kan aflåses, og bruges til et møder med bord og skabe til de andre foreninger. Det store kunne så være til Epsteins sofaer, bar, spil og så videre, men være åbent. Der er dog stadig mange løse ender, og det er ikke sikkert, at dette bliver løsningen i sidste ende. En løsning kunne være at rulle rullebaren ud i spiserøret/forten i vores kaffe åbningstid og låne den “gamle fredagsbar” (den lille kantine) til langbar. Vi må vente i spænding lidt endnu. Én ting er dog helt sikkert – vi må samles om den sidste langbar på WP den 16. juni. 

Foto: Epstein Bar

Intro til neurologisk undersøgelse med SANS – hvorfor er det relevant for dig?

Forfatter: SANS Odense 

Du er lige startet på medicinstudiet og med begejstring og ivrighed efter endelig at lære om menneskekroppen og de sygdomme, der kan ramme den, går du i gang med at læse ”Genesers histologi”. Allerede her stifter du bekendtskab med neuronet, en helt speciel celle, der med sin evne til at generere og lede elektriske impulser, styrer og kontrollere din krops aktiviteter. Du synes, det er vældig interessant, men eftersom, du er stresset over din kommende eksamen, vælger du at lade det spændende neuron ligge for nu for i stedet at lære, hvad ”den egentlige bindevævscelle” er. De efterfølgende semestre er tiden også knap, og det eneste, du kan nå at lære om nervecellernes spændende funktion forbeholdes de 40 slides fra standardsvar om nervebaner, som du blot vælger at memorere – specielt den meget udførlige beskrivelse om nerveaktiviteten under den kvindelige orgasme. Endelig når du til 5. semester, hvor du får faget ”Hjerne og sanser”. Du får pludselig indblik i neurologien, hvor du lærer om, hvorledes hjernen og nerverne spiller en helt central rolle for kroppens funktioner. Din forståelse for menneskekroppen løftes pludseligt til et højere niveau, idet mange af de ting, du blot lærte udenad før, nu pludselig giver mening.  

 

Et kursus bliver til  

Forståelse for neurologien er helt central, når det kommer til at forstå, hvordan vi fungerer som vi gør. Derfor er det på mange måder ærgerligt, at det først er så sent på studiet, at man får bekendtskab med faget. Kunne man tænke, at studerende allerede på starten af bacheloren ville finde det givende og spændende at få en smagsprøve på neurologien? Dette spørgsmål blev grundlaget for, at vi i SANS Odense besluttede at lave et kursus for medicin- og biomekanik studerende på starten af bacheloren, for således at tilbyde de studerende en intro til neurologien. Mange overvejelser blev gjort i forhold til, hvad sådan en intro skulle indeholde, for hvordan vækker man egentlig bedst de studerendes interesse for faget? Det er meget at forlange, at travle studerende har overskud til at cykle igennem Odense (en by der bygget således, at man altid cykler i modvind) for at deltage i kursus en kold torsdag aften. Hvis man skal lave et attraktivt kursus, så må man derfor tilbyde noget, som kursusdeltagere finder sjovt. Af denne grund blev det valgt, at kurset skulle tage udgangspunkt i de praktiske færdigheder inden for neurologien. Ideen var, at studerende på denne måde har mulighed for at prøve kræfter med diverse neurologiske undersøgelser såsom test af hørelsen og undersøgelse af ekstremiteter, samt lejlighed til at slå deres læsemakker med en reflekshammer (hvis de nu havde været særligt irriterende på det sidste).  

 

Alle kan være med!  

Den neurologiske undersøgelse er hjørnestenen i neurologisk udredning og er relevant både under studiet og i arbejdslivet – uanset hvor man ender. Færdigheder inden for disse undersøgelser kan man ikke komme i gang med for tidligt, idet det med sikkerhed er egenskaber, der kommer en til gode. Kurset, som blev navngivet ”intro til neurologisk undersøgelse”, har fokus på at vise de mest centrale undersøgelser inden for neurologien i kombination med korte og præcise forklaringer af det faglige. Lige præcis det faglige indhold er sat til et niveau, hvor den viden der formidles, er noget alle kan forholde sig til, uanset hvor langt man er på studiet. Den 1. marts bød SANS de første deltagere velkommen til kurset, hvor vi var utroligt glade for at se studerende fra flere forskellige årgange. Vi havde en enormt hyggelig aften med en masse kage, fede undersøgelser og hyggeligt samvær med medstuderende. Vi er spændte på at udvikle kurset endnu mere og glæder os til at se et nyt hold af studerende og andre interesserede til næste semester!  

SUND’s nye hjem – Det skal du vide som studerende  

SUND’s nye hjem er lige om hjørnet – et kommende hjem med det øvrige af SDU, der forhåbentlig kommer til at skabe øget samhørighed. Visionen med denne nye bygning er både øget fællesskab på SUND og de øvrige uddannelser på universitetet, men også sammenhæng med Nyt OUH. Særligt forskningsinstitutterne vil fremover have bedre samling på tropperne. Vi har her forsøgt at samle det vigtigste, du som studerende skal vide om Nyt SUND. 

”Det vil give helt ekstraordinære forhold for forskning, uddannelse og innovation inden for især sundhedsområdet.” 

Værd at vide 

Nyt SUND-bygningen er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nye bygning, som er placeret mellem det eksisterende SDU og Nyt OUH på Campus Odense. Bygningen vil på den måde koble Nyt OUH fysisk sammen med SDU og skal danne rammerne om forskning og undervisning på SUND. På tre etager vil bygningen rumme laboratorier, undervisningslokaler, studiezoner, kontorer og auditorier foruden dyrestalde og faciliteter til anatomi og retsmedicinsk institut. Bygningen bliver dermed arbejdsplads for tusindvis af medarbejdere og studerende på fakultetet. 

 

Rammerne 

Udenpå ligner Nyt SUND det øvrige SDU – betonen og det rustfarvede metal – we get it – det skal ligne hinanden og forener fint bygninger. Indeni venter jer dog rørende smuk æstetik. Modsat det dystre interiør på SDU’s lange gange, er der her højt til loftet, trælameller som gennemgående element og lyst interiør. Thank God! Man får da NÆSTEN lyst til at starte forfra på sin uddannelse – men kun næsten.  

Nyt SUND. Foto: Thea Marie Traun Andersen

Sund & Hed var med på rundvisning på Nyt SUND og fik her et smugkig på, hvad der venter forud. Vi deler her dette smugkig med jer og tilføjer et GLÆD JER. De har ovenikøbet husket toiletterne denne gang, meget dygtige arkitekter 😉

 

Tidslinjen/Den nye hverdag 

Fra den 1. august 2023 igangsætter SDU indflytning på Nyt SUND. Undervisningen starter op i det nye byggeri fra 1. september, mens mange af fakultetets aktiviteter vil være flyttet til Campus Odense i løbet af efteråret. 

Hovedparten af den undervisning, som i dag foregår i Winsløvparken (WP), vil dermed foregå i Nyt SUND og på Campus Odense fra semesterstart i efteråret 2023. Visse aktiviteter er dog afhængige af, at Nyt OUH også bliver taget i brug. Det er blandt andet aktiviteter tilknyttet Laboratoriet for Kliniske Færdigheder. Det betyder, at noget undervisning fastholdes i WP i den overgangsperiode, hvor SUND men ikke OUH er flyttet til Campus Odense. 

Aktuelt bliver der kigget på, hvordan puslespillet kan gå op baseret på de mange hensyn, der skal tages i forhold til fx skemaplanlægning og brug af lokationer. 

Følg med på kortet her. 

De to store spørgsmål – Hvor er min undervisning og hvor finder jeg mad/kaffe?  

Her kan det være en god ide lige at holde øjnene på kortet ;-). Mod nord kobler bygningen sig på Stenten, hvor du i dag blandt andet finder Anatomi. I løbet af 2023 flytter Anatomi dog til nye lokaler i Nyt SUND-bygningens sydligste del, hvor anatomiundervisning vil foregå fremover.  

Bevæger du dig fra Stenten og ind i det nye byggeri, møder du først to af i alt tre auditorier i Nyt SUND. Herfra kan du bevæge dig videre ned gennem Nyt SUND via bygningens hovedstrøg, Aksen. 

Til højre på Aksen finder du holdlokaler, øvelsesrum og grupperum. Til venstre ligger studiezone-området med semiåbne rum til gruppearbejde og pausesteder til kaffe og snak (med udsigt endda). 

Længere mod syd finder du et stort spiseområde, hvor du også kan købe en sandwich og en kop kaffe i et kantineudsalg – og fortsætter du hen over Killerup Rende, kommer du til Koblingsbygningen, som forbinder SUND med det nye OUH. Der bliver ikke en decideret kantine i Nyt SUND-bygningen. Her skal man benytte de eksisterende kantiner på SDU.   

 

Nysgerrig på mere? 

Find meget mere på SDU’s officielle side om Nyt SUND her. 

Flere billeder af Nyt SUND lige her.

Så hjemmesiden for studerende er også et direkte link til en mailkonto, hvortil man kan stille spørgsmål og få svar på eventuelle konkrete spørgsmål, som man måtte ligge inde med.   

Medicin & Biomek revyen: Med Livet som Indsats 

Livet som indsats behøvede publikum heldigvis ikke at have til MB-revyen i år. I stedet lagde aftenen op til sjov og ballade for alle, som fik forvildet sig ind til revyen – enten planlagt eller ej. 

 

Dette års revy bød sig på en god blanding fra mayo-elskende rap til kampen om, hvilket speciale der er bedst. Der blev stukket til politikere som Jakob Elleman-Jensen, som kunne få et honninghjerte i forbindelse med sin sygemelding, en velset cadeau til sygeplejerskens tak for deres hårde arbejde under corona. Desuden en kærlig hilsen til de elskede psykologi-studerende, som “sniger” sig med til Epstein-festerne, og som dagen derpå ikke lige er, hvad man regnede med på sin date. 

”Med Livet Som Indsats” formåede at gøre revyen sjov for andre end medicinstuderende. Jeg kan forestille mig, at var man blevet hevet med ind af sin kæreste eller roomie, ville man have det lige så sjovt som alle medicin-og biomekanikstuderende. Ikke for at skræmme de kære studerende væk – der var stadig god tid til indforståede jokes, som den skræmmende radiolog, der i en kamp om det bedste speciale, fik kravlet sig op fra kælderen, og den fortrinlige joke om det fornyelig fundne spot for homofobi i endetarmen, som en butt-plug kunne behjælpe.  

Sjovest blev det da den stereotypiske bibliotekar startede ud med: ”Jeg ved ikke helt, hvad man skal sige,” gemt omme bag sit kaffekrus og sine store runde briller, ”under sex.”  

Og jeg var ikke ene positivt overrasket over denne vending i skitsen. Sammen med resten af salen skraldgrinede jeg mig igennem bibliotekarens fortælling om både hendes akavethed under sex, men så sandelig også hendes partner, der viste sig at være endnu mere håbløs. End ikke ligelig fordeling under sex til skiftevis at lyde som et par tennisspillere kunne løse problemet.   

 Trods, at skitserne til tider bar en vis tilfældighed over sig, var humoren ikke til at tage fejl af, og der var dejligt gensyn med revyhederne og det børneelskede program Anne og Lotte – trods Georg havde en vis fremmedhadende adfærd over for Inger Støjberg.  

Produktionen var som altid af høj kvalitet. Holdet bag årets revy skinnede igennem af talenter, og som publikum kunne man ikke andet end at forlade forestillingen med et smil på læberne og ømme latter-muskler.  

Jeg glæder mig allerede til næste års forestilling.  

 

 

Perler i Brandts Klædefabrik 

Vi fortsætter vores virtuelle byvandring fra Odense C større gader til de mindre passager og områder. Denne gang stopper vi i Brandts Klædefabrik, som også beskrives som Byen i Byen. Så er dig og din læsemakker trætte af altid at læse, og føler I, at I ikke laver andet, så guider vi jer igennem den perfekte cheat day i Brandts Klædefabrik. 

 

Nomenklaturen 

Brandts Passage. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Inden vi fortæller dig om alle perlerne, beliggende i Brandts Klædefabrik, skal vi lige have styr på nomenklaturen. Brandts Passage starter ved Cuckoo’s Nest i Vestergade og løber frem til Amfipladsen. Brandts – Museum for Kunst og Visuel Kultur er navnet på museet, som ligger bag Amfipladsen. Brandts Klædefabrik dækker over hele området – inklusivt Brandts Passage, Brandts Kunstmuseum, Farvergården og Amfipladsen.

 

 

Fredo’s Coffee Right 

Vi starter selvfølgelig med en kop kaffe til at vågne på. Fredo’s er, ifølge dem selv, det bedste fra begge verdener – med italiensk kaffe på en fransk café. Udover de mange klassiske kaffer kan I også prøve deres frozen blends enten med eller uden kaffe, milkshakes eller forskellige varme chokolader – også hvid chokolade! Det er desuden muligt at nappe en grillet sandwich, pizza eller snacks fra både Odense Chokoladehus eller Det Gode Brød til at få stillet den lille sult, når nu vi har planlagt en travl dag for jer.  

 

Creative Space  

En café hvor kaffen ikke er i centrum, men keramikken derimod er. Her skal I nemlig male jeres helt egen keramik, som I efterfølgende får brændt og får med hjem. I kan eventuelt male en kaffekop til hinanden. Med 300 typer keramik er der noget for en hver smag, hvad end det så er kopper, skåle, fade eller vaser, som I er ude efter. Vil I hellere male keramikken hjemme i fred og ro, er det desuden muligt at bestille takeaway keramik.  

 

Kong Volmer 

Så er det tid til frokost, og i dag står den ikke på kedelige leverpostejmadder med våd agurk. I dag står den på rigtig frokost. Kong Volmer er også kendt som kongen af smørrebrød, hvilket ikke er underligt, da deres motto lyder: ”En dag uden smørrebrød er en spildt dag”. Og helt ærligt, hvem kan sige nej til et kæmpe stykke smørrebrød med en iskold IPA til? Ikke os i hvert fald. 

 

Brandts Kunstmuseum

Efter frokost skal I selvfølgelig på Brandts Kunstmuseum og udforske kunsten. På museet findes både de faste udstillinger, men museet er god til at skifte ud af de midlertidige udstillinger, hvilket gør, at der (næsten) altid er nye udstillinger at opleve. Udover malerier, fotografier og tegninger finder man ofte kunstinstallationer med henblik på, at tilskueren skal udnytte andre sanser end blot synet. Efter at have tilbragt et par timer blandt udstillingerne kan I lige nå en kop kaffe mere i museets café, hvor man sidder omringet af kæmpe vægmalerier og skulpturer.  

 

Studenterhuset

I kunne alligevel ikke undvære bøgerne helt, og tager derfor på Studenterhuset, hvor I genopfrisker, hvad det egentlig var, som forelæseren snakkede om i går, mens I drikker en af de mange forskellige fadøl, som er på hanerne. Studenterhuset drives af frivillige ved mottoet: ”Af studerende – for studerende”. Studenterhuset afholder også mange forskellige arrangementer og events – blandt andet karaoke aftener, Beer & Science samt cozy intimkoncerter. Formålet med Studenterhuset er at give de studerende et sjovt sted at læse, hvor man kan mødes på tværs af studieretninger og styrke det sociale nærvær.  

 

Café Biografen

Jeres study cheat day bliver sluttet af hos Café Biografen. Her spiser I først aftensmad i caféen, hvorefter I skal se film i en af de små biografsale. Café Biografen har ofte film på programmet, som ikke spilles hos de store biografer. Salene er små og hyggelige, hvilket er perfekt til den indiefilm, som I har valgt at se. Café Biografen står desuden for flere arrangementer – blandt andet Open Air Film, Sommerdans og Musik under Markisen.  

Frivillighed – Er det arbejde? Er det leg? Er det nødvendigt?

Frivilligt arbejde kommer i mange størrelser og former. Er det en nødvendighed for nogle organisationer? Er det kun godt på CV’et, eller er der mere at komme efter? Hvad kan man lave af frivilligt arbejde? Her kommer en personlig beretning om, hvad frivilligt arbejde er for mig. Med mig har jeg en særlig gæst i form af grundlægger og daglig leder i organisationen Livskraft, Rasmus Thøger Christensen. 

Livskraft 

Livskraft. Cool Camp for unge søskende 2022. Foto: Johan Mussmann

Livskraft er en fondsfinansieret organisation, der laver rehabiliteringscamps for sygdoms- og sorgramte børn og unge samt deres pårørende. På de forskellige camps møder deltagerne andre, som er i samme situation som dem selv, og bliver udfordret gennem forskellige fysiske, kreative og terapeutiske aktiviteter – alt sammen med udgangspunkt i modellen Terapeutisk Rekreation, der har til formål at øge deltagernes selvværd, selvtillid og selvstændighed. På den måde arbejder Livskraft ud fra sloganet: ‘Når sygdom styrker’. 

Livskraft bruger i løbet af et år 100-120 frivillige på deres forskellige projekter. Derfor udgør den frivillige arbejdskraft en meget vigtig rolle i Livskrafts arbejde med at styrke sygdomsramte børn, unge og deres pårørende.  

 

Ramus, hvad kan Livskraft og hvorfor er frivilligt arbejde så vigtig? 

”Grundidéen bag Livskraft er at sætte fokus på, at sygdom også kan betragtes som en styrke – og ikke blot en belastning. På den måde arbejder Livskraft ikke med selve sygdommen, men med det psykosociale perspektiv omkring sygdommen, og giver forudsætningerne for, at vores deltagere kan udvikle sig og opleve et fællesskab, hvor det ikke blot er deres sygdom eller situation, der er i fokus – men dem som mennesker.” 

Livskraft. Cool Camp for unge søskende 2022. Foto: Johan Mussmann

Om vigtigheden af frivillig arbejdskraft skriver Ramus: ”På den måde sikrer vi os også at dem, vi har med på vores camps, er engagerede mennesker, som vælger at være frivillige lige netop hos os, fordi de brænder for sagen. Og det kan både vi og deltagerne på vores camps mærke! Det betyder netop meget for vores deltagere, at de bliver mødt af engagerede mennesker, der frivilligt har valgt at bruge noget tid på at skabe fantastiske oplevelser for dem. Den form for engagement og frivillighed skaber rigtig gode forudsætninger for relationer mellem de frivillige og deltagerne på vores projekter – samtidig med, at det skaber et fællesskab af meningsfuldhed og samhørighed. ” 

Hvad Rasmus mener, man som frivillig får med sig: ”Man lærer ting, som man ikke kan læse sig til – frivilligt arbejde er læren til livet og ikke blot læren til eksamen. Jeg tror også på at det stærke fællesskab, der skabes mellem de frivillige på vores camps, er med til at udvide de frivilliges netværk, og giver dem en følelse af at være en del af noget større. På den måde håber jeg, at det at være frivillig hos os giver en lige så stor oplevelse til de frivillige, som det giver vores deltagere – også selvom det er deltagerne, der er i fokus.  

Der ligger altså en dobbelthed i det frivillige arbejde i, at man både gør en forskel for andre, men at man samtidig selv får noget ud af arbejdet. Det er nok forskelligt, hvad man får ud af det frivillige arbejde, og også hvad man gerne vil have ud af det frivillige arbejde – men man kan ikke undgå at få noget ud af det, fordi man engagerer sig i en sag og frivilligt bruger sin tid på det.” 

 

Frivillighed for mig 

Livskraft er den organisation, hvor jeg har valgt at lægge mit frivillige arbejde. Jeg er både frivillig ved organisationens forskellige camps, der ligger spredt ud over året. Derudover er jeg mentor for en skøn dreng på 11 år, der har en lillesøster med kræftsygdom. Vi har et mentorforløb sammen over 10 måneder og mødtes første gang på camp i sommer. 

Livskraft. Cool Camp for familier med kræftramte børn 2021. Foto: Hannah Lykke

Mine bevæggrunde for at gå ind i frivilligt arbejde var vigtigst af alt ønsket om at gå ind i noget, der var fuldstændigt for andre menneskers skyld og gavn – noget helt rendyrket godt. Det jeg fandt ud af var, at lige så meget som jeg lægger energi og tid i det, lige så opfyldt af glæde og mening bliver jeg også. Misforstå mig ikke, det er også hårdt arbejde, og der er udfordringer på vejen. Ren utopi bliver det ikke, og jeg skal da også gerne sove en uge, når jeg kommer hjem fra en af ovennævnte camps. Men det er også udfordringerne især, som udvikler mig menneskeligt og noget af det, som jeg vokser mest af. Det er det hele værd i sidste ende – både for mig selv og den forskel man mærker, at man er med til at skabe for andre mennesker.  Og ja, det er godt på CV’et, men det skal ikke være derfor, at man gør det, for så kører man død i det.  

 

Skal man?  

Funktionerne er mange – om det er NGO velgørenhedsorganisationer, frivilligt arbejde som studerende på et forskningsprojekt, i en af foreningerne på din uddannelse eller noget helt fjerde. Mulighederne er der, og det skal nok kunne lade sig gøre at finde noget, hvis man har lysten til frivilligt arbejde.

Livskraft. Cool Camp for unge søskende 2022. Foto: Johan Mussmann

Der kan dog være tendens til en ’skal-følelse’, når det gælder frivilligt arbejde i perfekthedskulturen. Det er ræset om det perfekte CV, der kan tage over. Man skal ikke kunne det hele; have fire studiejobs på forskellige områder (der alle på magisk vis alligevel er relevant for dit senere professionelle virke), være frivillig i utallige organisationer, studere 8-16 hver eneste dag på ugen (weekender også – naturligvis). Hvis man vil alting, er det svært at lægge den fornødne energi og en afgørende indsats i det projekt, som man er i. Jeg passer på med ikke at blive for prædikende. Men det vigtigste er at have sig selv med i det, som man sætter sig for. Vælg noget der også fylder dig op undervejs og overvej lige fly-analogien: Husk at tage din egen iltmaske på før du hjælper andre med deres.  

Når det er sagt, så GØR DET, hvis lysten er der. Find en god organisation med gode visioner og et godt frivilligmiljø. Det skal være sjovt at være frivillig.

Frederik Martiny siger dette: ”Vi skal tilbage til at lave frivilligt arbejde, fordi det giver mening i sig selv, fordi det har værdi i sig selv, og ikke kun fordi det er karrierefremmende, selvrealiserende med videre. Vi vokser både fagligt og personligt gennem at engagere os i at hjælpe andre mennesker og i at indgå i fællesskaber, hvor vi samarbejder med ligesindede.”  

Han forklarer også, at hvis ikke det frivillige arbejde er valgt på det grundlag, risikerer det at presse os, stresse os og skabe mistrivsel. I denne situation bliver det drænende, og det skal det ikke være.  

Så SKAL man? – Nej! Frivillighed bliver aldrig en skal-ting, selvom man kan føle det sådan af og til, men det har aldrig været meningen eller tanken med konceptet – og det må det ikke blive, for så går konceptet i stykker.  

 

Kulturmaskinen: Dit kulturelle mekka 

”Alt det bedste skabes og opleves sammen”, sådan lyder Kulturmaskinens slogan, og vi kunne ikke være mere enige. Uanset hvad du er til, er vi sikre på, at Kulturmaskinen tilbyder noget, som drager dig ud af dit vinterhi for at komme ud og skabe nye minder. Så er du artist eller bare interesseret i at lave fede ting, som du kan flashe på din instastory, så læs med her. 

 

Kulturelt mekka

Kulturmaskinen. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Kulturmaskinen er alle O’enseaneres kulturelle mekka med kunstudstillinger, koncerter, kreative værksteder, festivaler, socialt samvær, selvudfoldelse og meget mere. Selve “Kulturmaskinen” er den samlede betegnelse for alle værksteder og spillesteder, som der rådes over. Det gælder blandt andet de kreative værksteder, såsom Ler-, Tekstil- og Medieværkstedet, men også Frølageret og Oluffa m.m. Kulturmaskinen er beliggende i Farvergården – Brandts Klædefabrik – et af Odenses mange kvarterer i centrum med uendelige muligheder.

 

De kreative værksteder 

Ønsker du at udfolde dine kreative evner, eller trænger du bare til en mental pause fra studiet og hverdagen, så er værkstederne et besøg værd. Her er det muligt at koble fuldstændig fra og fokusere på at have det sjovt, samtidig med at du bruger hænderne. På Lerværkstedet er det muligt at dreje, glasere og egentlig bare lege
med ler. Mangler du lige en kaffekop, men kan ikke finde den helt rigtige størrelse? Så drej den da selv! Salatskål? Drej den selv! Kun fantasien sætter grænser. Alt det kræver for at dreje med, er dog, at du har deltaget i et introkursus, hvor du lærer værkstedet at kende. Efter at du har fuldført dit introkursus, kan du leje en drejeskive mod et mindre beløb. Hold øje med hjemmesiden, da introkursuserne bliver udsolgt lynhurtigt! 
 

Tekstilværkstedet er til dig, som finder alle de fede outfits på Pinterest, men ikke har økonomien til at købe en ny garderobe hver sæson. Løsningen? Sy det selv! I Tekstilværkstedet finder du frivillige, som står klar til at hjælpe dig med dit næste projekt – hvad end det er at sy, strikke, hækle, brodere eller jeg skal komme efter dig. De vejleder også, hvis du blot skal have hjælp til at sy en knap i. Der er ikke det, som de frivillige ikke kan. Modsat Lerværkstedet kræver det ikke et introkursus at leje en symaskine i værkstedet, men der afholdes ofte workshops, hvor det er muligt at tillære sig nye kompetencer. Materialer og tekstiler til dine projekter er muligt at købe i værkstedet. 

 

Magasinet  

Jan Hellesøe, Simon Jul og Stig Rossen er alt noget du kan opleve i Magasinet, som er Kulturmaskinens store scene. Større navne, internationale film, teater, musicals og comedy løber også af stablen her. Hvad skal du se? 

 

Frølageret  

Frølageret er den mindre scene beregnet til poetry slam, country musik, improv comedy, workshops, musikere, foredrag, danseteams og alle andre typer af kunstnere, som du kan tænke dig til. Ofte vil Frølageret tilbyde optrædener fra up and coming artister – og flere af dem er endda gratis. ”Vi tror på, at alt ikke er for alle, men at der er noget for alle”. Hold øje med kalenderen  for fremtidige events. 

 

Festivaler 

Festivaler er fede og det er de hele året. Derfor er Kulturmaskinen selvfølgelig også involveret i flere af slagsen. Af egne festivaler arrangerer Kulturmaskinen “Odense International Film Festival (OFF)”, hvor der er fokus på kortfilm og koncerter. Den løber af stablen hvert år i uge 35. Derudover afholdes “Parasol”, hvis vibe minder mest om en 2 dages mini-Roskilde med lokale kunstnere, som du hører i radioen. Derudover fungerer Kulturmaskinen som medarrangør for adskillelige andre festivaler såsom Magiske dage, H. C. Andersen festival, Odense Jazz Festival og Resonator. 

 

Kulturmaskinen er altid på udkig efter frivillige til enten deres kreative værksteder eller i forbindelse med events. Du kan læse mere om Kulturmaskinens mange muligheder her eller på deres Facebook-side, hvor du også kan se alle kommende begivenheder.