Home Blog

Snedig tendens skal stoppe 

På SDU følger bachelorerne i klinisk biomekanik og medicin hinanden meget tæt. Grundet de mange fællesfag er en snedig tendens begyndt at vise sit ansigt, og selvom den udefra set kan virke som et harmløst kneb, er tendensen altså nødt til at høre op.  

Klinisk biomekanik som anden prioritet 

Der er begyndt at danne sig et mønster for, at unge mennesker, som egentlig helst vil læse medicin, vælger klinisk biomekanik som anden prioritet. Kommer de ikke ind på drømmestudiet i første hug, læser disse studerende – såkaldte skabsmedicinere –herefter det første år eller to på klinisk biomekanik, mens de sideløbende fortsat forsøger at søge ind på medicin, indtil det lykkes.  

Med kun enkelte ECTS-point til forskel, er der nemlig ikke meget at indhente, når tricket i sidste ende giver pote – derfor føler mange skabsmedicinere ikke, at de har ofret særligt meget på at læse de første år som kiropraktorstuderende.  

Men hvordan påvirker denne tendens egentlig de studerende, som faktisk rigtig gerne vil være kiropraktorer?  

Spørger man studieleder på klinisk biomekanik, Henrik Lauridsen, er han slet ikke i tvivl om svaret. ”’Skabsmedicinere’ er virkelig ødelæggende for vores studiemiljø, for de vil ikke være sammen med de øvrige studerende, og de ønsker ikke at deltage i vores professionsspor,” fortæller han. 

Et egoistisk valg

Jeg har også talt med en studerende, som her til sommer var vidne til, at flere af hendes medstuderende fra kiropraktorstudiet valgte at skifte til medicin. Lad os kalde hende Sofie.  

Selvom Sofie godt kan se, hvorfor flere bruger tricket, fortæller hun alligevel følgende til mig: ”Jeg synes, det er irriterende, at de optager en plads på studiet, som går til spilde, og at man mister en ’studiekammerat’.” 

Sofie synes, det er et egoistisk valg. Hun oplever nemlig også, at det påvirker kvaliteten af undervisningen.  

”På grund af, at der er mange, der er skiftet, er vi blevet til ét kiropraktorhold i stedet for to. Det gør, at vi er rigtig mange på holdet, hvilket kan gå ud over undervisningen nogle gange.” 

Henrik Lauridsen tvivler på, at det betyder så meget, at holdene slås sammen, da det oftest først sker, når holdene er for små. 

”Dog ved jeg, at én årgang har fået deres hold slået sammen, hvor det samlede hold var stort, og det var problematisk. Det var kun én årgang det skete på, så det har vi taget hånd om,” fortæller han dog samtidigt. 

Der mangler lige muligheder

Sofie ser selv flere skævvridninger imellem de to studier, som hun mener kunne være med til at bidrage til denne tendens. Her nævner hun, at medicinerne har mulighed for meget relevant studiearbejde igennem blandt andet SPV, samt at medicinerne kan være medlemmer i foreningen FADL, som byder på en masse medlemsgoder.  

Sofie tror, at flere kiropraktorstuderende ville blive på uddannelsen, såfremt der var samme fordele for dem, som for medicinerne. 

Til denne problematik svarer Henrik Lauridsen følgende: ”Det er sikkert rigtig, men medicinstudiet er bare så meget større end kiropraktorstudiet, og det er ikke realistisk, at vi har nøjagtig de samme tilbud til vores studerende.” 

Dog mener han, at der er gode muligheder for relevant studiearbejde hos kiropraktor-klinikker rundt om på Fyn. 

Hvordan får vi løst problemet?

Som Henrik Lauridsen ser det, kan man godt forsøge at gøre tiltag, for at løse problemet, men det er svært at komme tendensen helt til livs.  

”Den bedste løsning ville være, hvis vi fik lov til at vælge dem, som har klinisk biomekanik som 1. prioritet; så ville frafaldet helt klart falde, men det må vi desværre ikke indtil videre.” 

Han nævner også problemet i, at de kiropraktorstuderende i gennemsnit har ét fag samt eksamen mere pr. modul end medicinerne. ”Vi skal aflaste vores studerende, så de ikke er så pressede på bacheloren,” fortæller han og forklarer herefter, at dette dog vil blive ændret med den nye studieordning, som træder i kraft i 2023. 

Derudover mener Henrik Lauridsen også, at skabsmedicinerne samt andre medicinstuderende bærer et ansvar for at gøre kiropraktorstudiet så godt som muligt, ved ikke at bruge dette kneb eller lokke andre til at bruge knebet. Han mener simpelthen, at det er vigtigt, man som studerende er opmærksom på hvor skadelig tendensen er og derigennem ikke benytter den. 

Det er okay at være i tvivl

En del af løsningen til, at gøre kiropraktorstudiet bedst muligt, er, ifølge Henrik Lauridsen, at reducere antallet af skabsmedicinere. Derigennem er det dog ikke sagt, at det er forbudt at skifte til medicin undervejs.  

”Nogle er reelt i tvivl om, hvad de vil, og det synes jeg er helt fint,” siger Henrik nemlig.  

Et skridt i den rigtige retning er, at de studerende på både klinisk biomekanik samt medicin bliver opmærksomme på skadeligheden at udnyttelsen af kiropraktorstudiet med denne tendens. Det er derfor helt essentielt, at vi på studierne skifter vores måde at omtale emnet på, sådan at det står klart, at vi med tiden gerne ser, at denne snedige tendens helt ophører. 

Semesterstartsfesten 2022

Så skete det igen – vores alles kære semesterstartsfest løb af stablen lørdag den 3. september! Med en kunstnerliste, der blandt andet lød på Tobias Rahim, Kato, Fabräk (og mange flere), har det været en ventet begivenhed. Der ligger dog også et kæmpe stykke arbejde bag festen – læs med for at komme med om bag scenen og blive klogere på, hvordan Semesterstartsfesten 2022 er kommet i stand! 

Jeg har talt med Louise Rasmussen, der udover at være studerende på 5. semester af HA – International Business, er én af to chefarrangører til dette års semesterstartsfest og har fortalt om oplevelsen. Læs med i følgende interview med Louise. 

Til at starte med – hvordan har det været at arrangere festen?  

Nu har jeg ikke været med helt fra starten. Jeg blev ansat, da arrangørgruppen havde været i gang med at planlægge de større ting, blandt andet budgettet, musikken, pladsens størrelse og så videre, men jeg har alligevel været med ind over mange ting. Der er virkelig blevet tænkt over tingene, og hvordan det hele kunne blive optimeret fra året før. Sidste år havde festen aldrig været så stor, så der har været mange ting at udvikle på og som skulle tænkes anderledes. Der var i år et mål på 8000 gæster, så det kunne blive en rigtig stor fest, og derfor har det også krævet rigtig meget forberedelse og planlægning.  

Festival
Foto: Syddanske Studerende

Det har været en megafed oplevelse og rigtig fedt at skulle arbejde sammen med så mange forskellige – lige fra frivillige til samarbejdspartnere – for at få festen stablet på benene. Der har været rigtig mange ting, der skulle være styr på, og der har været et stort arbejde for alle arrangørerne, som de har gjort rigtig godt.  

Vi har skullet være enige, alle har haft rigtig mange gode meninger og ideer, så det har været rigtig interessant.  Der er ting, som er blevet lavet om flere gange – også dagene op til – for at få alt til at fungere optimalt og give mening. Man går og ønsker, at festen bliver megafed. Under planlægningen tænker man meget over, hvad der kan fungere, og hvad der ikke kan. Man tænker meget på festen, også når man ikke sidder og arbejder med det.   

Dagene op til og under festen har virkelig været nogle hårde, men fede dage. At kunne se, hvad man har planlagt sammen blive til virkelighed, var det fedeste.  Det har været spændende at skulle skabe en fest for sine medstuderende og have mulighed for at give dem en god start på semesteret, samt for de helt nye studerende. 

Hvad siger mavefornemmelsen nu du/I er på den anden side af det hele? 

Vi er rigtig glade og tilfredse med festen i år. Vi nåede det ønskede antal gæster. Vi har fået rigtig god feedback gennem vores spørgeskema, som vores gode PR-gruppe har lavet. Så det er en bekræftelse på, at festen gik godt, og det er en rar følelse.    

Jeg har en overordnet god mavefornemmelse i forhold til at folk synes det var en god fest. Alle jeg har snakket med, har snakket rigtig positivt om festen. Der er dog altid lige små ting som er blevet nævnt, men det vil der næsten altid være og det tager vi jo til os.   

Hvordan har festen i år været anderledes fra 2021? Hvad har ligget bag de beslutninger? 

Scene på festival
Foto: Syddanske Studerende

Det gode ved i år var den større plads – faktisk dobbelt så stor som sidste år. Derudover havde vi fået flere barer, som gjorde, at der var mindre kø, hvilket ifølge gæsternes feedback var godt. I de to centerbarer, som vi kaldte dem, havde vi to forskellige set ups for at se, hvad der fungerede bedre end andet. Beslutningen om dette kom fra sidste år, hvor der var meget lang ventetid ved baren. Vi havde også et samarbejde med Rekom, hvor vi fik nogle erfarne bartendere ind for at optimere flowet i barerne.  Dog er der stadig plads til forbedring i forhold til placering og antal af dem. Det samme gælder toiletter – der var en del flere end sidste år, men der har man også hørt, at køen kunne blive lidt lang. 

Der blev fokuseret en del på en større og mere effektiv indgang, og dét, at vi valgte at dele armbånd ud dagene op til festen, afhjalp presset på entréen rigtig meget. I forhold til udseendet blev vi lidt udfordret på grund af vejret. Dog var ølbowling og beerpong et hit. Samtidigt havde vi i år fået Musikbanko (Bingobruvs) ud som erstatning for tidligere succesfulde comedy-show. Musikbanko var et kæmpe hit med fede præmier. Det forgik i vores partytelt, og der var helt fyldt op. Måske et større næste år vil være godt, men de fik virkelig skabt en fest.   

Scene på festival med fyrværkeri
Foto: Syddanske Studerende

Derudover havde vi et større udvalg af mad – dog kan antallet af madboder godt være endnu større, da folk ventede længe på mad. Men folk syntes, der var et godt bredt udvalg. Silent Disco var igen et kæmpe hit og rigtig godt, det var med igen i år. Dog kan man altid diskutere om pladsen til Silent Disco skal være større og åbne tidligere, end vi gjorde.   

Mange af disse tiltag er kommet fra sidste års fest, som var den største inden i år. Der var mange ting, som skulle optimeres og tænkes lidt anderledes. Derudover var målet også, at festen i år skulle blive endnu større end sidste år, og derfor skulle man hele tiden tænke på, hvad der fungerer til 8000 mennesker – så selvfølgelig skulle pladsen være større med flere barer og madboder.   

Overordnet gik det rigtig godt med udviklingen fra sidste år. Dog er der altid plads til forbedringer. 

Hvad er jeres oplevelse af, hvordan ændringerne har fungeret og er blevet modtaget? Er det noget man kan forvente at se til næste år også? 

Vi har hørt rigtig meget god feedback fra festen, og folk siger, at det var bedre end sidste år.  Det kan vi også se i spørgeskemaet, vi har delt ud, hvor der er over 800, som har svaret.   

Vi kan se, at det er gået godt i forhold til at optimere festen fra sidste år. Sidste år var der 6500 gæster. Årene før var der omkring 3000 gæster, og i år var der omkring 8000. Semesterstartsfesten har vokset meget og hurtigt. 

Når nu vi er ved næste år – kan I allerede nu afsløre noget om næste års fest – en målsætning, et ideal eller lignende? 

Vi er stadig i gang med evalueringen på årets fest. Dog er der da blevet snakket lidt om næste år, hvor festen muligvis bliver holdt et andet sted ved SDU, og her er der mulighed for at være rigtig kreativ, prøve nogle anderledes ting af og skabe endnu en fed fest. Men min tanke lige nu er at blive helt færdig med evalueringerne og arbejde videre med feedbacken for at kunne sætte sig nogle ordentlige mål og lave en god strategi til planlægning af næste års fest.   

Har du et highlight du vil dele fra enten festen eller arbejdet med at arrangere den? 

Den er svær, synes jeg, for der er mange gode ting. Men jeg har én; selvom vi havde meget at se til under festen, fik vi samlet alle arrangørerne til et glas champagne i frivillig-loungen og fik mulighed for at nyde festen. Det synes jeg var rigtig godt og fedt, at man lige havde tid til at sige godt arbejde til hinanden.  

Frivillig i bar
Foto: Syddanske Studerende

Kan man selv engagere sig i arbejdet med semesterstartsfesten?  

Man kan i den grad blive frivillig til næste års fest og være en del af at få skabt en fest for sine medstuderende og se hele opsætningen af festen. De frivillige er supervigtige for festen, og vi er så taknemmelige for alle dem, der var med i år som frivillige. Ligesom mange andre festivaler var vi også lidt hårdt ramt af manglen på frivillige. Der er mange fede fordele ved at være frivillig; man møder andre studerende, kan arbejde med venner og få en større forståelse af, hvordan sådan en stor fest bliver til.  

Derudover holder vi stor frivilligfest i oktober, og i november er de frivillige inviteret til bowling af Carlsberg med fest på en af Rekoms klubber efterfølgende.   

Vi er jo også en gruppe arrangører, hvor der er forskellige ansvarsområder; PR, HR, produktion, bar, atmosfære og indgang. Vi søger også nye studerende til disse stillinger, hvor der er mulighed for at være en del af planlægningen. Det er en fed oplevelse og god mulighed for at få nye erfaringer, være kreativ og møde studerende fra andre uddannelser. Vi hygger os rigtig meget i arrangørgruppen og fokuserer også på det sociale.  

Hvordan kan man følge med i Semesterstartsfesten og arrangeringen af den?  

Vi har både en Facebook-side og en Facebook-begivenhed,  for næste års fest, hvor man kan følge med samt følge billetsalget for 2023. Derudover har vi en Instagram, hvor man kan følge arrangørgruppen lidt mere.

Afsluttende bemærkninger? 

Jeg vil gerne give megameget ros til arrangørgruppen og de frivillige for at have arbejdet så hårdt. Derudover til Carlsberg og selve SDU for et godt samarbejde og deres støtte til festen.   

Univalg for dummies 

Du ved, at vi havde Folketingsvalg d. 1. november, hvor vi stemte om, hvilke politikere der skulle på Christiansborg og styre Danmark. Vidste du så, at vi på SDU har vores helt eget Univalg, som løber af stablen d. 22. november? Du ved måske slet ikke, hvad Univalg betyder? Du er ikke alene. Derfor har vi teamet op med Gunnar Valdemar Grunert for at lave en Univalg for dummies til alle os, der sidder som et stort spørgsmålstegn. 

Hej Gunnar! Kan du ikke lige fortælle os lidt om dig selv?

Jeg er studerende på sidste år af kandidaten for psykologi og er færdig her om cirka otte måneders tid. Jeg har været medlem af Studienævnet i omkring to og et halvt år nu. Jeg har yderligere været næstformand siden februar 2021. Jeg har tidligere været involveret i fagrådet på psykologi i nogle års tid, og har desuden været formand for det, som hed kursusgruppen for psykologi i et par år. Så jeg har gennem min studietid været lidt involveret i flere studenterpolitiske ting og foreningsarbejde. Da jeg nu er på mit sidste år af kandidaten, har jeg ikke mulighed for at genopstille til Studienævnet ved psykologi, da jeg ikke kan sidde i en hel valgperiode (et år). Jeg håber selvfølgelig derfor, at en masse studerende er interesserede i arbejdet.”  

 

Hvad er det egentlig vi stemmer om ved Univalg? 

”Ved hvert valg er der ofte valg til en lang række forskellige organer på SDU. Det varierer dog lidt fra år til år, da man f.eks. i Institutrådet bliver valgt ind for to år, hvorimod man i Studienævnet kun sidder et år ad gangen. Jeg ved, at der er valg til seks forskellige organer i år, men jeg er kun selv bekendt med et par af dem. Studienævnet er selvfølgelig det, som jeg kender bedst, i og med at jeg er studienævnsmedlem. Studienævnets opgave er at sikre kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vores uddannelse.

Flere af de andre organer fungerer lidt som et rum for refleksion, hvor beslutningstagerne har mulighed for at høre både ansattes og studerendes meninger om vigtige emner. Det kan f.eks. være i Institutrådet, som har til formål at inddrage de studerede og de ansatte i generelle beslutninger om instituttet. Meget lignende er Akademisk Råd, som så vidt jeg ved, har samme funktion men blot på fakultetsniveau.

Studienævnet er anderledes, da vi på en masse områder er de endelige beslutningstagere. Det er f.eks. Studienævnet, som kan komme med forslag til ændringer i studieordningen eller ved ændringer af generelle forhold til eksamen, undervisningen eller fagene. Hvis modultovholdere gerne vil have ændret i en eksamensform, eller i hvordan undervisningen tilrettelægges, så er det Studienævnet, som skal godkende eller afvise forslagene. Det er også Studienævnet, som sidder og behandler undervisningsevalueringer for de forskellige moduler. Til sidst så er det også Studienævnet, der godkender eller afviser dispensations- og meritsager. Som medlem af Studienævnet har man altså en direkte indflydelse i og med, at man er med til at træffe beslutninger, der har en direkte indflydelse på fagene og undervisningen på ens studie.

Det er også vigtigt at påpege, at de studerende har samme mængde indflydelse, som de ansatte har. Konkret kan jeg f.eks. nævne, at jeg i min tid har været med til at gennemføre nye retningslinjer for onlineundervisning, på den anden side af nedlukningen, som sikrer, at det skal kunne betale sig pædagogisk. Det har været for at sikre den fysiske undervisning for de studerende. Vi har også været med til at udbrede muligheden for, at psykologistuderende kan tage forskellige tværfaglige fag på de andre SUND uddannelser.” 

 

Hvem kan stille op til de forskellige råd? 

”Altså nærmest alle. Som studerende kan du altid stille op, medmindre du er på orlov. Noget som er vigtigt at fremhæve, er at man ikke skal være bange for at stille op, bare fordi man ikke har erfaring fra lignende arbejde. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende, dengang jeg stillede op til Studienævnet. De medlemmer som ellers sidder i de forskellige organer og de administrative medarbejdere, der er tilknyttet, er rigtig gode til at hjælpe en i gang, med hvordan arbejdet foregår.” 

 

Hvordan finder jeg ud af, hvem jeg skal stemme på? 

”Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at det er meget forskelligt fra studie til studie. Desværre er der ofte ikke særlig stor valgtilslutning, og der er sjældent mange, som stiller op til valget. Da jeg første gang stillede op til Studienævnet, var der kampvalg. Kampvalg er, når der er flere kandidater, end der er tilgængelige pladser. Man kan godt sige, at vi alle førte lidt valgkampagne, men det bestod mest af facebookopslag i de forskellige årgangsgrupper. Det ville selvfølgelig være virkelig fedt, hvis der kom så stor tilslutning, at det blev relevant med en reel valgkamp. Dog har de to andre valg, som jeg sidenhen har stillet op til, været fredsvalg. Det vil sige, at der ikke stiller flere kandidater op, end der er pladser til. Ved fredsvalg skal der derfor heller ikke stemmes.”  

 

Hvorfor er det vigtigt at stemme? 

”Jeg synes, det er vigtigt at engagere sig i valget på universitetet. Det er virkelig vigtigt, at der er en masse studerende, som stiller op til de mange forskellige organer, da vi ellers mister vores indflydelse og de studerendes stemmer i beslutningstagninger. Hvis der f.eks. ikke sad studerende i Studienævnet, ville der ikke være en studerendes perspektiv i f.eks. behandlingen af dispensationssager eller ved ændring i eksamensform. Netop i tilfælde som disse ville det være en skam, da vi studerende meget ofte har et andet perspektiv end de ansatte. Så jeg vil anbefale alle til både selv at overveje at stille op, motivere deres venner til det samt stemme til valget – så kulturen omkring vores medindflydelse vokser.”   

Sidder du tilbage og tænker ”YES, det er lige mig, der mangler!”, så skal du være hurtig! D. 10. november er der deadline for at stille op i denne omgang. Når du det ikke, kan du bruge tiden fornuftigt og forberede dig til næste valg, hvor vi selvfølgelig regner med at se en masse engagerede studerende, som er ude og føre valgkampagner. For i år skal du blot huske at stemme! Afstemning foregår elektronisk på mitSDU og er åbent fra d. 22. november kl. 9.00 til og med d. 23. november kl. 19.00.   

Side sex: Blomsten, bien og pornoen 

Blomsten og bien… En snak mange unge får af deres forældre, når de nærmer sig puberteten. Vi får at vide, at sex er mellem to mennesker, der elsker hinanden. Sex er en fysisk måde at vise sin passion for sin partner. Men hvor mange har egentlig haft samtalen om porno med deres forældre i forbindelse med læren om sex? De fleste unge finder selv ud af, hvad porno er, og hvor man kan finde det. Bør det være sådan? 

The Porn Conversation  

I takt med at helt unge i dag har adgang til mobiltelefoner med internet, har det aldrig været nemmere at få adgang til porno. I en tidligere artikel skrev vi om Erika Lust, kendt som kvindepornoens moder. Lust er fortaler for aftabuisering af porno – også når det gælder at tage snakken med unge i puberteten, og endda også med dem, der er endnu yngre. Hun har derfor i samarbejde med hendes mand, Pablo Dobner, startet organisationen The Porn Conversation, da de mener, at læren om porno bør være en hel central del af seksualundervisning, eftersom eksplicitte videoer er blevet så let tilgængelige for alle med internetadgang.  

”If you’re ignoring porn, you aren’t teaching sex ed” – Erika Lust 

hjemmesiden er det derfor muligt at downloade alderspassende guides til, hvordan man snakker med unge om porno. Parret har udviklet hele tre forskellige conversation guides til for eksempel forældre tilpasset ud fra barnets/den unges alder. Guiden er tiltænkt som ”støttepædagog” til, hvad der for mange forældre, tanter, ældre søskende og så videre kan være en måske til tider lidt akavet og svær samtale at starte. Derudover har parret også udviklet tre tilsvarende guides for seksualundervisere, der fokuserer mere på at lære de unge om kønsorganernes anatomi, kønsidentitet, seksualitet og samtykke. Alt i alt en mere grundig gennemgang af, hvad der er væsentlig at fokusere på ved snakken om blomsten og bien, og alt der hører med.  

Pornos højre hånd 

Onani er et emne af seksualundervisningen, der ligesom porno ofte springes let og elegant over. Hvilket det ikke burde være. Alle kender citatet ”du skal lære at elske dig selv, før du kan elske andre”. Mange sexologer bruger faktisk samme talemåde inden for nydelsesbegrebet. Altså skal du lære din egen nydelse at kende, før du kan introducere andre til den. Forstået, at det er vigtigt at udforske sin krop, lyster og grænser alene, før du fører en eventuel partner ind i soveværelset. Onani kan dog ligesom porno være et svært emne at bringe op, og derfor er onani også et af emnerne, der berøres i de respektive conversation guides. 

Behøver jeg virkelig? 

Ja, det gør du. Allerede i en tidlig alder bliver vi udsat for medier med seksuelle undertoner eller decideret sexscener i film og serier. Det er kun naturligt, at unge er nysgerrige på sex, kroppe, kærlighed og porno. Selvom vi i dag har seksualundervisning i folkeskolen, er den desværre på mange skoler mangelfuld og kommer slet ikke ind på emnet om porno eller onani.  

Pigerne får at vide, at de har tre huller forneden og putter en tampon i et glas vand for at se, hvor meget den kan suge. Drengene får at vide, at deres sæd kan gøre piger gravide. Det hele er jo sådan set sandt, men bestemt kun en brøkdel af sandheden. Blandt andet derfor er det også vigtigt, at der findes organisationer som Sexekspressen. Et såkaldt seksualoplysningsprojekt, hvor frivillige i foreningen tager ud til folkeskoler, og underviser eleverne om de lidt mere komplekse, men bestemt vigtige emner, som blandt andet seksualitet, porno og onani.  

Link til Sexekspressen finder du her.

Side sex: Erika Lust, kvindepornoens moder 

Hvis du browser på PornHub eller andre sider med pornografi, vil du stereotypisk møde film med fokus på penetration og det formål, at manden skal opnå ejakulation. Du vil ofte se mangel på erotik, sensualitet og nydelse. Kvinden vil ofte ses som objekt for, at manden skal opnå orgasme. Når han har det, slutter filmen – også selvom kvinden ikke har opnået klimaks. Det vil Erika Lust lave om på. 

Instruktør, foredragsholder og forfatter 

Erika Hallqvist, bedre kendt som Erika Lust, er en prisvindende svensk filmskaber, der til dagligt bor i Spanien med hendes mand Pablo Dobner. I 2004 producerede Lust sin første erotiske film, da hun var træt af mainstream pornografi. Siden da har hun produceret en lang række film med fokus på mangfoldighed, erotik og seksualitet. Udover at producere pornografi har Lust skrevet flere bøger om sex, kvindelig seksualitet, feminisme og ”voksenindustrien”, afholdt TEDx talk: It’s Time for Porn to Change, startet onlinemagasinet Lust Zine og mange andre ting. I 2019 blev Lust kåret som en af 100 Most Influential Women of the Year.

Foto: Sabela Eiriz / Erika Lust Press Materials

Pornografiens 8 kerneværdier  

For Lust er det vigtigt, at pornoindustrien skal være etisk korrekt, sex-positiv og ikke mindst en god oplevelse af såvel seere som skuespillerne. Hendes produktionsselskab Lust Films gør derfor et stort nummer ud af disse otte kerneværdier.  

1) Lige nydelse: Mænd og kvinder på settet skal alle nyde deres arbejde. 

2) Mangfoldighed: Repræsentation af alle uanset alder, udseende, etnicitet eller eventuelle handicap. 

3) Fair betaling: Alle på settet betales – fra praktikanter til skuespillerne. 

4) Gennemsigtighed: Alle involverede i filmen oplyses. 

5) Sikker sex: Skuespillerne testes for kønssygdomme forud for filmen indspilles.  

6) Ingen overraskelser: Alle aspekter og scener i filmen snakkes igennem med skuespillerne inden optagelserne begynder 

7) Gode arbejdsforhold: Skuespillerne er sikret pauser, mad og drikke under hele indspilningen og endelig.  

8) Fair kommission: Instruktører og studierne får del af kommissionen fra filmsalget. Med disse otte kerneværdier håber Lust at bidrage til, at sexindustrien aftabuiseres, samt at de erotiske skuespillere respekteres i deres arbejde og ikke mindst bidrage til en god, sikker arbejdsatmosfære. 

It’s Time for Porn to Change 

I Lusts TEDx talk, som blev afholdt i 2015, fortæller hun om, hvordan hun husker den første gang, hun så porno med en veninde til en sleep over, men blev forfærdet over, hvad hun så.  

Flere år efter gav hun igen porno en chance. Hvad havde ændret sig? Ingenting. Den samme objektivisering af kvinder fandt stadig sted selv 6 år efter. Sådan var og er porno, men betyder det så, at det skal fortsætte sådan fremover, når vi på alle andre aspekter ser fremgang for ligestillingen. Ikke hvis du spørger Lust. Hun mener, at det er på tide, at kvinder tager de større roller end ”bare” menneskelig lolitadukke. Det er kvindernes tur til at indtage rollerne som instruktører, manuskriptforfattere bag kameraet og værende i centrum foran kameraet. Kvinder skal ikke ud af porno, men involveres mere. Det er præcis den tankegang, der er drivkraften bag Lusts karriere som skaber af pornografi. Den relativt nytænkende tilgang til pornografi er grunden til, at hun har fået kælenavnet som kvindepornoens moder.  

Lusts TEDx talk kan ses her.

Lust Zine 

Onlinemagasinet Lust Zine er endnu et af Lust tiltag for at fremme sex-positive samtaler i samfundet. Magasinet har ikke kun adskillelige artikler omhandlende blandt andet onani, fantasier og feticher, kønsbehåring, one night stands, swingere, sexlegetøj, ja egentlig alt, du kan komme i tanke om, når du tænker på sex. Udover informerende artikler kan du også finde flere lærerige videoer om for eksempel pegging og fisting 

Link til magasinet finder du her.

Gratis: Mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT) for studerende på SDU

 

Vi har modtaget følgende opslag fra Institut for Psykologi.

Hvem kan deltage?

MBKT har vist sig effektiv til at mindske symptomer på angst, depression og stress, forebygge tilbagefald af depression og øge trivsel. Så hvis du døjer med negative tankemønstre, ængstelighed, nedtrykthed, symptomer på angst og depression, eller hvis du tidligere har haft angst eller depression, så kan det være holdet er noget for dig.

Praktisk

Kurset starter mandag den 24. oktober og der er 9 mødegange over 8 uger. 8 mandage: 24/10, 31/10, 7/11, 14/11, 21/11, 28/11, 5.12, 12.12, kl. 15.30-18.00, første og sidste gang dog til 18.30. 1 søndag: 4.12, kl. 9.00-15.00

Sted

Campus Odense, lokale ø33-204a-2, bygning 39 på parkering 1 ved atletikstadion. Underviser: Mette Elmose Andersen, psykolog ved Forskningsklinikken, Institut for Psykologi, SDU, som er uddannet MBKT-lærer fra Dansk Center for Mindfulness.

For at deltage?

Du skal kunne deltage i 8 ud af 9 af kursets undervisningsgange. Så tjek din kalender og tilmeld dig kun, hvis du kan deltage. Du skal være indstillet på at træne derhjemme mellem 30-60 min. hver dag. Skriv til underviseren på melandersen@health.sdu.dk. Der kan være 12 på holdet, så pladserne er begrænset. Hvis der er flere tilmeldinger end pladser trækker vi lod mellem relevante tilmeldinger. Hvis der er pladser vil du blive inviteret til en forsamtale for at afklare om holdet er et godt match for dig.

Psykologisk Sommerlejr 

Langt væk fra Odenses trygge rammer og dybt, dybt i Midtjyllands mørke skove findes et sted, hvor psykologistuderende fra hid og fjernt tidligt i august mødtes for at… ja, hvad lavede de egentlig dér?  

Psykologisk Sommerlejr er en årlig begivenhed, der samler psykologistuderende fra hele landet i én uge i sommerferien for at netværke, hygge og blive klogere på psykologien. Lejren blev i år afholdt den 8. til den 12. august i år, og Sund & Hed har været i kontakt med arrangørteamet bag lejren for at høre lidt mere om, hvad der skete i den særlige uge.

Hvordan ville I beskrive Psykologisk Sommerlejr for en, der aldrig har hørt om det før? 

Lejren giver mulighed for, at psykologistuderende i hele landet mødes på tværs af universiteter. Det foregår i en uge i sommerferien, der – foruden leg, hygge og snak – også byder på tre workshops afholdt af psykologer, der brænder for deres virke. Her får vi lov til prøve kræfter med lidt mere praksisnære aktiviteter, der står i kontrast til vores ellers meget teori- og læsetunge studie.

Hvem retter Psykologisk Sommerlejr sig mod? 

Lejren er for alle psykologistuderende i hele landet – det vil sige både SDU, KU, AU og AAU. Alle kan være med uanset semester og erfaring med terapeutisk arbejde – bare man har lyst til at afprøve psykologien i praksis. 

Vil I sige lidt om programmet i år? 

Vi valgt tre workshopsholdere ud fra deres individuelle kompetencer og samtidig forsøgt at skabe en vis diversitet i ugeprogrammet. Det har resulteret i tre vidt forskellige psykologer og tilmed psykologiske tilgange.   

Anne Stilling afholdt workshop om kropsbevidsthed og følelsesregulering, hvor hun havde fokus på inddragelse af kroppen i psykoterapi. Det er interessant at inddrage kroppen i terapien i og med, at det kræver kropsbevidsthed for at være i stand til at følelsesregulere. Det prøvede vi således selv kræfter med gennem forskellige øvelser. 

På anden workshopdag afholdt Dorthe Carlsen workshop om narrativ terapi med livshistorien i fokus. Her fik vi blandet andet til opgave at tegne ‘livets træ’, som derefter blev et samtaleredskab til at tale om værdier, ens livshistorie og hvad vi er influeret af.

Den sidste workshop blev afholdt af Mona Kjærgaard Kristiansen, som lærte os om kriser og traumer. Under workshoppen kom vi i kontakt med egne og andres kriser og traumer gennem rollespil og lettere egenterapi med både fokus på klientens og terapeutens oplevelse.  

Det fungerede godt for os at starte med ‘lettere’ emner først på ugen og derefter bygge på med tungere emner, således vi på sidstedagen – i dette tilfælde – var klar til at arbejde med kriser og traumer. 

Hvor længe har Psykologisk Sommerlejr været i gang? 

I år havde Psykologisk Sommerlejr faktisk 10-års jubilæum. Det er førhen blevet arrangeret af studerende fra KU, men i år er vi et alsidigt hold bestående af studerende fra alle universiteterne. 

Hvad er idéen bag? 

Lejren har til formål at introducere deltagerne for forskellige arbejdsområder og metoder inden for den psykologiske praksis. Lejren er kommet til for de psykologistuderende, der savner mere praksis på studiet og søger at blive klogere på, hvordan deres virke kan udfoldes efter endt uddannelse. Derudover kombineres de faglige indspark med muligheden for at danne sig et netværk og udveksle erfaringer på tværs af universiteterne. 

 

Hvilke erfaringer har I gjort jer undervejs? Er der noget, som deltagere særligt godt kan lide eller som bare fungerer ekstra godt? Og modsat – noget som ikke har fungeret så godt? 

Vi har i år lagt vægt på, at selvom vi er arrangører, så optræder vi – så vidt muligt – som deltagere på lige fod med de andre. Derfor har vi gjort meget ud af at fordele madtjanser, oprydning og rengøring ligeligt mellem hinanden og sørget for, at alle deltagere kan tage beslutninger om, hvilke aktiviteter vi kan foretage os efter workshoppene. Alle skal kunne bidrage til fællesskabet. Dette føler vi, at deltagerne har bemærket og desuden udtrykt for os som noget, de sætter pris på.   

For at nævne noget, der fungerede mindre godt, vedrører det mest det praktiske. Som et helt nyt arrangørhold i år, begik vi nogle begynderfejl. Den sidste aften havde vi eksempelvis glemt at fordele madtjanser til tre-retters madlavning, men med de sødeste og mest hjælpsomme deltagere blev det hurtigt løst.  

Hvilke erfaringer har I selv fået af at være med til at arrangere Psykologisk Sommerlejr? Både personligt og fagligt. 

Praktisk set har vi gjort os erfaringer med, hvordan man som seks psykologistuderende har kunnet stille en hel sommerlejr med studerende fra hele landet på benene på egen hånd. Vi har stået med alt fra økonomi og PR til madplaner og underholdning. Det har helt sikkert givet en følelse af, at vi måske kan mere, end vi lige troede.  

På et fagligt plan har vi – ligesom deltagerne – mødt terapiretninger, som vi enten ikke havde hørt om eller ikke fået lov til at afprøve i praksis før. Vi oplever det som et ideelt supplement til vores meget teoriorienteret uddannelse. 

Hvad er jeres oplevelse af, at studerende fra alle universiteterne deltager? 

Det giver en stor fællesskabsfølelse blandt de psykologistuderende på tværs af hele landet, når vi oplever, hvor meget vi har til fælles. Men samtidig giver det også et stort tilhørsforhold til ens egen studieby og universitet, når vi hører om, hvordan andres studieliv og undervisning fungerer, og hvordan det er forskelligt fra vores egen. 

Hvordan bliver man involveret med arrangeringen af Psykologisk Sommerlejr?  

Som udgangspunkt er vi en fast gruppe af arrangører, der frivilligt planlægger lejeren. I takt med, at folk bliver færdige på studiet, sker der dog løbende udskiftninger i arrangørgruppen. I år var vi eksempelvis et fuldstændigt nyt hold, da hele den sidste arrangørgruppe trådte af sidste år. Selvom man ikke er arrangør, har man som deltager stadig meget at skulle have sagt. For når først lejren er skudt i gang, optræder vi selv – i overvejende grad – som deltagere. Som vi også indledningsvist meddelte på lejren, så har vi skabt nogle rammer, men vi er alle med til at skabe indholdet. Vi sørger desuden hvert år for at lave en udførlig evaluering, hvorigennem lejren forbedres år efter år på deltagernes opfordring. 

Hvor kan man komme i kontakt med jer eller følge med i Psykologisk Sommerlejr?  

Man kan kontakte os via mail: psykologisksommerlejr@gmail.com. Mailen er hovedsageligt i brug fra januar og frem til lejren i august, hvor man også kan forvente hurtigst svar. Man er dog naturligvis altid velkommen til at kontakte os, og så svarer vi hurtigst muligt.  

Derudover har Psykologisk Sommerlejr en Facebook-side, som man også kan følge lige her. 

Udrykning i Udkantsdanmark 

I starten af september var 20 medicinstuderende fra forskellige årgange på en dagsudflugt til Ærø for at blive klogere på livet som læge – og patient – i udkantsdanmark. Turen, som var arrangeret af SAMS Odense, bød på rundvisninger med spændende anekdoter fra sundhedspersoner, en introduktion til Ærøs særlige kultur og kun en lille bitte smule regn.  

Danmarks mindste hospital 

Første stop på turen var Ærøs hospital. Set udefra ligner hospitalet ikke just et hospital – og det skyldes nok, at det faktisk er Danmarks mindste. Imponerende nok indeholder den lille, røde murstensbygning 12 sengepladser, en akutmodtagelse, et røntgenrum og et biokemisk afsnit.  

Personalet på sygehuset varierer også fra uge til uge. Med til jobbet følger nemlig en god del ansvar, som oftest kræver tværfaglige færdigheder. Anæstesisygeplejerskerne på sygehuset har alle mindst 16 års erfaring med deres erhverv, og selvom de fleste er bosat på øen, arbejder de også en gang imellem på fastlandet for at vedligeholde den brede viden inden for faget. 

Vi var så heldige at tale med Preben og Michael, som begge arbejder på sygehuset som læger; henholdsvis med speciale i almen medicin og anæstesi. Og deres lægeliv på øen skiller sig i den grad ud fra det, som er på fastlandet. 

Meget lidt om rigtig meget 

Billede af lægerne på ærø
Billede af Preben og Michael

En ting, som begge læger først og fremmest slår fast, er, at deres arbejde kræver en enormt bred viden – de skal med andre ord vide meget lidt om rigtig meget.  

Som en konsekvens af, at hospitalet er så lille, er der de fleste dage om året kun en enkelt læge på arbejde ad gangen. På den måde er der begrænset hjælp at hente, hvis der pludselig skulle dukke noget op, som den vagthavende læge ikke har kendskab til.  

For at undgå dette scenarie arbejder alle læger på hospitalet også andetsteds. Preben arbejder for eksempel en uge om måneden på Ærø i form af syv døgnvagter i træk. De andre tre uger har han et job på rigshospitalet, som han passer.  

Sygehuset har også en gynækolog og en hudlæge tilknyttet, som en gang imellem er på øen og dermed er tilgængelige for øens beboere.  

Selvom det ikke er meget, er det nok 

Udover hospitalet er der på Ærø også i alt fem praktiserende læger fordelt på to lægehus. Øen har også en ambulance, som sørger for at køre akutte patienter til det lille hospital.  

Det er dog ikke alle akutsituationer som afvikles på øen. Er der tid nok til det, bliver patienter i nogle tilfælde sejlet med færgen til fastlandet. Ambulancen på Ærø må dog ikke forlade øen, og derfor skal en ambulance fra fastlandet sejles til Ærø, patienten skal flytte ambulance, og ambulancen skal derefter sejles tilbage igen til fastlandet. Med 75 minutter hver vej i færge, kan der med denne metode nemt gå 3 timer, før patienten endelig rammer et hospital.  

Af den grund er det oftest lægehelikopteren, som tilkaldes, hvis ikke akutsituationen kan afvikles på øen.  

Men selvom der er mulighed for tilkaldelse af helikopter ved akutsituationer, er hospitalet bestemt ikke overflødigt. Ærø har en gammel befolkning, og borgerne på øen kræver derfor også en del lægelig opmærksomhed. Oversygeplejerske Lene fortæller os, at hendes håb for fremtiden er, at Ærøs sygehus vil bestå, samt at flere situationer, som lige nu afvikles på fastlandet, på sigt kan blive afviklet på Ærø. 

Hun nævner, at de lige nu på hospitalet arbejder på at gøre det muligt, at man som borger kan ”booke” en sundhedsfaglig person til at sidde ved ens side, imens man har videokonsultationer med fagpersoner på fastlandet. På den måde behøver skrøbelige borgere ikke at skulle med færgen til og fra fastlandet, hvis de eksempelvis skal modtage en kræftdiagnose. 

En lærerig tur 

Turen bød også på mange flere indsigtsfulde stop. En rundvisning i et lægehus gav viden om livet som praktiserende læge i udkantsdanmark, mens en gåtur i gaderne viste Ærøs smukke bygninger og hyggelige stemning.  

Med færgen hjem rejste 20 trætte medicinstuderende, som nu var blevet lidt klogere på, hvor forskelligt et lægeliv kan se ud på den anden side af det lange studie.