Home Blog Page 2

DANEMO – en kommunikationscentral

Er du også interesseret i molekylærbiologien og kunne tænke dig at forske eller arbejde for et institut i Europa, men samtidig synes, at det er liiidt svært at finde hoved og hale i? Så frygt ej. DANEMO står til rådighed. Vi har snakket med Amalie Hallberg, som er studentermedhjælper på projektet, om hvad det er netop DANEMO kan gøre for dig.

Hvad er DANEMO?

DANEMO er den danske kommunikationscentral for EMBL (European Molecular Biology Laboratory) og EMBOs (European Molecular Biology Organization) muligheder. EMBL og EMBO er fantastiske organisationer, fordi de kan bære dig hele vejen igennem din videnskabelige karriere lige fra bacheloren til arbejdsmarkedet”, forklarer Amalie. “Man kan være medlem af EMBL og EMBO, men alle kan søge funding fra dem til projekter.” 

Derudover har DANEMO også et socialt aspekt. “Fokus i DANEMO er at sprede viden om EMBL og EMBO, så vi kan få flere danske forskere til europæiske institutter. Samtidig har jeg selv et brændende ønske om at gøre DANEMO til ikke kun et kommunikationsnetværk, men også et socialt netværk blandt andet gennem et nylanceret studieambassadørprojekt”, fortæller Amalie og uddyber: “I ambassadørprojektet vil vores hovedfokus være på de studerende. Det gælder både dem, der læser en bachelor eller kandidat, men også de Ph.d.-studerende. Her skal vi have noget peer-to-peer kontakt”. 

Mellemledet

I følge Amalie fungerer DANEMO som et mellemled: “Vores primære opgave er at kommunikere diverse muligheder fra EMBL og EMBO til danske affilierede. Det gælder altså, at alle, der studerer eller arbejder i Danmark, kan søge, man behøver ikke at være dansk statsborger. Vi er med til at give et overblik over mulighederne og hjælper også gerne folk igennem selve ansøgningsprocessen, hvis der er behov for det. Vi fungerer som mellemleddet mellem EMBL/EMBO og den søgende kandidat. Vi skal derfor betragtes som en mulighed for en hjælpende hånd”.

Kurser og webinarer

DANEMO tilbyder også kurser og webinarer. “Nogle af kurserne, der afholdes, koster penge i forhold til kost og logi, hvis det foregår i udlandet. Langt de fleste kurser og webinarer er dog gratis at deltage i”, fortæller Amalie. “På vores hjemmeside kan du blandt andet finde link til flere gratis webinarer fra EMBL for eksempel guides om RNA-familier, udforskning af genomet og meget mere”.

Fremtiden for DANEMO

Hvad fremtiden bringer for DANEMO, kan Amalie også kaste lidt lys over: “Som sagt er vi ved at lancere et studieambassadør forløb, hvilket bliver rigtigt spændende. Vi er også ved at arrangere et stort symposium, der kommer til at foregår d. 3. – 4. november i Aarhus, hvor der kommer spændende nationale men også internationale talere. Dette bliver en mulighed for både professorer og studerende til at dele deres forskning med andre interesserede. Symposiumet er primært tiltænkt Ph.d.-studerende, men alle er velkomne til at deltage. EMBL har desuden lige lanceret det nye program for 2022 – 2026: “Molecules to Ecosystems”. Dette er en game changer for os, da vi før har været ekstremt fokuseret på molekylærbiologien, men nu breder interessen sig ud til alle grene af naturvidenskaberne. Dette synes jeg personligt er rigtig fint, når man kan se på naturvidenskaben som én interaktiv helhed, fremfor at betragte hvert element for sig”.  

Find DANEMO

Lyder det som noget for dig, og kunne du tænke dig at vide mere, kan du til dagligt finde DANEMO på twitter, LinkedIn og deres hjemmeside, som du kan finde længere oppe i artiklen. På hjemmesiden kan du blandt andet tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev, hvor der deles de nyeste projekter, relevante nyheder, spændende karrieremuligheder samt fellowships, grants og legater, der kan søges den specifikke måned. DANEMO hovedkontoret findes til dagligt ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, men ledelsen består af medlemmer fra alle de danske universiteter, derved kan du altid finde en med kendskab til DANEMO på SDU.

Odenses bedste læsepladser 

I artiklen ’Bedste læsepladser på uni’ kan du få tips og tricks til de gode læsespots på SDU. Uni er dog ikke det eneste sted, man kan sætte sig for at få arbejdet eller læst – man har jo en hel by til gode! Her kommer derfor en anbefaling til Odenses bedste læsepladser. 

Hovedbiblioteket 

Vi starter med Hovedbiblioteket – som ikke ligger specielt langt fra universitetet i udtryk og stemning. Men placeringen er en helt anden – har man bare ikke lyst til en cykeltur ud til SDU, når man selv bor i Odense C, er det godt at vide, at man kan få (næsten) det samme et andet sted.  

Der er både et stillezone-område og større borde, så man også kan have studiegruppen med. Som noget at være opmærksom på er der ikke super mange borde eller enkeltmandspladser, så man skal være der tidligt, hvis man vil have et godt spot. Der er tendens til lidt mere larm end uni og også en hel del flere børnehavebørn, end du nok støder ind i på SDU. Så husk lige ørepropper eller høretelefonerne, hvis det ikke er din kop te. 

Husk også madpakken – for her er ingen kantine. Ellers kan man altid løbe ned i 7-Eleven. 

Det gode solskinsvejr 

Det er sommetid, hvilket (nogle gange) betyder solskin! Så brug din omgivelser – sæt dig et sted i solen og nyd den, mens du skriver på din eksamen. Ingen grund til, at man ikke skal unde sig selv den glæde i en ellers presset tid.  

Om det er din altan, en nærliggende park eller en tilfældig bænk, du lige er stødt på, er alt lige godt – hvad end, der passer for dig, er nok det bedste valg! 

Studenterhuset 

Studenterhusets slogan lyder ”Café by day, bar by night” og indkapsler rigtig fint, hvor meget de kan byde på. Her er massevis af arrangementer til enhver smag med alt fra comedy til live musik, god festlig stemning om aftenen med billig øl og – vigtigst af alt (i det her henseende) – en studiezone og en almindelig café om dagen. Her kan man både sidde med studiegruppen eller alene. Studenterhuset er et velbesøgt studiested, og de har styr på sagerne. Her får du også studierabat på hele menukortet – så når frokosttid kalder, behøver du ikke være bekymret for, at SU’en løber op.  

Som et obs bør det nævnes, at det ikke nødvendigvis er det mest stille sted at sidde, og at man ikke må medbringe egne drikkevarer.  

Din yndlings-café 

Studenterhuset er nok det mest åbenlyse, når det gælder studiesteder. Men der findes enormt mange andre caféer i byen – og hvad forhindrer en i at besøge dem og give dem chancen for at blive det nye go-to studiested?  

Nogle steder har mere larm end andre, bedre stole, borde, menukort og så meget andet. Men læg mærke til, hvilke stamsteder du har og hvad du godt kan lide. Måske man også kan sidde der og få noget læsning ud af det. Vær bare opmærksom på, at det ikke er alle steder, man må sidde med sin computer hele dagen.  

Udforsk! 

Som en sidste anbefaling – udforsk byen! Find frem til, hvad du fungerer og hvad der ikke fungerer for dig. Gå en tur og vær åben for at støde på nye og hyggelige steder, man kan læse.  

Og når du gør det, skal du være mere end velkommen til at sende det til os på Sund & Hed. Det kan du gøre lige her!

6 gode råd til CV’et 

1. Fang arbejdsgiveren på 30 sekunder 

30 sekunder er typisk den tid, det tager for en arbejdsgiver at vurdere, om du er kvalificeret til jobbet på baggrund af dit CV. Derfor er det vigtigt, at dit CV er overskueligt, godt struktureret og har de informationer med, som et CV skal indeholde. 

Brug tid på et godt layout, der er læsevenligt og overskueligt. Du finder masser af gode layouts på for eksempel Canva, men du kan også køre det helt simpelt. 

2. Skil dig ud med en faglig profil 

Omkring 80% af alle arbejdsgivere starter med at læse CV’et. Så start dit CV med en profiltekst. Den fungerer som en teaser, hvor du får fortalt det vigtigste om dig selv i forhold til den konkrete stilling du søger. Teaseren skal ikke være særlig lang – 4-5 linjer er nok. Start med din faglige baggrund, byg så på med din faglige passion. Udvid så med dine faglige kompetencer og slut af med dine personlige kompetencer. Du kan også kalde din faglige passion for motivation. Uanset hvad, så er en klar motivation noget, som arbejdsgivere lægger stor vægt på.

Eksempel på CV-teaser.

3. Fokuser på modtageren når du beskriver din uddannelse 

Når du skriver om din uddannelse, så målret dem den stilling du søger. Skriv ikke kun hvad du har læst, men uddyb lidt om din uddannelse 

Skriv, hvad dit fokus har været, og fremhæv de projekter eller fag, der har været særlig relevante for det job, du søger. Du kan tage punkter med som:  

  • Specielt fokus 
  • BA-opgave eller speciale 
  • Relevante fag eller opgaver 
  • Kompetencer 
  • Rød tråd 
  • Hvilke opgaver du kan løse med uddannelsen 

Det er ikke sikkert, virksomhederne kender din uddannelse eller kan se, hvorfor den er relevant for dem – hjælp dem derfor på vej. Kig på, hvad der er relevant for jobbet og sorter efter det. Det kan være forskelligt, hvad du skal lægge vægt på. Husk derfor at gennemskrive dine punkter hver gang.

4. Tænk over længden 

Et CV må ikke være for langt – men heller ikke for kort og intetsigende. En god længde for en nyuddannet vil typisk være på 2-3 sider, men det afhænger selvfølgelig af, hvor meget erhvervserfaring, du har. Fylder dit CV kun én side, skal du overveje, om du har fået det hele med, og om du har sat nok ord på dine erfaringer. 

5. Uddyb din erfaring og husk din øvrige erfaring 

Tænk over det samme som under uddannelse – uddyb og hjælp din modtager på vej. Det siger ikke meget at skrive, at du har været studentermedhjælper et sted. Her kan du uddybe med punkter, som for eksempel: 

  • Ansvarsområder 
  • Resultater 
  • Opgaver 
  • Projekter 
  • Udbytte 
  • Kompetencer 

Husk din øvrige erfaring – Har du haft frivilligt arbejde eller har du været i praktik? Så skal det også med på dit CV.  

6. Få hjælp og feedback 

Brug den hjælp og feedback, du har mulighed for. Hvis du kender en, der har fået job, så spørg om du ikke må lure lidt tricks af i vedkommendes CV og ansøgning. Eller hvis du kender en, der er skarp til korrektur, så spørg om vedkommende ikke vil hjælpe dig.  

Du kan også bruge Karrierevejledningen på SDU. De hjælper dig både med at få beskrevet din uddannelse, målrettet dit CV eller hvad du ellers finder svært.  

Du kan kontakte på dem karriere@sdu.dk eller læse mere på www.mitsdu.dk/karriere   

Trepanation til en højere bevidsthed 

At bore et hul igennem sit kranie lyder umiddelbart hverken særligt fristende eller rart. Men tænk sig, hvis det kunne lede til en højere bevidsthed – ændrer det på sagen? Nok ikke for den almene person, der holder af sit hoved uden borehuller. Men det gør det for nogle, som vælger at begive sig ud i boringen – også kaldet trepanation – med henblik på at opnå en permanent følelse af at være høj. Hvordan kan det mon være? 

Trepanation 

Trepanation er en kirurgisk procedure, som går ud på at bore huller i kraniet. Det er en af de ældste medicinske procedurer, som er kendt i menneskelig historie og er blevet udført i omegnen af 5000 år. Trepanation blev brugt som behandling mod diverse lidelser – herunder hovedskader og smerte. Nogle forskere mener også, at proceduren blev brugt til at hive ånder fra kroppen i ritualer. Det er en procedure, som patienten ofte ville overleve, og hvis hoved ville hele efter indgrebet.  

Trepanation blev praktiseret i vid udstrækning indtil det tidlige 16. århundrede.  

Trepanation i dag 

Hvilken rolle spiller trepenation så i dag? Andet end at være en del af historie-undervisning. Og hvad havde det lige med højere bevidsthed at gøre? 

Den moderne medicin 

At bore huller i nogens kranie er stadig noget, der bruges i moderne medicin. I dag hedder det dog kraniotomi og formålet hermed er at fjerne en mindre del af kraniet for at få adgang til bestemte dele af hjernen, der kræver behandling i forbindelse med eksempelvis hjernelæsioner eller tumorer. Som den største forskel fra den antikke trepanation og en kraniotomi sættes stykket af kraniet tilbage i en kraniotomi – gerne så hurtigt som muligt.  

Den selvvalgte trepanation 

Kraniotomien er ikke det eneste levn fra den antikke procedure. At bore huller i kraniet har hos nogle fået status som en vej til højere bevidsthed, at være høj for evigt eller behandling for udfordringer med det mentale helbred. Trepanation udføres således af nogle på eget kranie i et forsøg på at opnå disse effekter.  

Kurere depression og angst. Gendanne ungdommelig vitalitet. Forevige den flygtige følelse af at være høj. Opdage nye måder at være i verden på.  

De ovenstående er alle blevet beskrevet som de positive og fantastiske effekter af trepanation og har lagt til grund for fleres forsøg heraf på sig selv. Det er nemlig ikke lige let at finde en læge, der er villig til at udføre proceduren. Men der hviskes om, at det kan lykkes at finde læger i Egypten eller Mexico, som – for en væsentlig sum penge – er villige til at udføre trepanationen. Har man ikke mulighed for det, er det bare frem med den elektriske boremaskine.  

Personlige beretninger 

Her er videre læsning om nogle kendte trepenationsentusiaster, hvis du skulle have lyst til at blive endnu klogere på konceptet. Vær dog opmærksom på, at der kan indgå grafiske beskrivelser og billeder. 

Joe Mellen 

https://www.vice.com/en/article/exq9yk/meet-the-man-who-drilled-a-hole-in-his-own-skull-to-stay-high-forever

Amanda Feilding 

https://www.vice.com/en/article/bnj4qv/drilling-a-hole-in-your-head-for-a-higher-state-of-consciousness

https://blogs.scientificamerican.com/cross-check/can-a-hole-in-your-head-get-you-high/

Dokumentar ”Heartbeat in the Brain”, hvor Feilding udfører trepanation på sig selv.  

Tour de chambre: PFA-kollegiet 

Så er vi tilbage igen! Sidste gang besøgte vi H.C. Ørstedkollegiet på Niels Bohrs Allé. Denne gang befinder vi os til gengæld et helt andet sted i Odense, når vi besøger det nyligt opførte PFA kollegie. 

Mangfoldigt fællesskab, god læring og bæredygtighed 

Historien om PFA kollegiet starter i 2017, da pensionsfonden PFA Pension i anledning af deres 100-års jubilæum beslutter sig for at opføre mere end 1000 nye studieboliger i Odense, Aalborg, Aarhus og København. Heraf står de to første skud på stammen parat allerede nu og byder på mere end 500 indflytningsklare studieboliger i henholdsvis Odense og Aalborg.

Fælles for alle kollegierne er dog, at de bygges op om samme koncept med tre kerneværdier; et mangfoldigt fællesskab, et stærkt læringsmiljø og bæredygtighed. Det udmønter sig blandt andet i kollegiernes indretnings som sætter fællesskab i fokus og har til formål at give de studerende et godt læringsmiljø med plads til både inspiration og fordybelse. Derudover er målet, at kollegierne skal opnå en såkaldt DGNB-certificering (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), som er en af verdens førende bæredygtige certificeringsordninger for bygninger og byområder. I den forbindelse er det relevant at fortælle, at PFA Kollegiet i Odense med sin DGNB-certificering på Guld-niveau ikke bare er et af de mest bæredygtige byggerier i Odense – men også et af de første kollegier i Danmark med en DGNB-certificering.   

Alle studerende kan søge om en plads på kollegierne – i hvert fald så længe, man er studieaktiv og går på en SU-berettiget uddannelse. Til gengæld får du fortrinsret til kollegierne, hvis du selv, dine forældre eller bedsteforældre er medlem af PFA. Det kan du læse meget mere om her.

PFA i Odense 

Som det første af PFA-kollegierne stod PFA Kollegiet i Odense færdigt 1. januar 2020 og har plads til 298 studerende. Kollegiet er placeret på Toldbodgade i Odense C og befinder sig et stenkast fra havnen – hvilket også er den udsigt, du kan nyde fra de mange altaner og store vinduespartier på kollegiet. Derudover byder havneområdet på god adgang til indkøbsmuligheder og områdets andre faciliteter. Den centrale lokation betyder også, at der er gåafstand til Odense Banegård og centrum – til gengæld er der lidt længere til uni, som er en seks kilometers cykeltur væk.  

Grafik: Christian Bæksted Jessen

Derudover er kollegiet det eneste i Odense C, som har fælleskøkkener – så hvis du er til både fælleskøkken og centrum, kan du med fordel vende snuden mod PFA.  

Hvad angår selve værelserne, ligger de fordelt på gange med 10 eller 12 værelser. De, som du bor på gang med, er også, hvem du deler køkken, fælles altan og fællesrum med. Alle gange har et stort fælleskøkken, som er fuldt udstyret med køkkenredskaber og service. Af egen plads i køkkenet får du et skab, en hylde i køleskabet og en skuffe (?). Derudover er hver gang udstyret med en fælles altan og et fællesrum. 

Værelserne er næsten ens i form, men varierer en lille smule. Du kan se de seks forskellige typer her. Der findes standardværelser på 37 m^2 og rådighedsværelser på 44 m^2. Til alle værelser er der eget bad og toilet samt indbyggede skabe. Huslejen på et værelse ligger på 3870 kroner inklusive forbrug, internet og beboerrepræsentation – men eksklusiv brug af vaskeri. Med i huslejen får du også adgang til kollegiets fælles fitness og studierum.  

Foto og redigering: Christian Bæksted Jessen

Men hvordan er det så rent faktisk at bo på PFA-kollegiet? Vi har talt med Lukas Brammer, som – udover at være psykologistuderende på 1. år – bor på PFA-kollegiet. Lukas har givet os en rundvisning på kollegiet og fortalt os om, hvad han synes om at bo her. Du kan følge i rundvisningen i videoen ovenfor.

Et kollegie, hvor man vil fællesskabet 

Lukas er selv med i både fest- og barudvalget på kollegiet og fortæller også, at noget af det, der tiltrak ham allermest ved kollegiet, var, at det virkede som et sted, hvor man virkelig ville fællesskabet. ”Indretningen og miljøet lægger bare op til det; vi har vores fællesareal, vores fællesbar, festudvalg. Vi har alle de her ting, som gør, at vi kan have et mega fedt sammenhold,” fortæller han og følger op: ”Når faciliteterne er der, hvorfor så ikke gøre det bedste ud af det?” 

Lukas fortæller, at han snakker en del med dem fra sit køkken, men at han faktisk også har lært en del andre på kollegiet at kende – blandt andet igennem de to udvalg, han er med i. Er man ikke til fest- og barudvalg, er der bevillings-, musik- og filmudvalg. Og det er bare de officielle – er man nogle stykker, der kan lide at samles om noget, skal man være mere end velkommen til det. Et eksempel herpå er for eksempel kollegiets helt egen kreaklub, hvor man kan få både strikket, hæklet og meget mere. Kollegiet har desuden sin egen bestyrelse, som man også kan blive involveret i. 

Det er altså ikke sådan, at man går og mangler noget at lave på kollegiet. ”Jeg har det sådan lidt, at selvfølgelig har man studiet ved siden af,” begynder Lukas og retter sig selv med et grin: ”Eller nej – studiet har man jo som det primære. Men man har også meget tid til at have det sjovt herude og lære hinanden at kende – så det kan godt komme til at føles som om, at det er studiet der er ved siden af. For der er altid nogen, der sidder nede i gården eller laver noget andet et sted.” 

Det betyder også, at man skal være opmærksom på sine egne grænser og bruge tid på studiet, når der er behov for det. ”Så får man lige en snap af nogen, der sidder og drikker en øl, mens man selv sidder med sin temmelig kedelige bog og spørger, om man ikke skal være med. Det kan være svært at prioritere studiet, hvis man er meget socialt anlagt. Men det bliver man nødt til at lære.”  

Da vi er ved at runde af, spørger jeg Lukas, hvad han synes, at man skal tage med sig fra artiklen om PFA Kollegiet. ”Det er fedt sted og man får fucking fede faciliteter. Læsesal, fitness, lukket cykelkælder, bar, fester og alt muligt. Så det kan godt være huslejen er lidt til den høje side sammenlignet andre kollegier, men man får virkelig meget ud af det.”  

Med det slutter vi rundvisningen. 

Links 

Læs mere om PFA Kollegiet i Odense her.

Læs mere om PFA Kollegierne her.

Du kan ansøge om at blive en del af kollegiet i Odense her.

Du kan også læse mere om ansøgningsprocessen her. 

Det er dejligt at være norsk studerende i Danmark 

Af gæsteskribent John Butler Wang

For cirka bare tre måneder siden sad jeg spændt i en bil på vej fra Hirtshals og ned igennem Danmark. Jeg skulle til et nyt land, en ny by og et nyt liv som norsk studerende på Syddansk Universitet. Fra jeg første gang gik igennem dørene til universitetet, og så vandrede omkring i mange minutter for at finde frem i den enorme lufthavnslignende bygning, som er Campus Odense, og frem til nu, har jeg oplevet meget og gjort mig mange erfaringer. Fem af dem vil jeg gerne dele med dig. Dig, som måske har været igennem dette tidligere, eller dig, som lige har fået en mail om, at du skal begynde på SDU som norsk studerende  

#1. Det danske sprog ligner norsk, men pas på

Da jeg skulle afsted til min første dag på studiet læste jeg, at der skulle serveres ”frokost” til de studerende. Derfor spiste jeg ikke norsk frokost den dag, og gik sulten frem til kl. 13.00. Det viser sig nemlig, at frokost i Danmark betyder det, vi nordmænd og englændere kalder lunsj og lunch.  

På din vej til at kunne tale godt dansk findes der mange flere mulige misforståelser, så her er en lille ordliste: 

  • Rar – (på norsk) mærkelig – (på dansk) hyggelig, venlig. 
  • Svær – (på norsk) stor – (på dansk) vanskelig. 
  • Flink – (på norsk) dygtig – (på dansk) sød, venlig. 
  • Kneppe – (på norsk) sete fast knapper i knaphul – (på dansk) have sex.  

Kort sagt er det sandsynlig, at du kommer til at gøre fejl når du først begynder at tale dansk, og nogle af disse fejl kan være komiske. Det er vigtigt at du forsøger at tale alligevel, og det værste der kan ske, er at du får et godt grin med dine venner. 

#2.  Tal ofte og meget med mange

Du har sikkert lagt mærke til, at du ofte kan føle dig på uden for lokalsamfundet, når du er på ferie i udlandet. Alle taler om et eller andet, og du forstår næsten ingenting af det. Sådan føltes det for mig, da jeg mødte mine danske medstuderende første dag. Det er nemt at føle sig usikker i mødet med dette og isolere sig. Jeg vil stærkt opfordre til at gøre det modsatte. Tal med dine medstuderende, så ofte du får mulighed til det. Ikke bare lærer du bedre dansk af det. Det er også en fantastisk mulighed til at få nye venner fra starten af. Jeg kan omtrent garantere, at man med dette som udgangspunkt kommer godt ind i det danske samfund på nogle få måneder. 

#3. Cyklen er fantastisk 

I Norge opfordres vi ofte til at bruge cykel som transportmiddel. Det er bedre for miljøet, den fysiske sundhed og ifølge mange et bedre humør. Problemet med cykling i vores gamle liv i Norge har ofte været bakker. Det er ingen, der ser frem til 20 % stigning op efter en hård dag på studiet, og derfor er der mange som vælger den fra. Her i Danmark er dette ikke et problem. Hver dag er cykelstativerne uden for universitetet tæt med cykler fra hele Odense. Cykler er mange studerendes (og andre odenseaneres) foretrukne transportmiddel, og dette gør livet som cyklist nemt. På hver eneste store gade findes det et felt kun for cykler, egne trafiklys for dem og der findes til og med det, man kan kalde motorveje for cykler, der går lige igennem byen. Selv cykler jeg 25 minutter til skolen hver dag, og jeg ser det som mit bedste transportalternativ. Get on your bikes and ride! 

#4. Gør en ekstra indsats tidligt 

Da jeg var til min første forelæsning på medicinstudiet, kunne jeg knapt forstå noget af det, forelæseren sagde. Du er ikke alene om dette som udenlandskstuderende. Dette gør det selvfølgelig svært at lære et helt nyt fag og kan lede til noget fortvivlelse. Den løsning, jeg fandt til dette, var at være godt forberedt. Se præsentationen, forelæseren skal holde igennem før timen og læs siderne i bogen bagefter til eksempel. Dette vil gøre det nemmere for dig at lære, selv når du ikke forstår sproget godt nok.  

#5. Alt vil gå godt 

Der er meget, man kan bekymre sig over, når man begynder som ny studerende fra et andet land. Det kan være fagligt eller socialt. Det kan handle om bolig eller transport. Det kan være små eller store ting, som gør os nervøse eller usikre. Jeg var nervøs for mange ting, da jeg begyndte på SDU. Nu, tre måneder senere, er livet som norsk student i Danmark, som det skal være. Jeg håber, I også kommer over ”kneika”, som vi siger, så I også kan ha’ det dejligt som norsk studerende i Danmark. 

Held og lykke! Lykke til! 

Når karrierevildreden rammer, hvad gør du så?

De fleste af os studerende er vant til en travl hverdag. Vi har ikke tid til at følge med i alt det, som der lige nu rører sig på arbejdsmarkedet, og vi kan ikke overskue det store billede omkring karrieremulighederne. Men faktisk er der hjælp at hente hos Karrierevejledningen på SDU. 

Få luftet tankerne 

Over for lokale U82 på universitetet ligger Karrierevejledningen. Her står 10 karrierevejledere klar til at hjælpe med alle tænkelige spørgsmål om uddannelse og karrieremulighederne. Hver dag mellem 10-14 er der vejledere på kontoret, og vi har talt med en af disse vejledere, Pernille Bech-Jacobsen.  

Pernille fortæller: ”Hvis der er noget, man har brug for at få snakket om, kan man sagtens bare kigge ind hos os. Enten er der tid til en snak med det samme, ellers så booker vi sammen en tid. Man kan også booke en tid online.” 

Der kan være rigtig mange grunde til, at man har brug for en snak med en karrierevejleder. Pernille fortæller, at noget af det allervigtigste ved Karrierevejledningen er, at den giver mulighed for, at man som studerende kan få luftet tankerne, sagt bekymringerne højt og få nogle nye perspektiver på de tanker, man går med. ”Verden er ofte meget lille, når man sidder alene med sine overvejelser,” tilføjer hun. 

Herudover er alle karrierevejlederne på SDU superdygtige og har fingeren på pulsen inden for, hvad der sker i verden uden for UNI. ”Man kan naturligvis også få kvalificeret hjælp og direkte feedback på helt specifikke overvejelser, når man søger hjælp hos Karrierevejledningen,” fortæller Pernille. 

De typiske bekymringer 

Selvom hver enkelt studerende står i en unik situation, er der visse bekymringer, som går igen. ”Ofte møder vi studerende, som egentlig bare godt vil vide, hvad de kan med deres uddannelse. Det er ofte de lidt bredere uddannelser, hvor man kan gå flere veje,” fortæller Pernille.  

Karrierevejlederne har kendskab til arbejdsmarkedet og ved en masse om de veje, man kan gå med de forskellige uddannelser. Dog spiller den studerendes egen oplevelse af uddannelsen og interesser også en meget vigtig rolle i samtalen.  

Her forklarer Pernille følgende: ”Vi finder sammen ud af, hvad den studerende faktisk synes er spændende og hvilken vej, den studerende gerne vil gå. Vi sparrer meget gerne om de valg, der så skal tages – det kan blandt andet være hvilke valgfag, praktiksteder og studiejobs, som kunne se godt ud på et CV.” 

En anden bekymring, som karrierevejlederne også typisk møder, er de studerendes tvivl om, om de er landet på rette hylde. ”For nogen kan det være meget angstprovokerende pludselig at finde ud af, at man ikke vil læse, det man læser, alligevel,” uddyber Pernille, og tilføjer så: ”Det oplever vi især hos medicinstuderende, som har arbejdet hårdt for at komme ind på studiet.” 

Hvad leder arbejdsmarkedet efter? 

Som ung og med begrænset erfaring inden for arbejdsmarkedet, kan der være mange spørgsmål, som man ikke har en jordisk chance for selv, at kunne besvare.  

Pernille møder ofte spørgsmål som: Hvad er det, der vejer på et CV? Kan jeg komme til at skyde mig selv i foden, ved at skrive bestemte ting? Hvor meget betyder mine karakterer? Hvad siger de til, at jeg ikke har haft et studiejob? 

”Vi kender til en masse tendenser og kan med vores viden give de studerende et godt grundlag at tage beslutninger og valg ud fra,” uddyber hun. 

Et godt CV er indgangen til arbejdsmarkedet – og netop derfor er der hos Karrierevejledningen også fokus på CV’et. Man kan derfor booke en tid, hvor man sammen med en vejleder får feedback på ens CV og tager en snak om, hvordan det kan optimeres og blive endnu bedre.  

Tilbuddet om vejledning er åbent for alle studerende, men Pernille fortæller samtidigt følgende: ”Man er også velkommen hos os et år eller to efter man er færdig – eller faktisk helt indtil ’første job’.”  

Onlineunivers og arrangementer 

Karrierevejledningen har også et stort onlineunivers. Pernille knytter en kommentar til dette: ”Vi oplever ofte, at de studerende gerne vil finde ud af tingene selv.” 

Inde på hjemmesiden kan man finde et hav af informationer, som man kan prøve kræfter med først, hvis man foretrækker det på den måde. Herudover har vejlederne på SDU lavet en podcast, som hedder ”Karriereland”, hvori de blandt andet tager ud og interviewer virksomheder, og vender forskellige emner sammen.  

Er man lidt nysgerrig på det hele, er det også muligt at deltage i et af de mange arrangementer, som Karrierevejledningen arrangerer. Fra d. 7-9. juni afholdes Karriere KickOff. Her er programmet spækket med en masse relevante og spændende workshops og foredrag, se blandt andet: 

  • Drop karrieren og få et arbejde – inspirationsoplæg med Anne Glad 
  • Kompetenceworkshop 
  • Ansøgnings/CV-workshop
  • Paneldebat: Sådan rekrutterer arbejdsgiverne. 

Læs mere om disse og andre arrangementer her.

Står du med nogle tunge overvejelser, er lidt usikker på præcis hvilken retning, du gerne vil gå, eller vil du egentlig bare godt vide lidt mere om arbejdsmarkedet uden for UNI? Så kan du altid hente hjælp hos Karrierevejledningen. Find deres kontaktoplysninger på mitsdu.dk/karriere

Medicin & Biomek REVYEN fylder 10 år 

Arikel af gæsteskribent Elisabeth Simone Feldner, medicinstuderende 

I år er det 10 år siden, at Medicin & Biomek REVYEN spillede for første gang, og denne milepæl skulle selvfølgelig fejres med et kæmpe jubilæumsshow, middag og fest lørdag d. 28. maj.  

Der er blevet lagt meget arbejde i at vælge de bedste sange, danse og sketches fra de sidste 9 forestillinger (ja, Corona snød os jo for en forestilling), så jubilæumsshowet kunne blive sammensat af alle højdepunkterne fra de sidste 10 år. Herefter gik forberedelserne i gang: Hvordan var det nu lige, replikken blev leveret for 10 år siden? Hvad var dansetrinene? Hvilken toneart blev sangen sunget i? Alle disse spørgsmål og mange flere er blevet besvaret i løbet af weekenderne op til jubilæumsshowet, og lidt af dette har man kunne følge med i på revyens instagram.

Medicin & Biomek REVYEN. Foto: Anders Jacobsen / Medicin & Biomek REVYEN.

Forestillingen bød på mange sjove gensyn fra de forestillinger, revyen har lavet i årenes løb. Vi fik blandt andet genopfrisket; hvordan man skal opføre sig, hvis man er en ”rigtig” dansker”, at hjertetransplantation ikke er så svært – bare man følger en lille bitte remse, at gaffa kan bruges til ALT, hvordan man via memorytmik kan huske sin indkøbsliste, hvor svær uni er at finde rundt på og meget mere. Der var også et glædeligt gensyn med de gamle damer – der ikke helt forstår nutidens unge, Grandjean – der detoxer Herlev, Mette F. – der sletter SMS’er, Gud – der har mange gode ideer til, hvordan man designer menneskekroppen og en kæmpe græsk yoghurt. Publikum blev ført sikkert gennem hele showet af to dygtige konferenciers, og vi var vidne til, at de var på date, og fik et indblik i alle de tanker, man gør sig på sådan en. Kunne du tænke dig at se nogle af alle disse sjove sange og sketches, så tjek revyens YouTube-kanal.  

At lave revy skaber sammenhold og fællesskab på tværs af årgange, studier og titler, og har man først været med i revyen, er den svær at slippe igen – også selvom man er blevet læge eller kiropraktor. Det var dette jubilæumsshow et bevis på. Alle arbejdede sammen for at skabe et brag af et show, uanset om du var tidligere revyist (læger og kiropraktor) eller nuværende revyist (medicin- og biomekanikstuderende). En gang revyist, altid revyist. 

Kunne du tænke dig at være med i revyen næste år og derved være en del af revyfamilien og påvirke de næste 10 år af revyens historie? Så følg revyens Facebook-side for at se hvornår efterårets arrangementer går i gang.