Home Blog Page 239

Speciale: Arbejdsmedicin

0

Hvorfor specialiserer man sig i arbejdsmedicin? Denne gang præsenterer dr.med. Jesper Bælum et af de mindste medicinske specialer..

dr.med. Jesper Bælum
– Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH.

Hvorfor specialiserede du dig på dette felt?
Da jeg i 70’erne studerede på 6. semester, trængte jeg til en pause. Jeg havde kontakt til det, der hed Hygiejnisk Institut (nu Folkesundhed). På dette tidspunkt var diskussionen vedr. hjerneskader og opløsningsmidler på sit højeste, og vi foretog en undersøgelse af ansatte på grafiske virksomheder, deres udsættelse for opløsningsmidler og symptomer herpå.  Jeg blev fascineret af sammenhængen mellem arbejdet og sundheden og har været det lige siden. Vejen gik via universitetsansættelse, og da specialet arbejdsmedicin blev dannet på dette tidspunkt, gik jeg ind i netop dette.

Overvejede du andre specialer?

På et tidspunkt i den kliniske uddannelse overvejede jeg lungemedicin, kardiologi eller neurologi, men fascinationen af sammenhængen mellem arbejde og sygdom samt muligheden for forebyggelse trak den anden vej. De tre specialer har til gengæld betydelige berøringsflader med specialet arbejdsmedicin.

Nævn 3 fordele ved dit speciale.

1) I arbejdsmedicinen har man betydelig patientkontakt. Man kan arbejde med årsager og risikofaktorer for væsentlige sygdomme. Desuden har man mulighed for at rådgive patienter med henblik på at undgå risiko fremover, deres fremtidige virke samt rådgive virksomheder og fagorganisationer om forebyggelse. Arbejdet er selvstændigt, og man har et langt forløb med kontakt til patienter med mulighed for at fordybe sig. Der er krav om et betydeligt tværfagligt samarbejde både indenfor sundhedsvæsenet, med virksomheder, myndigheder, fagforeninger etc.

2) Arbejdsmedicin er et forebyggende speciale, og det giver mulighed for at påvirke arbejdsforholdene. Eksempelvis er hjerneskader pga. opløsningsmidler gået fra at være et stort problem i 1980’erne til stort set at være forsvundet i dag. Dette skyldes, at arbejdsforholdene blev ændret radikalt, så medarbejderne på virksomhederne nu kun er udsat i meget begrænset omfang.

3) Specialet indeholder meget formidling. Det gælder både til andre læger, specielt samarbejde med praktiserende, men også til grupper i fagforeninger, på virksomheder og over for myndigheder.

Nævn 3 ulemper ved dit speciale

1) Det er et speciale, hvor man kan have svært ved at overbevise andre om, hvad det kan bruges til.

Dette har vi søgt at råde bod på ved et meget udstrakt samarbejde mellem de 14 arbejdsmedicinske klinikker og Det Videnskabelige Selskab. Vi har fx en fælles internetbaseret instruks (www.armoni.dk), og ved Selskabets 3-dages årsmøde deltager mere end halvdelen af arbejdsmedicinerne. Der er dannet en række både regionale og nationale forskningssamarbejder i samspil med universiteterne og de nationale forskningsinstitutioner.

2) De enkelte arbejdsmedicinske klinikker er stadig meget små, men sammenlægning til større enheder med tæt kontakt til universiteterne er undervejs.

3) Og den tredje…

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej. Jeg tror under alle omstændigheder, at jeg ville beskæftige mig med arbejds- og samfundsforholdenes indvirkning på sundheden og forebyggelse.

Hvordan ser du fremtiden for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

Det er et lille speciale, som arbejder på grænsen af det traditionelle hospitalssystem og forebyggelse udenfor.

Specialet vil få en stor betydning i forbindelse med erhvervsmuligheder for personer med særlig sårbarhed, dels på grund af påvirkninger i arbejdsmiljø, men også andre sygdomme, som kræver specielle arbejdsmæssige hensyn. Det er et stort problem, og arbejdsmedicinere vil være blandt de bedste til at vurdere, om et arbejde er sundhedsmæssigt forsvarligt for en patient.

Desuden er der fortsat betydelige sundhedsmæssige påvirkninger som følge af nye teknologier (nanoteknologi, bioteknologi, ændrede organiseringer af arbejdsforholdene), hvor den sundhedsmæssige påvirkning skal følges og har brug for rådgivning af patienter og samarbejdspartnere om disse udviklinger.

Der har været en noget svigtende rekruttering til faget, specielt udenfor universitetsbyerne. Med en samling til større enheder samt mulighed for en række nye opgaver forventer vi at kunne bedre rekrutteringen.

Med den nuværende aldersfordeling af overlæger vil nye kandidater have rige muligheder for en attraktiv slutstilling.

Der er betydelige forskningsmuligheder indenfor arbejdsmedicinen, både i forbindelse med de arbejds- og miljømedicinske klinikker, men også andre universitets- og forskningsinstitutioner indenfor området. Mere end halvdelen af de yngre arbejdsmedicinere er ph.d.’ere eller ph.d.-studerende. Forskningen tilknyttes typisk nogle større kursusprogrammer i større tværfaglige forskningsgrupper, idet det giver mulighed for at arbejde med store materialer med vejlederkapacitet.

Det internationale arbejde får større betydning. Der dør 3.000.000 mennesker årligt af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme, flest i u-landene. Vi arbejder på flere store projekter, specielt om pesticider, har dannet et center (ICOEPH), og en diplomuddannelse er undervejs.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Der er brug for læger med kendskab til sammenhæng mellem arbejde, arbejdsmiljø og sundhed.

Arbejdet er selvstændigt med mulighed for mange kontakter og samarbejdspartnere.

Der er betydelige muligheder for forskning. Der er masser af muligheder internationalt.

ArbejdsmedicinHvor:

Der er 14 arbejds- og miljømedicinske klinikker heraf fire i Region Syddanmark (Odense, Vejle, Esbjerg og Haderslev). Der forventes dog sammenlægninger til 1-2 for hver region. Desuden er speciallæger ansat i Bedriftssundhedstjenesten og enkelte i Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og kommuner. Der er to kliniske professorer og en teoretisk professor i arbejdsmedicin.

Hvor mange:

Der er seks årlige uddannelsesstillinger i specialet, to i hver af de tre uddannelsesregioner. Desuden er der en række introduktionsstillinger, som kan dække dem, der søger ind i specialet og andre, specielt uddannelsessøgende i almen medicin, som ønsker klinisk træning i arbejdsmedicin.

Hvordan:

Speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin består af et års introduktionsstilling og en uddannelsesstilling. Denne fire års stilling består af et år på en arbejds- og miljømedicinsk klinik, to års klinisk tjeneste inden for relevante specialer (lungemedicin, reumatologi eller intern medicin generelt) samt yderligere et år på en anden arbejds- og miljømedicinsk klinik. Desuden er der indlagt fokuserede ophold på relevante kliniske afdelinger (dermatologi og neurologi), i arbejdstilsynet og et teoretisk kursus, som fremover vil ske i samarbejde med specialet samfundsmedicin (embedslæger, socialmedicinere, administrative medicinere).

Som speciallæge kan man ved ansættelse som afdelingslæge på en arbejds- og miljømedicinsk klinik kvalificere sig som overlæge.

Læs mere på:

www.dasamnet.dk
www.armoni.dk
www.icoeph.com

Speciale: Reumatologi

0

Tovholder på modul K3, professor, dr.med. Tom Bendix, har fattet pennen og skriver her om sine bevæggrunde for at blive det, han selv kalder ”ryglæge”.

Hvorfor netop dette fagområde?

Jeg valgte tidligt at blive ryglæge.  I begyndelsen var jeg præget af min 2-årige idrætsuddannelse, hvor dét med bevægelsers og trænings betydning for rygsmerter fascinerede mig.  Det gør det stadigvæk, men jeg ser det med helt andre briller i dag: optimale bevægelser skal ikke “konstrueres på et skrivebord”, som man langt hen ad vejen gjorde dengang, ofte ledsaget af “Pas på!”-budskaber.  I dag er det i højsædet, at bevægelser bør være naturlige, og at vi skal undgå at blande os ret meget.

Oplevelsen af en discusprolaps, mens jeg var ung læge, skærpede også interessen meget.

I dag står jeg som speciallæge i reumatologi, men det skyldes egentlig mest udvikling af placeringen af mit fagområde.  Da jeg uddannede mig, hed det “fysiurgi og rehabilitering”.  Så blev det lagt sammen til “reumatologi”.  Da vi på Rigshospitalet medio 90’erne skulle finde nye rammer for bevægeapparatsområdet, fandt vi det mest relevant, at dets ikke-inflammatoriske sygdomme var bedst placeret som samarbejde primært med ortopæd-kirurgien, der, ligesom vi, tænkte meget biomekanisk.  Vi kaldte så området for “medicinsk ortopædi”, som man også gør i flere andre lande.  Nu er jeg professor i klinisk biomekanik, fordi min stilling i starten alene var knyttet til kiropraktoruddannelsen. Det er måske lovligt indbildsk her at sige: “kært barn har mange navne.” Men i hvert fald har mit fagområde haft mange navne, og det er det samme, jeg har beskæftiget mig med hele vejen.

Det er nu ikke så tosset, at rygområdet er tæt på reumatologien.  Selvfølgelig baseres rygsmerter oftest på forskellige inflammatoriske processer.  Discus spiller en stor rolle.  Dens aldersudvikling stikker bestemt næsen ind i den medicinsk-inflammatoriske verden.  Specielt nu, hvor vi for nylig har kunnet påvise, at det væsentligste for rygsmerter slet ikke er de radiære sprækker, som vi i masser af år har haft mest fokus på, men at det er inflammatoriske forandringer i dækplade og tilstødende knogle, der spiller en endnu større rolle.

Overvejede du andre specialer?

Egentlig ikke seriøst. Som student ville jeg være børnelæge.  Som ung kirurg på et mindre hospital, var det dét, der trak.  Men interessen for bevægeapparatets funktion vandt.

Tre fordele:

  • Rygsygdom skræver hen over mange fagområder: biomekanik, patologi, inflammation, radiologi, ortopædkirurgi, psykologi, m.m. Men alligevel er den helt spændende del af opgaven at holde benene på jorden.
  • Det er en udfordring at få folk til at leve fornuftigt med smerter gennem længere perioder, så de ikke generes mere end højst nødvendigt.
  • Det er spændende at udforske i hvor høj grad de forbedringer, som folk oplever, skyldes vores behandlinger, henholdsvis naturlige udsving.

Tre bagdele:

  • Hvis man har været så uheldig at have sat sig ordentligt ind i litteraturen, opdager man desværre, at effekterne af de gængse behandlinger er beskeden. Der er patientundergrupper, der har stor effekt, men i det store og hele er effekterne mindre, end mange tror.
  • Der er et bragende misforhold mellem hvor få, der går ind i rygforskning, i forhold til de mange, der vælger mere traditionelle medicinske emner. Dette på trods af, at bevægeapparatets degenerative tilstande en af samfundets allerdyreste sygdomsgrupper.
  • Kan ikke komme på en tredje.

Ville du vælge et andet speciale i dag, hvis du havde muligheden?

Jeg fortæller tit kolleger, at jeg vil operere grå stær, kunstige hofter, eller dilatere folks coronarkar i mit næste liv.  Disse behandlinger er fantastisk meget bedre end det spontane forløb.  Man skal nok være lidt småmasochistisk for at beskæftige sig med sygdomme, man ikke kender patologien bag forfærdeligt godt, og som man ikke har de vildt effektive behandlinger til.

Meeen… udfordringen ved denne svære situation tiltaler mig sandelig meget.

Rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder i fremtiden?

Rygsygdom som et specialiseret område har længe været noget tyndt blandt ikke-kirurgiske læger.  De reumatologer, der går ind i forskning, vælger oftest den “varme” reumatologi, nok mest fordi de laboratoriebaserede ting optager mange læger.  Til gengæld er det fint, at mange kiropraktorer og fysioterapeuter er forskningsinteresserede.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Det skal de, fordi der er brug for mange synsvinkler på rygsmerter. Kiropraktorer, fysioterapeuter og praktiserende læger gør rigtig meget godt for rygpatienterne.  Men som arbejdsforholdene er skruet sammen i dag, er der nok en tendens til, at de prioriterer det fysikalske mest.  Det adfærdsmæssige/kognitive, som er mindst lige så vigtigt, kræver mere tid, end det er realistisk i dagens rammer for disse faggrupper. Og der kræves i disse år forskning i sådanne komponenter, jf. den vej, dagens opfattelse af rygsmerter går. Tilsvarende for andre af dagens hotte ryg-emner:  det inflammatoriske: Modic forandringer.  Måske stamceller?  Dette er lægernes uddannelse lidt mere rettet imod.

Som medicinsk student er det nok mest det mere “romantiske”, der trækker: At styre traumebehandling.  Nye hofter.  Hjertekirurgi. Osv.  Men udfordringen ved at ændre kurs inden for rygbehandling – at “rydde op efter den sygeliggørelse vi (mig selv inkl.) fik udbredt i 70′- og 80’erne” – er både spændende og også en samfundsopgave med gevinster langt op i milliardklassen.

Reumatologi

Hvor mange?

Intern Medicin: Reumatologi er et af de største medicinske specialer. Andelen af speciallæger i egen praksis i forhold til speciallæger ansat i sygehusvæsenet er den største af de medicinske specialer, bl.a. fordi en stor del af patienterne kan varetages i speciallægepraksis.

Hvor?

Speciallæge dækningen i reumatologi varierer meget fra amt til amt. Organiseringen af de reumatologiske afdelinger er desuden meget forskellig fra amt til amt. Nogle steder er de reumatologiske afdelinger ledelsesmæssigt og organisatorisk placeret i medicinske centre eller afdelinger og deltager i akut medicinsk vagt og behandling af intern medicinske patienter. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne senge, egen afdelingsledelse og overvejende elektive funktioner. Nogle amter har desuden valgt at oprette specielle organisatoriske enheder for visse af det reumatologiske speciales patienter. Enkelte behandlingsenheder er helt eller delvist drevet af Gigtforeningen.

Hvordan?

Kvalifikationskravet til hoveduddannelsen i reumatologi er gennemført og godkendt uddannelse i turnusstilling i 1,5 år og introduktionsstilling i intern medicin i 1 år.

Uddannelsen består af  introduktionsuddannelse og hoveduddannelse. Introduktionsuddannelsen gennemføres som hovedregel på en medicinsk funktionsbærende enhed (FBE), men kan placeres på en højt specialiseret enhed (HSE), forudsat at denne varetager basisfunktioner inden for intern medicin og er i stand til at tilbyde den uddannelse, der er beskrevet i målbeskrivelserne for turnus og introduktionsuddannelse i intern medicin.

Hoveduddannelsen er opbygget som ét samlet ansættelsesforløb, indeholdende common trunk og specialeuddannelsen i reumatologi. Specialedelen skal som minimum omfatte ansættelse ved to afdelinger.

Som hovedregel anbefales, at hovedparten af den specialespecifikke uddannelse foregår på en reumatologisk FBE, og minimum 1 år skal foregå på en HSE. Et halvt års ansættelse i speciallægepraksis kan med fordel indgå i uddannelsen. Sammensætningen af uddannelseselementerne skal sikre, at alle områder af specialet indgår i forløbet.

Fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for speciallægeuddannelsen:

http://www.sst.dk/upload/uddannelse/laeger/maalbeskrivelser/intern_med_reumatologi_220206.doc

 

Speciale: Diagnostisk radiologi

0


Diagnostisk radiologi (røntgen): Denne gang er turen kommet til Jens Karstoft, der blev overlæge, dr. med. i diagnostisk radiologi, selvom han ikke deltog i radiologiundervisningen.

 

Af Jens Karstoft
Dr. med., ledende overlæge, røntgendiagnostisk afdeling, Medicinsk Center, OUH

 

Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?

Med skam må jeg melde, at jeg stort set ikke kom til noget af radiologiundervisningen i studietiden. Først som yngre læge opdagede jeg, hvor central en rolle radiologien spiller for patientbehandlingen, hvorefter jeg fik et vikariat inden for området og blev grebet af mulighederne.

Overvejede du andre specialer?

Jeg overvejede lidt kirurgien, specielt urologien en overgang, men forblev i radiologien. Dette har jeg aldrig fortrudt.

Nævn tre fordele ved dit speciale?

Den centrale rolle, det spiller, i næsten al diagnostik.

En henvisning med en problemstilling, hvor man med fascinerende højteknologi hurtigt stiller en diagnose.

Patientkontakt i den udstrækning, man ønsker det. Beskæftiger du dig med fx ultralydsskanning, har du større patientkontakt end ved de fleste kliniske specialer.

Hurtig udvikling inden for specialet. Nye modaliteter og ikke mindst kraftig stigning af interventioner/småoperationer, som kan foretages langt mindre traumatisk end ved åben kirurgi.

Nævn tre ulemper ved dit speciale?

I og med man som tværgående afdeling ikke har sine “egne patienter”, kan man til tider føle sig sat lidt udenfor og afhængig af andre.

Ellers har jeg svært ved at finde ulemper.

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej.

Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

Efter i en periode at have haft svært ved at rekruttere til specialet ser vi nu en stigende interesse. Specialet udvikler sig dog hastigt med øget behov for speciallæger, samtidig med at en del ældre speciallæger går på pension. Karrieremulighederne inden for specialet er således særdeles gode. Traditionelt har der ikke været stor forskningsaktivitet inden for specialet i Danmark i modsætning til de øvrige nordiske lande. Der foretages dog en del på OUH. Mulighederne er store i og med røntgenafdelinger pr. definition har et meget stort arkivmateriale.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Fordi det er spændende, det er faktuelt, det er i kraftig udvikling. Det er bredt favnende, forstået på den måde at man kan beskæftige sig med ren billeddiagnostik, have bred patientkontakt eller foretage interventioner/operative indgreb. Der er gode karrieremuligheder.

Diagnostisk radiologi

Hvor mange?

 

Ved lægetællingen i år 2000 var der i alt 548 normerede stillinger på de radiologiske afdelinger. Antal uddannelsesforløb: I øjeblikket 20 normerede pr. år.

 

Hvordan?

 

Den radiologiske uddannelse sigter på at uddanne en speciallæge, der som afdelingslæge kan varetage procedurerne både i det daglige arbejde og under vagtarbejdet på en funktionsbærende enhed i en radiologisk afdeling. Alternativt skal de kunne fungere som praktiserende speciallæge.

Uddannelsen foregår ved en Introduktionsuddannelse, der består af 1 år på radiologisk afdeling ved en funktionsbærende enhed, samt en Hoveduddannelse, der omfatter 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Disse erhverves ved ansættelser ved:

  • Radiologisk afdeling ved FBE
  • Radiologisk afdeling ved HSE (højtspecialiserede enheder)
  • Fokuserede ophold/ansættelse på klinisk afdeling i højst 4 uger
  • Ved ansættelse i en anden klinisk afdeling.

 

Hvor?

 

Den overvejende del af specialet er lokaliseret i sekundærsektoren i både de funktionsbærende enheder (FBE) og højtspecialiserede enheder (HSE). Den radiologiske afdeling er en central afdeling på ethvert hospital og er en tværgående samarbejdspartner for samtlige øvrige kliniske afdelinger. I år 2001 var der i alt 83 radiologiske afdelinger fordelt i alle amter, heraf 8 med lands/landsdelsfunktioner. Der er kun beskeden funktionsvaretagelse i primærsektor, idet der findes praktiserende speciallæger i diagnostisk radiologi i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i Århus Amt.

 

www.sst.dk

 

Speciale: Patologisk anatomi

0

Hvad gør man, når man ikke har talent for at tegne bygninger? Man bliver professor, dr.med i patologisk anatomi.

Professor Claus Fenger fører specialepennen i dette blad.

Som turnuskandidat (1967) blev jeg inddraget i forskning i mavetarmsygdomme. Mine kirurgiske lærere opfordrede mig til at blive mavetarmpatolog, da der i Danmark på det tidspunkt kun var en, som rigtigt interesserede sig for dette spændende område.Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?

Overvejede du andre specialer?

Jeg overvejede kort kardiologi (allerhelst ville jeg have været arkitekt, men det kræver talent!)

Nævn tre fordele ved dit speciale?

Det er spændende direkte i mikroskopet at se, hvad der foregår ved de enkelte sygdomme, og mange af billederne kan for øvrigt være ganske smukke. Derfor er det også morsomt og givende at undervise i patologi.

Patologi udnytter og bygger videre på al den spændende teori, man lærer under studiet. Moderne patologi betjener sig af mange avancerede metoder, og der er derfor også meget gode muligheder for at lave original og tidssvarende videnskab.

Patologer har travlt (som så mange andre), men ordnede arbejdsforhold og ingen vagter

Nævn tre ulemper ved dit speciale?

a. Den direkte patientkontakt mangler, men man diskuterer ofte patienterne på tværfaglige konferencer.

b. Hvis man ikke kan forestille sig at sidde halvdelen af dagen og kikke i mikroskop, skal man finde noget andet.

c. Jeg kan ikke komme på nogen tredje ulempe

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej

Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forsknings-muligheder?

Fremtiden ser lys ud. Godt nok savner vi i øjeblikket adskillige overlæger, men mange er på vej. Der vil dog stadig være plads til flere, og udviklingsmulighederne er store, også indenfor forskning.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Spændende og velordnet diagnostisk arbejde, rigtig gode muligheder for forskning og karriere.

Patologisk anatomi: Hvor, hvor mange og hvordan?

Hvor?

Patologisk anatomi og cytologi er helt overvejende et hospitalsspeciale, og der findes ikke fuldtidspraktiserende speciallæger. Der er ingen lands-/landsdelsafdelinger i specialet. Patologiafdelinger ved lands-/landsdelssygehusene varetager højt specialiserede opgaver (såsom neuropatologi, hæmatopatologi mv.) i overensstemmelse med de kliniske specialers landsdelsfunktioner. Hoveduddannelsesforløbene anbefales af Sundhedsstyrelsen fordelt med 3,5 hoveduddannelsesforløb i region Nord, 3 i region Syd og 5,5 i region Øst.

Hvor mange?

I 2003 var der 23 patologiafdelinger med ca. 210 ansatte læger.

Sundhedsstyrelsen har i Dimensioneringsplan 2003 anbefalet, at der årligt opslås 12 hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi ved en kombination af afdelinger med forskellig grad af faglig subspecialisering, således at målbeskrivelsens opstillede mål kan opnås.

Hvordan?

Speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi består af en introduktionsuddannelse og en hoveduddannelse.

Introduktionsuddannelsen varer 1 år og omfatter de mere basale kompetencer inden for patologien og giver den uddannelsessøgende indblik i faget.

Hoveduddannelsen varer 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Uddannelsen foregår gennem ansættelse i godkendte forløb på Patologiske Institutter. Det er under disse ansættelser at den mere organspecifikke del af patologien læres og relateres til klinikken.

Læs mere på www.sst.dk

Af Anne Marie Jelsig, chefredaktør, Sund & Hed

Speciale: Klinisk mikrobiologi

0

For en medicinstuderende kan det være vanskeligt at få et overblik over, hvad de forskellige specialer indebærer. Derfor har Sund & Hed i dette forår indbudt en række speciallæger til at skrive om deres speciale. I løbet af foråret vil du derfor stifte bekendtskab med bl.a. følgende specialer: Klinisk mikrobiologi, Patologisk anatomi, Gynækologi & Ob.,Reumatologi, Arbejdsmedicin, Hæmatologi, Kardiologi og Radiologi.

Af Anne Marie Jelsig,
Chefredaktør, Sund & Hed