Diagnostisk radiologi (røntgen): Denne gang er turen kommet til Jens Karstoft, der blev overlæge, dr. med. i diagnostisk radiologi, selvom han ikke deltog i radiologiundervisningen.
Af Jens Karstoft
Dr. med., ledende overlæge, røntgendiagnostisk afdeling, Medicinsk Center, OUH
Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?
Med skam må jeg melde, at jeg stort set ikke kom til noget af radiologiundervisningen i studietiden. Først som yngre læge opdagede jeg, hvor central en rolle radiologien spiller for patientbehandlingen, hvorefter jeg fik et vikariat inden for området og blev grebet af mulighederne.
Overvejede du andre specialer?
Jeg overvejede lidt kirurgien, specielt urologien en overgang, men forblev i radiologien. Dette har jeg aldrig fortrudt.
Nævn tre fordele ved dit speciale?
Den centrale rolle, det spiller, i næsten al diagnostik.
En henvisning med en problemstilling, hvor man med fascinerende højteknologi hurtigt stiller en diagnose.
Patientkontakt i den udstrækning, man ønsker det. Beskæftiger du dig med fx ultralydsskanning, har du større patientkontakt end ved de fleste kliniske specialer.
Hurtig udvikling inden for specialet. Nye modaliteter og ikke mindst kraftig stigning af interventioner/småoperationer, som kan foretages langt mindre traumatisk end ved åben kirurgi.
Nævn tre ulemper ved dit speciale?
I og med man som tværgående afdeling ikke har sine “egne patienter”, kan man til tider føle sig sat lidt udenfor og afhængig af andre.
Ellers har jeg svært ved at finde ulemper.
Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?
Nej.
Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?
Efter i en periode at have haft svært ved at rekruttere til specialet ser vi nu en stigende interesse. Specialet udvikler sig dog hastigt med øget behov for speciallæger, samtidig med at en del ældre speciallæger går på pension. Karrieremulighederne inden for specialet er således særdeles gode. Traditionelt har der ikke været stor forskningsaktivitet inden for specialet i Danmark i modsætning til de øvrige nordiske lande. Der foretages dog en del på OUH. Mulighederne er store i og med røntgenafdelinger pr. definition har et meget stort arkivmateriale.
Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?
Fordi det er spændende, det er faktuelt, det er i kraftig udvikling. Det er bredt favnende, forstået på den måde at man kan beskæftige sig med ren billeddiagnostik, have bred patientkontakt eller foretage interventioner/operative indgreb. Der er gode karrieremuligheder.
| Diagnostisk radiologi
Hvor mange?
Ved lægetællingen i år 2000 var der i alt 548 normerede stillinger på de radiologiske afdelinger. Antal uddannelsesforløb: I øjeblikket 20 normerede pr. år.
Hvordan?
Den radiologiske uddannelse sigter på at uddanne en speciallæge, der som afdelingslæge kan varetage procedurerne både i det daglige arbejde og under vagtarbejdet på en funktionsbærende enhed i en radiologisk afdeling. Alternativt skal de kunne fungere som praktiserende speciallæge. Uddannelsen foregår ved en Introduktionsuddannelse, der består af 1 år på radiologisk afdeling ved en funktionsbærende enhed, samt en Hoveduddannelse, der omfatter 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Disse erhverves ved ansættelser ved:
Hvor?
Den overvejende del af specialet er lokaliseret i sekundærsektoren i både de funktionsbærende enheder (FBE) og højtspecialiserede enheder (HSE). Den radiologiske afdeling er en central afdeling på ethvert hospital og er en tværgående samarbejdspartner for samtlige øvrige kliniske afdelinger. I år 2001 var der i alt 83 radiologiske afdelinger fordelt i alle amter, heraf 8 med lands/landsdelsfunktioner. Der er kun beskeden funktionsvaretagelse i primærsektor, idet der findes praktiserende speciallæger i diagnostisk radiologi i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i Århus Amt.
www.sst.dk
|
