Home Blog Page 3

En kandidat med fokus på klinik 

I sommer bød Esbjerg og Sydvestjysk Sygehus velkommen til deres allerførste hold af kandidatstuderende i medicin. Det er nu muligt at læse kandidaten i medicin i de fem største byer i Danmark – men alligevel skiller den i Esbjerg sig lidt særligt ud i forhold til de andre fire.  

Nytænkte læringsstrategier 

Med kun 30 studerende per årgang er det helt andre muligheder og undervisningsformer, som bygger grobund for uddannelsen i Esbjerg. 

Den lille årgang har ikke undervisning i form af Team Based Learning, såkaldt TBL, som vi ellers kender fra kandidaten i Odense. I stedet er hver enkelt studerende tilknyttet en stamafdeling, som de i løbet af de 2,5 år har et tæt samarbejde med, hvor de kan dygtiggøre sig inden for det kliniske felt og lære basale færdigheder.  

”Der er en liste over ting, som de skal have nået på stamafdelingerne, inden de er færdige – det er ting som, at de skal have læst et EKG, lagt et venflon, lagt et kateter og så videre,” fortæller studieleder, Tina Kold Jensen, om stamafdelingskonceptet. På den måde bliver undervisningen implementeret i klinikken. 

De studerende har dog stadig holdundervisning og forelæsninger – men grundet den lille årgang foregår disse i et tæt sammenspil mellem underviser og studerende, og der er bedre muligheder for at have patienter med til undervisningen. 

Det hele er samlet på sygehuset. Tina Kold Jensen fortæller: ”Den ene side af den nye forskningsbygning, som er lavet derovre, er de studerendes – der er bibliotek og der er læsesal. Der er et køkken med kaffemaskiner, og hver af de studerende har en kop, med deres navn på.” 

Bedre klinikere 

Lisa Uldahl Lambek, som er studerende på årgangen, synes, at det giver en virkelig fed helhed, at man som studerende nemt kan gå fra klinik til undervisning. Hun fortæller samtidigt: ”Der er en masse gode og dygtige mennesker omkring os, som har intention om at stable en rigtig solid uddannelse på benene, og de er vildt lydhøre.” 

For hende spiller den helt unikke mulighed om at være tilknyttet en stamafdeling helt klar ind i, at hun valgte at læse sin kandidat i Esbjerg i første omgang.  

”At have mulighed for at kombinere al den viden, man optager, med praktisk læring, er virkelig en givende ting,” fortæller Lisa.  

Fra hendes synspunkt er der rigtig meget udvikling at hente de to dage om ugen, hvor man som studerende er på sin stamafdeling. ”Her får vi noget ’virkelighed’ at hænge teorien op på – samtidigt med, at man lærer at begå sig omkring kollegaer, patienter og pårørende,” uddyber hun. 

Tina Kold Jensen håber og tror også på, at det øgede fokus på klinik i sidste ende er med til at gøre de studerende til bedre klinikere. Hun fortæller: ”Grunden til, at vi lavede tiltaget i sin tid, var til dels for at få flere studerende ud i den del af regionen, men også fordi mange studerende mener, de har for lidt klinik. De mener simpelthen, at de er for dårligt rustet.” 

Hvorfor vælge Esbjerg? 

For Lisa Uldahl Lambek er der flere ting, som gjorde, at hun endte med at vælge kandidaten i Esbjerg. Det var blandt andet det øgede fokus på klinik, men særligt også det sociale var med til at påvirke hendes beslutning. 

Hun fortæller: ”Man har normalt ikke en ’feeling’ med alle de omkring 200 øvrige studerende på ens årgang. Så at vi i Esbjerg to måneder inde i semestret allerede kender hinanden og kan bruge hinanden er virkelig en gave!” 

Lisa nævner også, at det kan føles lidt som at være i en klasse igen, blandt andet fordi de på årgangen har en kalender hængende med alles fødselsdage, og at de har etableret en kageordning.  

Hun mærker også i undervisningsøjemed, at det er en fordel at være en lille klasse. ”Vi er 30 studerende til én underviser. Dette bidrager til en mere dynamisk undervisning, som er mere deltagende og inddragende. Vi har nærmest dialoger med underviser og følelsen af ”forelæsning” er minimeret – hvilket er en god ting!” uddyber hun.  

For Lisa var kandidaten i Esbjerg det helt rigtige. Hun fortæller afslutningsvist: ”Jeg er rigtig glad for at være startet i Esbjerg, og jeg er sikker på, at det kun bliver bedre og bedre!” 

Et semester abroad

Måske har du allerede overvejet eller leget med tanken om, at der må være mere for dig derude, end der er her i lille Danmark? Du er i gang med din uddannelse, men det kribler i rejsefingrene for ikke at trykke bestil på de flybilletter, du har haft kig på i tre uger nu, men du føler alligevel ikke, at du kan tillade dig at blive væk fra din undervisning. Måske du burde overveje at kombinere din uddannelse med rejse så! 

Hvorfor overhovedet tage et semester abroad? 

Der er mange gode grunde til, at man som studerende burde tage et semesterophold i udlandet. Det er ikke kun en oplagt mulighed for allerede tidligt i sin karriere at skabe sig internationale kontakter og erfaring, eller fordi det pynter på CV’et.  

For mange er det at starte på universitetet allerede et kæmpe spring, så det at tage et udenlandsophold, skubber blot en yderligere ud af sin comfort zone. På den måde lærer du at stå på egne ben og ikke kun hjemme i velkendte Danmark, men i lande, du måske aldrig havde forestillet dig at arbejde i. Du er derfor garanteret at få udvidet din horisont på både det kulturelle, men også akademiske plan, hvilket vil medføre nye perspektiver i forhold til dit studie, og hvordan du reflekterer over tingene.   

Typer af ophold  

Hvis du beslutter dig for, at du gerne vil tage et semester i udlandet, skal du yderligere overveje, hvilken type ophold du kunne tænke dig at komme på. Du har nemlig fire muligheder: 

1) udveksling indenfor Europa, 2) udveksling udenfor Europa, 3) et intern- eller traineeship og til sidst 4) selv-arrangeret ophold.  

Udveksling inden for Europa betyder, at du vil overtage en studerendes plads på universitetet i udvekslingslandet, du har valgt, samtidig med at han/hun vil overtage din plads på SDU. Vil du derimod på udveksling uden for Europa, er processen en smule anderledes. Her bytter du ikke plads med en studerende, men vil derimod automatisk modtage økonomisk bevilling fra det respektive universitets Internationalisation Fund, når du bliver accepteret. Pladserne er dog begrænset, men er du villig til selv at betale for dit studieophold, tilbyder flere af SDU’s samarbejdspartnere rabat på studieafgiften, der må være i forbindelse med undervisningen. 

Et intern- eller traineeship er groft sagt praktik eller projektorienteret forløb. Nogle uddannelser vil som del af pensum have praktikforløb, hvor det her er muligt at komme udenlands i form af et internship, mens resterende uddannelser tilbyder mulighed for de projektorienteret forløb altså et traineeship. Det, SDU International kan hjælpe dig med i den sammenhæng, er ansøgninger om legater eller stipendium i forbindelse med projektet.  

Selv-arrangeret ophold er for dig, der har udset dig ét helt specielt universitet, som ikke er på listen over SDU’s samarbejdspartnere. De selv-arrangerede ophold kan være lidt mere tricky, da du som sådan ikke betragtes som udvekslingsstuderende og derfor selv skal stå for al kontakt, ansøgning og indskrivelse på det pågældende universitet. Du vil derfor også selv skulle stå for betaling i forbindelse med studieafgifter, dog med mulighed for at søge om udlandsstipendium til at dække noget at afgiften, hvis du modtager SU.   

Ansøgningsproces

Godt – du har fundet ud af, hvilken type udlandsophold du kunne tænke dig at komme på. Så hvad nu? Nu skal du ”bare” ansøge, men det er alligevel ikke altid lige nemt. Der er mange akademiske og praktiske ting, der skal håndteres inden, du kan tage af sted. Blandt andet er det meget godt på forhånd at vide, om opholdet er meritgældende, hvor du skal bo, hvor kan du søge stipendium, hvilke forsikringer du behøver, om du behøver visa for at studere og meget meget andet.  

Det kan være en jungle at finde ud af på egen hånd. Derfor hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad det kræver at rejse til udlandet i forbindelse med dit studie, bør du kontakte SDU International for vejledning eller selv læse mere på mitSDU, hvor du blandt andet også finder videoguides om, hvilke muligheder du har, samt hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du skal vælge, hvor du vil hen.  

ODEOLOGY 

Da Michael Magee kom til Danmark fra Nordirland, følte han, at der manglede noget. I Nordirland var han vant til at gå til fester og koncerter med techo og elektronisk musik som den primære genre. Der fandtes ikke noget tilsvarende i Odense på daværende tidspunkt. Så hvad gjorde han? Startede ODEOLOGY.  

Ideen bag 

Ifølge Michael Magee, som i dag er hovedplanlægger af ODEOLOGY begivenhederne, er det essentielt for alle mennesker at føle et tilhørsforhold uanset hvilken subkultur, man tilhører, og i Odense manglede repræsentationen af den elektroniske musik. Hvis man ikke føler sig accepteret, hvor man bor, flytter man til andre byer, hvor man kan føle sig velkommen og hjemme såsom til København, som for mange kan fremstå mere inkluderende end Odense. Magee gik derfor i gang med at planlægge Odenses nye vilde techofest, ODEOLOGY, så én gruppe i hvert fald repræsenteres.

ODEOLOGY. Grafik: ODEOLOGY

Hele ODEOLOGY-konceptet bygger på it’s a fucking party, men (og det er et stort men) det skal være en fest, der er rar for alle at deltage i. Så derfor består kerneværdierne af respekt, tolerance, accept og samtykke. Kan man ikke overholde det, bliver man helt simpelt nægtet adgang.  

”Respect makes a better party experience for everybody.”  

Udviklingen  

ODEOLOGYs første event blev afholdt i 2018 på Odeon, og det er faktisk Odeon, der har givet inspiration til navnet. Lokalisationen af festerne, der afholdes, er skiftende, men finder nu primært sted på DYNAMO. Andre gangen er festen blevet afholdt på Posten eller i Storms Pakhus, men navnet ODEOLOGY holdte alligevel ved. I dag afholdes ODEOLOGY hver 2. måned med ca. 350 techno-glade deltagere. Gæsterne er et mix af alle typer af mennesker i alle aldre. Alle er velkomne, og alle der har lyst kommer.  

Festerne 

ODEOLOGY. Foto: Hannibal-Bach

Så hvorfor afholdes de kun hver anden måned, tænker du? Grunden til det er det store arbejde og planlægningen, der ligger bag hver eneste fest. Der er nemlig ikke to ODEOLOGY fester, der er ens. Alt vil være forskelligt og nyt. Lige fra de optrædende kunstnere, DJs, bands med live instrumenter og sangere til lyseffekter og lysinstallationer til sjove små områder i salen med små overraskelser og hemmeligheder.  

ODEOLOGY skal tænkes som en alle-sansestimulerende fest. Ikke nok med den hypnotiserende elektroniske techno musik og de vilde lysshow, der i løbet af aftenen opbygger en dybere og dybere trance, vil der til hver fest ved midnat komme en surprise-optræden. Tidligere har vi set UV-ansigtsmalere, rulleskøjteshow, trapezakrobatik, ildspydere og meget, meget mere.  

Videoer og billeder fra festerne kan du se her. 

Folkene bag 

Selvom det var Michael Magee, der startede ODEOLOGY op, er han ikke alene om planlægningen af de spektakulære fester. Teamet bag består af flere hold. Holdet ansvarlig for de overraskende lysshow ledes af Kenneth Danielsen, som blandt andet har været med som lystekniker på Bon Iver tour. Derudover består teamet også af hold dedikeret til at skabe den perfekte atmosfære med dekorationer og et hold, der sørger for fotografering og videoer til evigt minde. Desuden en kæmpe gruppe frivillige af ca. 40 personer, der hjælper til med både planlægning men også til selve arrangementerne. Der er dog altid plads til flere!

Nytårsfest  

ODEOLOGY. Grafik: ODEOLOGY

Har du set dig varm på ODEOLOGY, og kunne tænke dig at udforske universet, er det ikke for sent for i år. ODEOLOGY afholder nemlig stor nytårsfest i DYNAMOs lokaler. Konceptet er som til alle de andre fest blot i større skala. Der kommer intet mindre end 4 DJs og spiller fra kl. 22 til kl. 05. Eventet er stadig under planlægning, følg derfor med på ODEOLOGY’s egen Facebook begivenhed her.

Sund & Heds store guide til merit

Har du styr på dine merit-regler? Ved du overhovedet, hvad merit er? Læs med og bliv klogere i Sund & Heds store merit-guide, hvor du hjælpes til at forstå alt det uforståelige ved merit.  

Hvad er merit? 

Hvis du tidligere har gået på en (eller flere) uddannelse(r) og gennemført enten hele uddannelsen eller bare enkelte fag, skal du søge om at få det eller de fag, som du har gennemført, medregnet som en del af din nye uddannelse. Det er, hvad man kalder for merit.

Altså – fordi du kan bevise, at du allerede har gennemført en vis læring, behøver du ikke at gentage den.  

Også selvom du har bestået et fag, som ikke er en del af din nye uddannelse, men som du vil mene faktisk kan erstatte et fag på din nye uddannelse.  

To typer af merit 

Der findes to slags merit – startmerit og forhåndsmerit.  

Startmerit er den type merit, som lige er blevet beskrevet ovenfor – altså den slags, du får, hvis du har taget en anden uddannelse/kursus.  

Forhåndsmerit søges på forhånd (hvad der også ligger i ordet), hvis du for eksempel skal på udlandsophold og gerne vil have, at den uddannelse, du får under dit udlandsophold, tæller med i din uddannelse ved SDU. Så skal SDU først acceptere kvaliteten og indholdet heraf for, at den med sikkerhed kan indgå som en del af din uddannelse ved SDU. 

Forhåndsmerit er også det, du skal søge, hvis du vil følge et kursus eller fag – som ikke er udbudt af din uddannelse på SDU – sideløbende med din uddannelse. Det kan både være på et andet universitet, men også på en anden uddannelse på SDU. 

Hvordan søger jeg merit? 

Der gælder forskellige regler for de to typer af merit. 

Startmerit 

  1. Søg om almindelig optagelse på den nye uddannelse, du i stedet ønsker at gå på. Søg via optagelse.dk. 
  2. I ansøgningsskemaet på optagelse.dk skal du angive, at du går eller har gået på en anden videregående uddannelse.
  3. Hvis du bliver optaget på uddannelsen, skal du søge om startmerit. 
     
    Uddannelsen vil give dig besked om, hvordan du søger om startmerit, og hvilke bilag du skal have med i din meritansøgning. 
     
    Når du søger startmerit, forholder din nye uddannelse sig til, om nogle af de fag, du tidligere har bestået, kan erstatte fag på din nye uddannelse. 
     
    Det desværre ikke muligt på forhånd at få en vurdering af, om eller hvor meget merit du kan få på den uddannelse, du søger ind på.  

(fra SDU: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/bachelor/indskrivning/startmerit 

Forhåndsmerit 

Den måde du søger på, afhænger af, hvad du søger forhåndsmerit til. Det vil sige, om du søger merit til et praktikophold i udlandet, et fag i udlandet, et fag i Danmark og så videre. Du anbefales at få vejledning ved dit studie her.

Fælles for disse er dog: 

  1. At alle oplysninger vedrørende faget er tilgængelige for universitetet. 
  2. Du skal kunne redegøre for, hvor meget kurset eller kurserne tæller i ECTS-point. 
  3. Du skal også kunne redegøre for indholdet af kurserne og argumentere for, hvorfor det er relevant for den uddannelse, du søger optagelse/er optaget på. 

(fra SDU: https://mitsdu.dk/da/mit_studie/diplom/hd1/vejledning/studieregler/merit) 

Hvornår skal jeg søge merit? 

Der findes tidsfrister for at søge merit – og det er vigtigt, at du overholder dem.  

Når du søger startmerit, søger du sammen med din ansøgning om optagelse. Følgende frister gælder for sommerstart: 

  • 15. marts kl. 12: Hvis du søger i kvote 2 
    (Du får svar på din ansøgning 28. juli) 
  • juli kl. 12: Hvis du søger i kvote 1 
    (du kan kun søge 5. juli, hvis du har en dansk adgangsgivende eksamen) 
    (Du får svar på din ansøgning 28. juli)  

Når du søger forhåndsmerit, afhænger tidsfristen af den specifikke type uddannelse du skal på, samt hvornår du skal det. Her bedes du søge vejledning ved dit studie for flere detaljer. Du skal dog søge i god tid og søge før semestret, hvor du skal bruge din forhåndsmerit.  

Hvem beslutter, om jeg kan få merit? 

Det er studienævnet for din uddannelse, der beslutter om du kan få merit. Du kan få vejledning hos de faglige vejledere på dit studie. 

Kan jeg klage over en meritafgørelse? 

Ja, det kan du! Det vil stå i din meritafgørelse, hvordan du klager. Hvis du vil klage over den faglige vurdering, skal denne indbringes for et meritankenævn. Ønsker du at klage over retlige forholde skal denne indbringes til rektor. 

Jeg har brug for mere hjælp! 

Merit kan være forvirrende – men der er meget hjælp at hente. Her er samlet nogle links, som du kan gøre brug af, hvis du har yderligere spørgsmål. Held og lykke! 

Mere læsning

Du kan læse mere om merit her. 

Praktik og merit

Du kan læse mere om praktik og merit her. Du kan også kontakte SDU International for mere viden om udlandsophold specifikt. 

Uddannelsesjura & Registratur 

Du kan kontakte Uddannelsesjura & Registratur, hvis du har spørgsmål til regler for merit. Det kan gøres viaspoc.sdu.dkeller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12. 

Studievejledning 

Du kan kontakte vejledningen på dit studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie for eksempel viden og vejledning om din studieordning eller, hvis du skal skrive en meritansøgning.   

Studie- og trivselsvejledningen 

Du kan kontakte Studie- og trivselsvejledningenhvis du har brug for vejledning omkring hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning og andre generelle udfordringer med studiet.  

Hjælpetilbud på SDU

Der kan være mange grunde til, at man som studerende har brug for hjælp eller vejledning – og der er mange forskellige typer af hjælp at hente. Det gælder, uanset om man er ny studerende eller lige ved at være færdig. Fælles herfor er dog, at uden at vide, hvor hjælpen findes, kan man ikke gøre brug af den.  

Derfor forsøger denne artikel at give dig et overblik over de forskellige hjælpetilbud, der findes på SDU. Så er du forhåbentligt dækket godt ind til næste gang, du er i tvivl om, hvad du skal stille op med alle dine SU-spørgsmål eller hvem du skal spørge om hjælp, når du vil søge orlov. Læs med her! 

– Studieservice

Studieservice er stedet, du kan henvende dig med, hvad end du har af spørgsmål og enten få hjælp med det samme eller blive henvist videre til den rette på SDU. Her kan du få hjælp til forhold omkring dit studie (frist for optagelse, generelle regler, registrering og så videre), vejledning af forskellige typer (eksempelvis SU og SPS), få vist vej og få info om svømmehallen. Det er også her, du kan få hjælp til IT, studiekort, andre digitale spørgsmål og print.  

Du kan læse mere her om studieservice her samt se åbningstider og kontaktformer.

– Studie- og trivselsvejledning

Studie- og trivselsvejledning kan hjælpe dig med akademisk praksis, studieteknikker, (mis)trivsel på studiet og meget mere. Du kan booke en samtale med en studie- og trivselsvejleder, hvor I kan tale om lige præcis det, du har brug for.  

Studie- og trivselsvejledningen har også en masse andre ressourcer, du kan benytte dig af; herunder podcast og webinarer. Du kan læse mere om de forskellige muligheder og kontaktformer her.

– Optagelsen

Optagelsen på SDU kan hjælpe dig med spørgsmål relateret til optagelse på både bachelor, kandidat og efteruddannelse – samt studieskift undervejs. Det kunne være spørgsmål relateret til adgangskrav, ansøgning, tvivl, sidefag, tilvalg og meget mere. 

Du kan læse mere om Optagelsen her, samt se hvilke ressourcer og kontaktformer der findes. 

– SDU International

Ved SDU International kan du få hjælp og rådgivning omkring ophold i udlandet. Du kan få besvaret spørgsmål relateret til praktikpladser, ansøgninger, optagelse, økonomi, praktiske spørgsmål, muligheder for udlandsophold, godkendte fagpakker, relevante universiteter, merit og meget mere. 

Du kan læse mere her og se, hvordan du kommer i kontakt. 

– Syddansk Elite

Syddansk Elite er en enhed på SDU, som hjælper elitesportsudøvere med at tage en universitetsuddannelse sideløbende med deres sportskarriere. Her kan man som elitesportsudøver få hjælp praktiske forhold relateret til det at være universitetsstuderende med et andet udgangspunkt, samt få tilknyttet en study-buddy, der kan hjælpe med de konkrete ting på studiet.  

Man skal ansøge om at blive optaget ved Syddansk Elite. Du kan læse mere om, hvad Syddansk Elite tilbyder, samt ansøgningsprocessen her. 

– Specialpædagogisk støtte (SPS)

SPS er hjælp til studerende med særlige udfordringer. Det kan være, hvis man har en psykisk diagnose eller neurologisk lidelse, en fysisk funktionsnedsættelse eller at man er ord- eller talblind. Det er en ordning, der skal sikre at alle studerende kan tage uddannelse på lige vilkår. Hjælpen er tilrettelagt dine specifikke behov.  

Du skal søge om at få SPS. Du kan læse mere om, hvad SPS er samt hvordan du søger her.

– SU-kontoret på SDU

SU-kontoret på SDU vejleder om SU-regler og kan hjælpe dig med at navigere i alt relateret SU, ungdomskort, kilometerpenge, tillægsklip, barselsklip og meget mere. 

Du kan læse meget mere her, samt se kontaktformer på SU-kontoret på SDU. 

– Karrierevejledningen (RIO)

Karrierevejledningen guider dig til alt relateret til karriere, job (både studiejob – men også det første job som nyuddannet), iværksætteri og kompetenceafklaring. Det sker via karrieresamtaler (personlig vejledning), podcasts, gruppersparringer og mange andre ressourcer som du kan læse mere om her. Her kan du også se, hvordan du kan komme i kontakt med Karrierevejledningen og booke vejledning. 

– Biblioteket

Biblioteket er en kæmpe ressource, hvor du både kan få hjælp og vejledning. Du kan booke en bibliotekar eller få kvik-hjælp af en bibliotekar, hvis du eller din skrive- eller studiegruppe for eksempel har brug for specifik og individuel hjælp til litteratursøgning til en opgave. Derudover er der en masse ressourcer, der kan hjælpe dig godt på vej på egen hånd, samt kurser og workshops som du kan tilmelde dig med emner relateret til referencehåndtering, litteratursøgning og meget mere. 

Du kan læse mere om, hvordan du kontakter biblioteket og booker personlig vejledning her, kurser og events her og generel info og genvej til ressourcer her. 

– Studenterpræsten på SDU

Studenterpræsten på SDU står til rådighed for personlige samtaler om lige det, du kunne have brug for at tale med nogen om. Det kan være sorg, venskaber, ensomhed eller noget helt andet. Det er et fortroligt rum, hvor samtalerne foregår under absolut tavshedspligt. Selvom det hedder Studenterpræsten behøver du ikke at være troende for at benytte dig af tilbuddet – alle er velkomne hos Studenterpræsten uanset nationalitet eller religiøst trossamfund.  

Du kan læse mere om Studenterpræsten her og booke en samtale.  

– Psykologisk rådgivning på SDU (Forskningsklinikken på Institut for Psykologi) 

Som studerende har du mulighed for at få gratis samtaleforløb ved Forskningsklinikken på Institut for Psykologi. Samtalerne kan handle om stress, ensomhed, livskriser eller andre udfordringer man kan stå i. Samtalerne varetages af psykologistuderende på kandidaten, der er i praktik i klinikken og foregår under tæt faglig vejledning og supervision er autoriserede og erfarne psykologer fra Institut for Psykologi. Alle samtaler og forløb er underlagt tavshedspligt. 

Du kan læse mere om klinikken, og hvordan du kommer i kontakt med den her.

– Studenterrådgivningen

Denne artikel hedder godt nok hjælpetilbud på SDU, men her er en lille afstikker, som er for god til ikke at have med. Studenterrådgivningen er ikke en del af SDU, men er en organisation, der yder gratis social- og psykologhjælp til studerende på videregående uddannelser. Du kan få hjælp ved Studenterrådgivningen så længe du er studieaktiv på en SU-godkendt videregående uddannelse. Du kan få hjælp til alt fra psykiske udfordringer samt mere praktiske spørgsmål om SU, barsel eller sygdom. Der er mange muligheder for hjælp – herunder grupper, individuel hjælp, online hjælp og andre ressourcer. De fysiske samtaler foregår på UCL i Odense – enten i C eller M.  

Du kan læse mere på deres hjemmeside her, booke en samtale her og læse mere om de konkrete forskellige tilbud her. 

 

Skriv til os på sundoghed@sundoghed.dk, hvis du kender til eller støder på et tilbud, som du synes mangler på listen. 

Foreningsfestival

Foreningslivet på Det Sundhedsfaglige Fakultet favner bredt, og netop derfor er der rigtig mange studerende på fakultetet, som er aktive i en forening. Som tak for deres frivillige arbejdskræfter blev der derfor i år afholdt Foreningsfestival for alle aktive medlemmer i foreninger på SUND. 

Relationer på tværs 

Som frivillig i en forening har man mulighed for at få erfaring og gode oplevelser inden for ens interesseområde, men man har også rig mulighed for at skabe relationer med andre unge på SUND.  

Studerende til festival
Foto: Anna Jessen

Sidstnævnte var særligt i fokus, da der den 17. september for første gang blev afholdt Foreningsfestival på SDU.  

På tværs af studier, foreninger og årgange blev arrangementet afholdt, og dagen var nøje planlagt med konkurrencer og lege, der rummede alt fra olympiade med stafet på hoppedyr, til musikkonkurrence og beer-pong-turnering.

Der blev også taget højde for, at foreningerne ikke nødvendigvis er lige store – der var nemlig intet krav om, at hvert hold kun måtte indeholde frivillige fra samme forening. Det gjorde, at der deltog mange blandede hold, og på disse hold var der rig mulighed for at møde nye mennesker.  

Til frivillige fra frivillige 

Foto: Mathilde Dahlin Bennetsen

Det er frivillige i foreninger, der selv har været primus motors på at få et sådant arrangement stablet på benene. Og dette vidner blot om den positive effekt det har på selve studiemiljøet, når foreningslivet trives allerbedst.  

Stemningen var også på sit højeste i det hvide festivalstelt på parkeringspladsen nær anatomi-indgangen.  Da festivalen løb af stablen klokken 14, artede vejret sig til de første konkurrencer, men hen ad aftenen måtte de studerende søge ly for regnvejret i teltet, og dette gav kun grobund for endnu mere hyggen og minglen med hinanden på tværs af foreninger. 

For blot 75 kroner var der inkluderet billet til festivalen, to drinksbilletter og et måltid aftensmad i madvognen KAO Thai, som ankom til parkeringspladsen ved 18-tiden.  

Man kan også altid regne med god stemning og iskolde sodavand og øl, når Epstein Bar er til stede. Og det var de naturligvis. Desuden serverede de også serveret lækre slush-ices, og det var et kæmpe hit blandt de studerende.

 

Ses vi næste år? 

Foodtruck
Foto: Mathilde Dahlin Bennetsen

Det vellykkede arrangement rummede i år omkring 75 studerende, men idéen er, at konceptet med tiden skal vokse sig større. Det er håbet og planen, at der vil komme en lignende festival næste år, og at endnu flere frivillige kunne have lyst til at deltage.

Arrangementet er først og fremmest foreningernes måde at sige tak for alle de frivillige arbejdskræfter, de studerende ligger i at være aktive medlemmer.  

Forhåbentligt kan det dog også være med til at gøre, at flere studerende overvejer muligheden for at komme med i en forening. SUND’s foreningsliv har stort set et tilbud til en hver smag, og det kan give utroligt meget at være aktiv inden for en forening med fokus på noget, man selv har interesse for.   

Festtelt
Foto: Mathilde Dahlin Bennetsen

Det var i hvert fald fedt at se så mange engagerede studerende hygge sig med hinanden, og forhåbentligt kan konceptet vokse sig endnu større med tiden.  

Så tøv ikke, hvis du har gået med en lille drøm i maven om at blive frivillig i en forening – og glæd dig til et brag af en Foreningsfestival til næste år. 

 

Snedig tendens skal stoppe 

På SDU følger bachelorerne i klinisk biomekanik og medicin hinanden meget tæt. Grundet de mange fællesfag er en snedig tendens begyndt at vise sit ansigt, og selvom den udefra set kan virke som et harmløst kneb, er tendensen altså nødt til at høre op.  

Klinisk biomekanik som anden prioritet 

Der er begyndt at danne sig et mønster for, at unge mennesker, som egentlig helst vil læse medicin, vælger klinisk biomekanik som anden prioritet. Kommer de ikke ind på drømmestudiet i første hug, læser disse studerende – såkaldte skabsmedicinere –herefter det første år eller to på klinisk biomekanik, mens de sideløbende fortsat forsøger at søge ind på medicin, indtil det lykkes.  

Med kun enkelte ECTS-point til forskel, er der nemlig ikke meget at indhente, når tricket i sidste ende giver pote – derfor føler mange skabsmedicinere ikke, at de har ofret særligt meget på at læse de første år som kiropraktorstuderende.  

Men hvordan påvirker denne tendens egentlig de studerende, som faktisk rigtig gerne vil være kiropraktorer?  

Spørger man studieleder på klinisk biomekanik, Henrik Lauridsen, er han slet ikke i tvivl om svaret. ”’Skabsmedicinere’ er virkelig ødelæggende for vores studiemiljø, for de vil ikke være sammen med de øvrige studerende, og de ønsker ikke at deltage i vores professionsspor,” fortæller han. 

Et egoistisk valg

Jeg har også talt med en studerende, som her til sommer var vidne til, at flere af hendes medstuderende fra kiropraktorstudiet valgte at skifte til medicin. Lad os kalde hende Sofie.  

Selvom Sofie godt kan se, hvorfor flere bruger tricket, fortæller hun alligevel følgende til mig: ”Jeg synes, det er irriterende, at de optager en plads på studiet, som går til spilde, og at man mister en ’studiekammerat’.” 

Sofie synes, det er et egoistisk valg. Hun oplever nemlig også, at det påvirker kvaliteten af undervisningen.  

”På grund af, at der er mange, der er skiftet, er vi blevet til ét kiropraktorhold i stedet for to. Det gør, at vi er rigtig mange på holdet, hvilket kan gå ud over undervisningen nogle gange.” 

Henrik Lauridsen tvivler på, at det betyder så meget, at holdene slås sammen, da det oftest først sker, når holdene er for små. 

”Dog ved jeg, at én årgang har fået deres hold slået sammen, hvor det samlede hold var stort, og det var problematisk. Det var kun én årgang det skete på, så det har vi taget hånd om,” fortæller han dog samtidigt. 

Der mangler lige muligheder

Sofie ser selv flere skævvridninger imellem de to studier, som hun mener kunne være med til at bidrage til denne tendens. Her nævner hun, at medicinerne har mulighed for meget relevant studiearbejde igennem blandt andet SPV, samt at medicinerne kan være medlemmer i foreningen FADL, som byder på en masse medlemsgoder.  

Sofie tror, at flere kiropraktorstuderende ville blive på uddannelsen, såfremt der var samme fordele for dem, som for medicinerne. 

Til denne problematik svarer Henrik Lauridsen følgende: ”Det er sikkert rigtig, men medicinstudiet er bare så meget større end kiropraktorstudiet, og det er ikke realistisk, at vi har nøjagtig de samme tilbud til vores studerende.” 

Dog mener han, at der er gode muligheder for relevant studiearbejde hos kiropraktor-klinikker rundt om på Fyn. 

Hvordan får vi løst problemet?

Som Henrik Lauridsen ser det, kan man godt forsøge at gøre tiltag, for at løse problemet, men det er svært at komme tendensen helt til livs.  

”Den bedste løsning ville være, hvis vi fik lov til at vælge dem, som har klinisk biomekanik som 1. prioritet; så ville frafaldet helt klart falde, men det må vi desværre ikke indtil videre.” 

Han nævner også problemet i, at de kiropraktorstuderende i gennemsnit har ét fag samt eksamen mere pr. modul end medicinerne. ”Vi skal aflaste vores studerende, så de ikke er så pressede på bacheloren,” fortæller han og forklarer herefter, at dette dog vil blive ændret med den nye studieordning, som træder i kraft i 2023. 

Derudover mener Henrik Lauridsen også, at skabsmedicinerne samt andre medicinstuderende bærer et ansvar for at gøre kiropraktorstudiet så godt som muligt, ved ikke at bruge dette kneb eller lokke andre til at bruge knebet. Han mener simpelthen, at det er vigtigt, man som studerende er opmærksom på hvor skadelig tendensen er og derigennem ikke benytter den. 

Det er okay at være i tvivl

En del af løsningen til, at gøre kiropraktorstudiet bedst muligt, er, ifølge Henrik Lauridsen, at reducere antallet af skabsmedicinere. Derigennem er det dog ikke sagt, at det er forbudt at skifte til medicin undervejs.  

”Nogle er reelt i tvivl om, hvad de vil, og det synes jeg er helt fint,” siger Henrik nemlig.  

Et skridt i den rigtige retning er, at de studerende på både klinisk biomekanik samt medicin bliver opmærksomme på skadeligheden at udnyttelsen af kiropraktorstudiet med denne tendens. Det er derfor helt essentielt, at vi på studierne skifter vores måde at omtale emnet på, sådan at det står klart, at vi med tiden gerne ser, at denne snedige tendens helt ophører. 

Semesterstartsfesten 2022

Så skete det igen – vores alles kære semesterstartsfest løb af stablen lørdag den 3. september! Med en kunstnerliste, der blandt andet lød på Tobias Rahim, Kato, Fabräk (og mange flere), har det været en ventet begivenhed. Der ligger dog også et kæmpe stykke arbejde bag festen – læs med for at komme med om bag scenen og blive klogere på, hvordan Semesterstartsfesten 2022 er kommet i stand! 

Jeg har talt med Louise Rasmussen, der udover at være studerende på 5. semester af HA – International Business, er én af to chefarrangører til dette års semesterstartsfest og har fortalt om oplevelsen. Læs med i følgende interview med Louise. 

Til at starte med – hvordan har det været at arrangere festen?  

Nu har jeg ikke været med helt fra starten. Jeg blev ansat, da arrangørgruppen havde været i gang med at planlægge de større ting, blandt andet budgettet, musikken, pladsens størrelse og så videre, men jeg har alligevel været med ind over mange ting. Der er virkelig blevet tænkt over tingene, og hvordan det hele kunne blive optimeret fra året før. Sidste år havde festen aldrig været så stor, så der har været mange ting at udvikle på og som skulle tænkes anderledes. Der var i år et mål på 8000 gæster, så det kunne blive en rigtig stor fest, og derfor har det også krævet rigtig meget forberedelse og planlægning.  

Festival
Foto: Syddanske Studerende

Det har været en megafed oplevelse og rigtig fedt at skulle arbejde sammen med så mange forskellige – lige fra frivillige til samarbejdspartnere – for at få festen stablet på benene. Der har været rigtig mange ting, der skulle være styr på, og der har været et stort arbejde for alle arrangørerne, som de har gjort rigtig godt.  

Vi har skullet være enige, alle har haft rigtig mange gode meninger og ideer, så det har været rigtig interessant.  Der er ting, som er blevet lavet om flere gange – også dagene op til – for at få alt til at fungere optimalt og give mening. Man går og ønsker, at festen bliver megafed. Under planlægningen tænker man meget over, hvad der kan fungere, og hvad der ikke kan. Man tænker meget på festen, også når man ikke sidder og arbejder med det.   

Dagene op til og under festen har virkelig været nogle hårde, men fede dage. At kunne se, hvad man har planlagt sammen blive til virkelighed, var det fedeste.  Det har været spændende at skulle skabe en fest for sine medstuderende og have mulighed for at give dem en god start på semesteret, samt for de helt nye studerende. 

Hvad siger mavefornemmelsen nu du/I er på den anden side af det hele? 

Vi er rigtig glade og tilfredse med festen i år. Vi nåede det ønskede antal gæster. Vi har fået rigtig god feedback gennem vores spørgeskema, som vores gode PR-gruppe har lavet. Så det er en bekræftelse på, at festen gik godt, og det er en rar følelse.    

Jeg har en overordnet god mavefornemmelse i forhold til at folk synes det var en god fest. Alle jeg har snakket med, har snakket rigtig positivt om festen. Der er dog altid lige små ting som er blevet nævnt, men det vil der næsten altid være og det tager vi jo til os.   

Hvordan har festen i år været anderledes fra 2021? Hvad har ligget bag de beslutninger? 

Scene på festival
Foto: Syddanske Studerende

Det gode ved i år var den større plads – faktisk dobbelt så stor som sidste år. Derudover havde vi fået flere barer, som gjorde, at der var mindre kø, hvilket ifølge gæsternes feedback var godt. I de to centerbarer, som vi kaldte dem, havde vi to forskellige set ups for at se, hvad der fungerede bedre end andet. Beslutningen om dette kom fra sidste år, hvor der var meget lang ventetid ved baren. Vi havde også et samarbejde med Rekom, hvor vi fik nogle erfarne bartendere ind for at optimere flowet i barerne.  Dog er der stadig plads til forbedring i forhold til placering og antal af dem. Det samme gælder toiletter – der var en del flere end sidste år, men der har man også hørt, at køen kunne blive lidt lang. 

Der blev fokuseret en del på en større og mere effektiv indgang, og dét, at vi valgte at dele armbånd ud dagene op til festen, afhjalp presset på entréen rigtig meget. I forhold til udseendet blev vi lidt udfordret på grund af vejret. Dog var ølbowling og beerpong et hit. Samtidigt havde vi i år fået Musikbanko (Bingobruvs) ud som erstatning for tidligere succesfulde comedy-show. Musikbanko var et kæmpe hit med fede præmier. Det forgik i vores partytelt, og der var helt fyldt op. Måske et større næste år vil være godt, men de fik virkelig skabt en fest.   

Scene på festival med fyrværkeri
Foto: Syddanske Studerende

Derudover havde vi et større udvalg af mad – dog kan antallet af madboder godt være endnu større, da folk ventede længe på mad. Men folk syntes, der var et godt bredt udvalg. Silent Disco var igen et kæmpe hit og rigtig godt, det var med igen i år. Dog kan man altid diskutere om pladsen til Silent Disco skal være større og åbne tidligere, end vi gjorde.   

Mange af disse tiltag er kommet fra sidste års fest, som var den største inden i år. Der var mange ting, som skulle optimeres og tænkes lidt anderledes. Derudover var målet også, at festen i år skulle blive endnu større end sidste år, og derfor skulle man hele tiden tænke på, hvad der fungerer til 8000 mennesker – så selvfølgelig skulle pladsen være større med flere barer og madboder.   

Overordnet gik det rigtig godt med udviklingen fra sidste år. Dog er der altid plads til forbedringer. 

Hvad er jeres oplevelse af, hvordan ændringerne har fungeret og er blevet modtaget? Er det noget man kan forvente at se til næste år også? 

Vi har hørt rigtig meget god feedback fra festen, og folk siger, at det var bedre end sidste år.  Det kan vi også se i spørgeskemaet, vi har delt ud, hvor der er over 800, som har svaret.   

Vi kan se, at det er gået godt i forhold til at optimere festen fra sidste år. Sidste år var der 6500 gæster. Årene før var der omkring 3000 gæster, og i år var der omkring 8000. Semesterstartsfesten har vokset meget og hurtigt. 

Når nu vi er ved næste år – kan I allerede nu afsløre noget om næste års fest – en målsætning, et ideal eller lignende? 

Vi er stadig i gang med evalueringen på årets fest. Dog er der da blevet snakket lidt om næste år, hvor festen muligvis bliver holdt et andet sted ved SDU, og her er der mulighed for at være rigtig kreativ, prøve nogle anderledes ting af og skabe endnu en fed fest. Men min tanke lige nu er at blive helt færdig med evalueringerne og arbejde videre med feedbacken for at kunne sætte sig nogle ordentlige mål og lave en god strategi til planlægning af næste års fest.   

Har du et highlight du vil dele fra enten festen eller arbejdet med at arrangere den? 

Den er svær, synes jeg, for der er mange gode ting. Men jeg har én; selvom vi havde meget at se til under festen, fik vi samlet alle arrangørerne til et glas champagne i frivillig-loungen og fik mulighed for at nyde festen. Det synes jeg var rigtig godt og fedt, at man lige havde tid til at sige godt arbejde til hinanden.  

Frivillig i bar
Foto: Syddanske Studerende

Kan man selv engagere sig i arbejdet med semesterstartsfesten?  

Man kan i den grad blive frivillig til næste års fest og være en del af at få skabt en fest for sine medstuderende og se hele opsætningen af festen. De frivillige er supervigtige for festen, og vi er så taknemmelige for alle dem, der var med i år som frivillige. Ligesom mange andre festivaler var vi også lidt hårdt ramt af manglen på frivillige. Der er mange fede fordele ved at være frivillig; man møder andre studerende, kan arbejde med venner og få en større forståelse af, hvordan sådan en stor fest bliver til.  

Derudover holder vi stor frivilligfest i oktober, og i november er de frivillige inviteret til bowling af Carlsberg med fest på en af Rekoms klubber efterfølgende.   

Vi er jo også en gruppe arrangører, hvor der er forskellige ansvarsområder; PR, HR, produktion, bar, atmosfære og indgang. Vi søger også nye studerende til disse stillinger, hvor der er mulighed for at være en del af planlægningen. Det er en fed oplevelse og god mulighed for at få nye erfaringer, være kreativ og møde studerende fra andre uddannelser. Vi hygger os rigtig meget i arrangørgruppen og fokuserer også på det sociale.  

Hvordan kan man følge med i Semesterstartsfesten og arrangeringen af den?  

Vi har både en Facebook-side og en Facebook-begivenhed,  for næste års fest, hvor man kan følge med samt følge billetsalget for 2023. Derudover har vi en Instagram, hvor man kan følge arrangørgruppen lidt mere.

Afsluttende bemærkninger? 

Jeg vil gerne give megameget ros til arrangørgruppen og de frivillige for at have arbejdet så hårdt. Derudover til Carlsberg og selve SDU for et godt samarbejde og deres støtte til festen.