Home Blog Page 3

En sjælden fugl: Auto-Brewery Syndrom

Hvis du kender følelsen af at være i byen hver lørdag og drikke dig fuld, kender du også den nederen følelse, der følger med efter at have brugt hele SU’en, fordi du skulle svinge dankortet og tylle jägerbombs og tequila sunrise hele natten. Hvad hvis jeg fortalte dig, at nogle mennesker får promiller på helt op til 4,0 – helt uden at skulle op med pungen? 

Hvad fanden?… 

Ja, det lyder utroligt, men det er tilfældet, hvis man har den sjældne sygdom kaldet Auto-Brewery Syndrom (ABS). Patienter med ABS vil opleve at have fulde-tendenser såsom slørende tale og vaklende gang. Generelt kan alle symptomerne, vi normalt forbinder med at være beruset, optræde, og mange kommer faktisk til skade under en episode. Flere patienter har desuden ofte fået målt høje promiller – alt sammen uden at have indtaget én eneste dråbe alkohol.  

Hvordan foregår det? 

Da jeg var yngre, lod vi være med at spise, inden vi skulle i byen, så det var billigere og hurtigere at blive fuld. Modsat vil ABS-patienter spise et sukkerigt måltid, og gå kold før 12. Grunden til det mærkelige fænomen er, at ved ABS vil særlige mikroorganismer i mave-tarm-kanalen fermentere kulhydrater indtaget via kosten til ethanol – altså alkohol. Det vil sige, at kroppen selv ”brygger” alkohol, hence navnet. Den dannet ethanol går i blodbanen, hvor den har sin effekt præcis ligesom, hvis du havde indtaget alkohol oralt, som vi normalt vil gøre. 

Hvordan får jeg mit eget bryggeri? 

Både børn og voksne kan have ABS. Tilstanden er ikke medfødt, men komplikationerne opstår normalt som følge af andre medicinske tilstande, sygdomme, ubalancer eller infektioner. En trigger kan hos voksne for eksempel være Chrons sygdom, der kan medføre en øget gærsvampskoncentration i tarmene.  

Et casestudy af en 3-årig pige viste, at hendes medfødte korttarmssyndrom triggerede ABS hos hende, og som følge blev hun ”fuld” efter at indtage sukkerholdig juice. Der er altså ikke kun én årsag til udvikling af ABS, men ofte foregår fermenteringen af de samme gærsvampe. En af disse hedder Saccharomyces cerevisiae eller Brewer’s yeast, som den også kaldes. Navnet skyldes ikke kun, at den brygger ethanol i ABS-patienter, men at gærsvampen meget passende bruges til ølbrygning og brødbagning.  

Men får jeg så tømmermænd? 

Selvom det lyder fedt at kunne være tipsy hele tiden uden at skulle bruge en eneste krone på den lokale bodega på Albani, er det ikke den holdning, patienter med ABS typisk har. Tilstanden er utroligt invaliderende for både dem og deres nærmeste.  

Ikke nok med, at man får periodiske blackouts, får man oven i hatten samme symptomer, som en slem gang tømmermænd giver. Det kan være alt fra hovedpine, kvalme og opkast til hukommelsestab og decideret fysiske skader sket under en episode. Skulle det ikke være nok, er der også den konstante frygt for, hvornår en episode rammer. Af samme årsag er det ikke tilladt for patienter med ABS at føre køretøjer og gør det desuden svært at passe et arbejde, hvorfor flere af patienterne udviser psykiske tilstande såsom angst og depression. 

Ingen pasta?! 

I den akutte situation, hvor en patient har høj promille, behandles for akut alkoholforgiftning. For at forhindre eller mindske antallet af episoder i hverdagen, får ABS-patienter ofte flere behandlingstiltag. Normalt vil man først forsøge at kontrollere kosten ved at skære ned på kulhydrater og sukker. Desuden vil man medicinere med antifungal (svampedræbende medicin) eller i nogle tilfælde antibiotika. Alt i alt medfører det, at gærsvampe eller bakterierne i mave-tarm-kanalen ikke kan danne ethanol og dermed undgår man blackouts.  

Så husk på Auto-Brewery Syndrom næste gang du står i baren på den irske og helt selv kan bestemme, hvor fuld du gerne vil være.    

De 10.000 hjerner i kælderen

Forestil dig et kunstigt oplyst kælderrum uden nogen vinduer. Reol efter reol står tusindvis af hvide spande, der hver er tagget med hver deres nummer, pænt linet op i numerisk rækkefølge. Det ligner umiddelbart malerbøtter med farvekoder ved første øjekast. Og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at det var præcis det, da jeg stod der. Det er dog langt fra, hvad spandene egentlig indeholder. I kælderrummet med de mange reoler er nemlig spandevis af menneskehjerner.  

Verdens største hjernesamling 

Den er god nok. I kælderen på SDU findes faktisk VERDENS STØRSTE hjernesamling på små 10.000 hjerner. 9.479 for at være helt præcis. Udover de 10.000 hjerner finder man også 50.000 paraffinblokke med små bevaret stykker fra hjernerne, 250.000 (!!) histologiske snit, adskillelige elektronmikroskopibilleder inklusiv deres negativer samt en kasse med gamle patientjournaler og obduktionsrapporter. Faktisk er journalerne så gamle, at store dele af dem er håndskrevne. Hvordan er alle de hjerner så endt her, tænker du? Det hele startede i 1945, da Lárus Einarson og Erik Strömgren blev ansat ved henholdsvis Aarhus Universitet og det psykiatriske hospital i Risskov. 

Einarson og Strömgren 

kartotek. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Einarson var ansat som anatomiprofessor ved AU, Strömgren som overlæge ved Sindssygehospitalet Risskov, som det hed dengang. Begge mænd var fascineret af den menneskelige hjerne og var meget interesseret i, hvad der resulterede, at nogle mennesker udviklede psykiske tilstande, når andre ikke gjorde. Tilbage i 1945 var det almen kutyme, at psykiatriske patienter blev obduceret ved deres død for, at man kunne undersøge hjernen og finde den underliggende årsag til de psykiske lidelser. Einarson og Strömgren var dog begge klare over, at de desværre ikke havde de nødvendige midler til at løse dette mysterium. De besluttede derfor at gemme og bevare hjernerne, så fremtidens læger forhåbentlig kunne bruge hjernerne til forskning og finde svar på netop selvsamme spørgsmål. Sådan startede Hjernesamlingen, og på 37 år frem til år 1982 voksede den til de små 10.000 hjerner, den i dag består af. Hjernesamlingen havde oprindeligt hjem i Aarhus, men blev i 2018 overflyttet til SDU. 

Reol efter reol, spand efter spand 

Hjernesamlingen. Foto: Josefine Malou Rasmussen

Da jeg først trådte ind i kælderrummet, kunne det lige så godt have været lagret hos Flügger Farver, men da det gik op for mig, hvad det egentlig var, jeg stod og kiggede på, blev jeg mundlam. Reoler med 10.000 menneskehjerner i hver deres hvide plastikkasse fra ende til anden. Den bagerste reol med de oprindelig sorte arkivkasser, hvor paraffinblokkene opbevares. Langs hele bagvæggen står gamle arkivskabe fyldt med EM-billeder. Et tilbageblik i tiden. Ligesom Einarson og Strömgren synes jeg, at hjernen er fantastisk, men også kompliceret, mystisk, kompleks og egentlig bare et rigtigt underligt organ, man ikke ved særligt meget om. I de mange spande var hjerner med alle tænkelige lidelser; demens, depression, skizofreni, you name it. Da hjernerne blev indsamlet, blev alle taget med. Det var ligegyldigt, hvilket køn, alder eller diagnose den afdøde havde. Einarson og Strömgren var visionære og ønskede at skabe de bedst tænkelige forhold for fremtidens hjerneforskere.  

Fremtidens forskning 

Martin Wirenfeldt Nielsen, som i dag står for Hjernesamlingen, håber at Hjernesamlingen kan bruges som aktiv for moderne forskning og for forståelsen af psykiatriske lidelser. Præcis ligesom Einarson og Strömgren ønskede, det skulle være. Der er stadig mange ting, vi ikke ved om for eksempel skizofreni og alzheimers, men forhåbentlig vil Hjernesamlingen på sigt give et dybere indblik i de komplicerede lidelser. 

Det kræver dog, at der selvfølgelig laves forskning på dem. En af grundene til den manglende forskning er, at psykiatrien i mange år har været stillestående, og psykiatriske lidelser var tabu i samfundet. Det er heldigvis begyndt at vende, og psykiatriske lidelser er ikke længere noget, man ikke snakker om. Der er dog stadig lang vej. Udover aftabuiseringen kræver nye resultater højst sandsynligt nye forskningsmetoder. Derudover skal det huskes, at journalerne er fysisk i kælderen på papir. Forestil dig at skulle kigge samtlige 10.000 journaler igennem manuelt. Ønsket er selvfølgelig at få disse digitaliseret, så det bliver en hel del nemmere at udføre forskning og sammenholde resultater fra de forskellige hjerner. 

Alt i alt et kæmpe arbejde, men hvis du spørger mig, er der udsigter til endnu større fortjenester. Hjernesamlingen skal altså ikke tænkes, som nogle lægers uopnåelige fantasitanker fra 1945, men den skal ses som det kæmpe aktiv, den er og kan blive for ikke kun nuværende, men også fremtidens psykiatriske patienter.  

Ønsker du at læse mere om Hjernesamlingens historie, kan du gøre det her.

Dyreforsøg på SDU

Dyreforsøg. På SDU. Kan det virkelig passe? Det kan det i hvert fald! Noget, du måske ikke tidligere er stødt på, er, at der foretages dyreforsøg på SDU – men det gør der altså. Og selvom det for uindviede kan lyde lidt som noget, der hører ældre tider til, så er det så sandelig ikke sådan, sagen forholder sig. Læs med for at blive klogere på sagen. 

Biomedicinsk Laboratorium 

Når man taler dyreforsøg på SDU, så er den helt store spiller Biomedicinsk Laboratorium, som er den centrale dyreforsøgsfacilitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense Universitetshospital. De har at gøre med alt lige fra eksperimentel biomedicinsk forskning til kirurgiske færdighedskurser, uddannelse og forskning. Det er placeret på J.B. Winsløws Vej og består af mere end 2500 m^2 dyrestald, laboratorier og operationsstuer.

Foto: Syddansk Universitet.

Hvad laver de så egentlig? 

Biomedicinsk Laboratorium har tre overordnede opgaver, som de kalder for: service, undervisning og forskning. Lad os dykke nærmere ned i det. 

Service 

Laboratoriet beskriver sig selv som et servicecenter, der yder assistance ved dyreforsøg. Afdelingen får fat på forsøgsdyr ved indkøb (og egen avl), passer dyrene og hjælper til ved indgreb. Derudover har afdelingen en rådgivningsfunktion i forhold til dyreforsøgsfaglige problemstillinger.  

Undervisning 

Afdelingen har at gøre med undervisning på flere måder. Først og fremmest underviser afdelingen i dyreforsøgskundskab, som giver dig de nødvendige forsøgsdyrfaglige kvalifikationer, for at man må være med i dyreforsøg. Derudover undervises der i kirurgiske færdigheder for både OUH og regionale sygehuse.   

Forskning 

Sidst – men ikke mindst – laver afdelingen også forskning! 

Dyreafdelingen 

Dyreafdelingen er stedet, hvor dyrene bliver ”opbevaret”. Her er plads til, at der kan opstaldes mus, rotter, andre gnavere og kaniner. Der er også plads til større dyr – eksempelvis får og grise. Og så er der særskilte afsnit til immundefekte dyr.  

Det er ikke alle og enhver, der har adgang til Biomedicinsk Laboratorium – det kræver, at man er kvalificeret til at have ansvar for eller medvirke i et dyreforsøg (her bliver det relevant med kurset i dyreforsøgskundskab). 

Som en interessant, ekstra bid af information er der kun adgang til staldområdet, hvis man er iført heldragt, hårnet og det rette fodtøj. Skulle det desuden være sådan, at du har været på besøg til andre forsøgsdyrsfaciliteter, skal man holde en karantæneperiode på 24 timer, før man kan besøge Biomedicinsk Laboratorium. Så der røg altså den forsøgsdyrsstald-crawl.  

Biomedicinsk Laboratorium har desuden både en laboratorie- og en operationsafdeling, som du kender dem fra, hvad der ellers hører til laboratorier og operationsstuer.  

Dyrevelfærdsorgan (DVO) 

Dyr er trods alt levende væsner – og dem kan man ikke gøre hvad som helst med. Til det formål findes der lovgivning, der skal følges på området. Noget, som kræves af en forsøgsdyrsfacilitet, er, at der skal være tilknyttet et såkaldt DVO. Organets opgaver går blandt andet ud på rådgivning om spørgsmål, der har at gøre med dyrenes velfærd i forhold til erhvervelse, opstaldning, pasning, anvendelse og rehabilitering.  

Etiske overvejelser og 3R-princippet 

Det gælder for alle forsøg, at der skal indhentes en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, før man kan gå i gang med det. Desuden har SDU sit eget sæt af etiske retningslinjer, når der skal bruges dyr i undervisning og forskning. Her taler de om 3R-princippet:

Refinement – alle dyreforsøg skal udføres ved hjælp af den mindst belastende teknik. 

Reduction – der skal anvendes så få dyr som muligt, uden at kvaliteten kompromitteres. 

Replacement – og der skal anvendes in-vitro (red. ”i reagensglas”) eller alternative metoder, hvor dette er muligt.  

De etiske retningslinjer foreskriver desuden, at hvis forsøget resulterer i ”smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene, ud over, hvad der er beskrevet i tilladelsen” skal forsøget stoppes. Det sker typisk i form af medlidenhedsdrab af dyrene. 

Såååå 

….. Dyreforsøg er altså ikke noget, man bare lige sådan gør og det er en rimeligt omfattende proces – lige fra start til slut. Ønsker du at dykke mere ned i emnet, har vi samlet nogle ressourcer til netop det formål. 

Flere ressourcer 

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/biolab_biomedicinsk_laboratorium

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/biolab_biomedicinsk_laboratorium/dyreafdeling

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/biolab_biomedicinsk_laboratorium/generel_information/dyrevelfaerdsorgan

https://foedevarestyrelsen.dk/Dyr/dyrevelfaerd/Dyreforsoegstilsynet/Sider/forside.aspx

De bedste læsepladser på SDU 

Hvor sidder man allerbedst, når man arbejder? Det er nok meget forskelligt afhængigt af, hvem man er og hvad man har brug for i sine omgivelser – men mon ikke, der er nogle ting, som bare er universelt nice. I anledning af, at jeg skriver bachelor lige nu, har jeg nemlig været på jagt efter de bedste læse- og skrivesteder på SDU – og er fundet frem til nogle stykker. Så hvis du mangler et godt spot til din læsning eller opgaveskrivning, kan du læse med her.  

24/7 læsesalen 

24/7 læsesalen. Foto: Leila Sabanovic.

Her er god plads. Her er stille. Stolene er ret ok. Der er store vinduespartier, så også rigtig godt med lys. Skulle det være sådan, at det naturlige lys ikke er helt nok for dig, er der også skrivebordslamper til rådighed ved alle (læs: de fleste) pladser i varierende funktionsniveau. Og så er der faktisk åbent 24/7 – her kommer skrivebordslamperne også til nytte.  

All in all er læsesalen nok min personlige favorit. Toppen af poppen om man må sige. 

Skal du sidde og hyggesnakke lidt med studiekammeraterne, mens I arbejder, er det dog ikke læsesalen, du skal på. Men vil du sidde et sted med ro og rigeligt plads, kan det være, at det er noget for dig. Og så er der også plus point for en god lokation cirka midt på Gydehutten – som gør, at salen er i nærheden af både kantine, toilet og biblioteket.  

Den flyvende læsesal 

Trappe op til den “flyvende læsesal”. Foto: Leila Sabanovic.

Okay, så det officielle navn er måske ikke Den flyvende læsesal. Men det kunne det lige så godt være. Den læsesal, jeg snakker om, finder du nemlig lige over Campustorvet – og ligner lidt, at den svæver over torvet. Og selvom den for tiden er lukket grundet nedstyrtningsfare, skal du ikke lade dig afskrække.  

Der er plus point for udsigt ned til Campustorvet og justerbare skrivebordslamper. Stolene er også her ret ok, og der er dejligt roligt. Der er desuden væsentligt mindre end 24/7 læsesalen, hvis man er mere til det. På minusfronten er der den føromtalte nedstyrtningsfare. Den kunne man nok godt være foruden.

Tag et kig ned ad gangene 

Gangen. Foto: Leila Sabanovic.

Vangene, Agrene, Bøgene, Krogene og Knoldene er de tilstødende gange, du møder, når du går ned ad Gydehutten. Går du ned ad dem, finder du flere områder med siddepladser i form af sofaer, almindelige borde og barborde. Der er desuden en masse planter og vinduespartier med naturligt lys også.   

Områderne er ret hyggelige at sidde ved, og man kan skjule sig lidt bag planterne. Afhængigt af hvor og hvornår du er der, er der enten lidt til den støjende side eller superstille. Så kig dig lidt omkring på de forskellige gange.

Pluspoint for printer lige i nærheden. Og de mange planter. 

Biblioteket 

SDU’s bibliotek rummer over et stort areal. Og det betyder også, at der er mange forskellige steder og muligheder for læsepladser. Så her er der et par underkategorier 

Runde borde  

Lidt spredt over hele biblioteket er der de runde borde, som man kan sidde flere mennesker ved. De er hyggelige, hvis man er flere, men der kan være lidt lang vej til en stikkontakt ved nogle af bordene. Så kig lige en ekstra gang, hvis du har brug for at oplade undervejs.  

Det er desuden praktisk at være på biblioteket, hvis man vil være i nærheden af semesterstartshylden eller printeren. Man kan jo altid sætte sig ved sit instituts område. Har man til gengæld brug for ro, skal man nok lede lidt videre. Biblioteket bliver flittigt brugt til gruppearbejde, så ren stilhed får man ikke. 

Enkeltmandslæsepladser 

Lidt ala læsesalen, er der også enkeltmandslæsepladser placeret forskellige steder på biblioteket. De minder på mange måder om læsesalene – med den fordel, at du er på biblioteket og som sagt har let adgang til bøger og printer af den grund. Der er til gengæld ikke lige så stille som på læsesalene. Men hvis man godt kan lide lidt baggrundsstøj, er det måske løsningen.  

Barborde 

Stort nej herfra.  

Studiecelle (på biblioteket) 

Biblioteket har ni studieceller, som man frit kan booke. Det er små lokaler med bord, stole og whiteboard. Så har du dit eget space, hvor du kan tage studiegruppen med hen. Til gengæld er der ikke nogen dør til lokalet, men i stedet en stående opslagstavle, som du kan rykke foran døråbningen for at få lidt privatliv – det lukker dog ikke støj ude.  

Du kan læse mere om booking af studieceller her.

Book et lokale 

Udover studieceller kan du også booke et lokale på SDU – både på Campusvej og i Winsløwparken. Lokalerne er mange og forskellige, men til fælles for dem er, at der er en dør til lokalet. Det er nok den vigtigste forskel fra studiecellerne.  

Du kan læse mere om booking af lokaler her.

Udforsk! 

Vigtigst af alt – udforsk selv Campus! Du kender selv dine egne behov bedst, så hav øjnene åbne næste gang, du går rundt på Campus og vær nysgerrig. Det kan være, du falder over det vildeste studiespot, som bare er helt perfekt! 

Og når du gør det (eller hvis du allerede har fundet det), skal du være mere end velkommen til at sende det til os på Sund & Hed. Det kan du gøre lige her!

Overvejer du orlov? Få styr på reglerne her

Selvom studietiden på mange måder er en af de bedste tider fyldt med venner, fester og en masse sjov og ballade, så kan den også være meget intens. Studiet kan nemt komme til at fylde, og det efterlader ikke meget tid til alt det andet i ens liv, der ikke er bøger og pensum. Derfor går flere og overvejer at tage orlov af forskellige årsager. Det kan være, at du er en af dem. Men har du rent faktisk styr på alle orlovsreglerne? Hvis ikke, så har vi samlet dem herunder. 

Hvem må tage orlov? 

For at du må tage orlov, skal du først og fremmest være indskrevet på en heltidsuddannelse. Som udgangspunkt skal du også have bestået det første år af bacheloren eller det første halve år af kandidaten, men under særlige forhold kan der bevilliges orlov, selvom dette punkt ikke opfyldes.
Herudover skal der ligge en godkendt årsag til grund for orloven, og denne årsag kan være en af følgende: 

  • Du er gravid eller på barsel 
  • Du aftjener værnepligt eller FN-tjeneste 
  • Du er iværksætter 
  • Du er eliteidrætsudøver 
  • Du er formand i en forening under Danmarks ungdomsfællesråd 
  • Andre usædvanlige forhold (Noget, du ikke selv har haft indflydelse på eller kan indrette dig efter, eksempelvis sygdom) 

Men udover, at du opfylder en af ovenstående betingelser, må du heller ikke være ved at falde for nogle af SDU’s øvrige regler for at være indskrevet på studiet.
Du må derfor IKKE falde inden for nogen af følgende punkter: 

  • Du har opbrugt alle dine prøveforsøg til en eksamen 
  • Du er ved at overskride tidsbegrænsningen for færdiggørelse af studiet 
  • Du mangler at bestå en ETCS-givende eksamen på et år 

I tilfælde af, at en eller flere af ovenstående punkter gør sig gældende for dig, skal du først søge dispensation for det pågældende punkt. Først herefter kan du få bevilliget orlov. 

Hvornår er orlov en god ide?

For at du kan være indskrevet på et studie, er det et krav, at du er studieaktiv. Det betyder helt konkret, at du skal bestå mindst ét ECTS-givende fag om året.  

I tilfælde af, at du har brug for et pusterum, men stadig har mulighed for at tage og bestå mindst et ECTS-givende fag, behøver du ikke at søge orlov. Her vil du blot kunne undlade at tilmelde dig de fag, som du gerne vil udskyde.  

Ikke at tilmelde sig fag og at være på orlov er dog ikke det samme. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på forskellen på de to, før du beslutter dig for, om du vil søge orlov eller om du vil undlade at tilmelde dig fag.
Følgende regler er nemlig gældende for orloven:

  • Perioden, hvor du er på orlov, medregnes ikke i kravet om studieaktivitet. Du vil derfor ikke kunne blive smidt ud for ikke at være studieaktiv, imens du er på orlov
  • Din tidsgrænse for, hvor lang tid det må tage dig at gennemføre dit studie, vil blive rykket svarende til den bevilligede orlovsperiode
  • Du er ikke berettiget til SU, imens du er på orlov
  • Du er afmeldt alle fag og prøver i perioden, du er på orlov, og bruger derfor ikke nogen eksamensforsøg i perioden 

Derfor kan orlov være en god idé, hvis man er bange for at blive fanget i kravet om studieaktivitet eller bange for at overskride tidsgrænsen for, hvornår uddannelsen skal være færdiggjort.  

Som udgangspunkt bliver orlov bevilliget med et semester ad gangen, men så længe, der foreligger dokumentation for, at det forhold, man søger under, er gældende, så kan orloven forlænges gentagende gang. Der er ikke en øvre grænse for, hvor lang tid man kan få bevilliget orlov. 

Hvis du er i tvivl, om du selv falder inden for en eller flere af disse punkter, kan du altid kontakte Uddannelsesjura og Registratur med dine spørgsmål. Her vil du kunne blive guidet med fokus på dit eget tilfælde. 

Café Ved Siden Af

”Ved siden af hvad?” tænker du måske, når du læser overskriften. Men tænk igen – det rette spørgsmål at stille er nemlig snarere ”Hvad er Ved Siden Af?”. For de uindviede kan vi nemlig dele, at Ved Siden Af er vores alles frivillige (og meget SU-venlige) studentercafé. Sund & Hed har talt med formanden for caféen, Ann-Sofie Nielsen, for at gøre dig klogere på konceptet, og hvad der ligger bag.   

Hvad er Ved Siden af? 

Café Ved Siden Af er en studentercafé placeret på SDU på Campus Odense. Vi ligger lige ”ved siden af” fredagsbaren Nedenunder. I caféen sælger vi kaffe, the og kakao, samt lidt kolde drikkevarer som sodavand og iskaffe. Derudover kan man låne lidt brætspil, når man trænger til en pause fra studiebøgerne.  

Hvordan er Ved Siden Af startet? 

Caféen er startet som et samarbejde mellem Syddanske Studerende og Nedenunder, som ville skabe et område med plads til studie i mere hyggelige omgivelser, samt lækre drikkevarer til studievenlige priser. Derudover er cafeen drevet frivilligt af studerende for studerende. 

Hvorfor skal man besøge jer? 

Man skal besøge caféen, hvis man har fri fra undervisning, mellemtimer eller bare skal lave opgaver. Vi tilbyder et roligt og afslappet miljø med borde til gruppearbejde og sofaer til afslapning og frokostspisning.  

Vi skaber en mere hyggelig café-atmosfære – væk fra de kedelige, hvide gange og lokaler med beton-udseende.  

Hvad kan man lave hos jer? 

Er man træt af læsesalen, eller skal man vente indtil næste forelæsning, kan man slå tiden ihjel i caféen med et brætspil eller bare læse en bog. Vi sælger både kolde og varme drikke – vi har blandt andet saft fra Adelhardt og lækker kaffe fra Nespresso.  

Hvordan kan man blive involveret eller følge med i, hvad I laver? 

Man kan finde os på Facebook på @cafevedsidenaf og på Instagram på @vedsidenafsdu.

Vi søger løbende nye frivillige, så hold øje med vores sociale medier. Ellers kan man komme forbi caféen og spørge efter formanden (mig, Ann-Sofie), og så tager vi en snak – man er også altid velkommen til at skrive til vores mail (cafeformand@gmail.com) eller over Facebook og Instagram.  

Fordomme om hinanden: ”Briller, flannel og snakker altid om Krogerup Højskole!” 

Er du også typen, der elsker at kigge på mennesker og finde på historier om deres liv, og hvilken uddannelse de har? Uanset om vi vil stå ved det eller ej, vil vi mennesker nok altid associere bestemte karaktertræk og fysisk fremtoning med et specifikt navn, uddannelse eller job, hjemby og så videre. Hvis jeg fortalte dig om en pumpet, skaldet fyr med tribal-tatoveringer på begge arme, hvis eneste glæde i livet er at drikke Monster og køre lidt for hurtigt til ræs på Striben i hans sænket bil med ekstra subwoofer i bagagerummet, xenonlygter og LED-lys i hele kabinen. Hvad hedder han? Hvis du tænker Brian, ved du præcis, hvad jeg snakker om.  

Fordomme på SUND 

For at teste jer og jeres fordomme spurgte vi på vores Instagramprofil, @sundoghed, om I virkelig er de menneskekendere, I selv går og tror. Vi snappede billeder af syv SUND-studerende på gangene på SDU og bad jer gætte, hvad de læser, hvorfor I tror det, samt hvilke karaktertræk I forbinder de specifikke uddannelser med. Hvis du missede segmentet, ligger billederne af vores studerende under highlightet UDDANNELSER. Svaret får du her.  

Som størstedelen af jer gættede på, læser Daniel og Line medicin. Emil troede I også var mediciner, men han er altså biomekker. Daniels svar var ret entydige, men Line ligner åbenbart også en, der kunne læse folkesundhedsvidenskab. Det er til gengæld den uddannelse, Kristina er i gang med, selvom I havde 50/50 medicin og psykologi på hende. Nu vi snakker psykologi, så er det altså det, Jeppe læser, selvom langt størstedelen af jer mente, han udstrålede idræt, men idrætterne er åbenbart ikke så nemme at kende alligevel. Morten læser nemlig idræt, men han kunne gå for det hele. Til gengæld er ingen i tvivl om, at Sebastian læser audiologi. Så hvorfor var I spot on med nogle, men langt fra med andre? Lad os se nærmere på, hvad I mente kendetegner SUND-uddannelserne.

Vi gør opmærksom på, at nedestående karakteristika skal forstås som en joke, og at det er vores kære følgere på Instagram, der har været på sagen med alle fordommene. Der er plads til alle på SUND. 

Medicin 

Skulle du spotte én med cykelhjelm, er det højst sandsynligt en af de kommende læger på SDU. Udseendemæssigt er de ordinære og ligner alle andre. De er dog også opgivende på livet og er konstant trætte. Pigerne er lyshårede og laver ikke andet end at strikke og fylde deres flotte fancy vandflasker op, mens de snakker om, hvor stressende det er at gå på universitetet. Drengene er til gengæld rigtig flinke og er altid klar på at feste og tylle nogle bajere på Epstein. 

Klinisk biomekanik  

Er du biomekker eller biolækker? Hvis du læser biomekanik, er du høj, flot, veltrænet, stærk, lækker og smuk. Du kunne have læst idræt, fordi du egentlig udstråler fitness, men du var for nørdet, så du måtte gå andre veje. Du synes alligevel, at det er meget sejt, at folk tror, du læser idræt, så du møder ofte op til forelæsninger i stramt træningstøj og fortæller om, hvor markeret din musculus biceps brachii er blevet. 

Folkesundhedsvidenskab  

Det er ikke nogen, man ser, og hvad fanden er folkesundhedsvidenskab egentlig?  Skulle du være så heldig alligevel at spotte en, så bruger de briller, går i flannel, er politisk aktive og snakker konstant om dengang, de var på Krogerup Højskole. Skulle du være så heldig, at du ser dem igen dagen efter, kommer de i striktrøjer, pigerne har fået flettet hår og ser egentlig lidt flippet ud. Hvis du ikke vidste bedre, kunne en FSV’er snildt gå for at læse psykologi.  

Audiologi  

Gemt langs væggen sammen med FSV’er, finder du audiologerne. De er nogle små stille mennesker, der aldrig taler og bryder sig ikke om, når andre taler for højt omkring dem. De foretrækker at have noise cancelling hørebøffer på for at skåne deres sarte øregange. Pigerne har grydepandehår og drengene bruger firkantede briller.  

Idræt  

De dumme biomekkere. De er lige så veltrænet, hvis ikke mere, men til gengæld har de glemt hjernen på bunden af deres proteinpulver. De er bøvet og ser som regel blanke ud i ansigtet. De liver kun op, hvis du spørger dem ind til, hvilket mealprep de har brugt hele søndagen på at lave. På SDU’s gange er det dem, der jogger fra lokale til lokale i stedet for at gå som alle andre. På Nedenunder til fredagsbar er det dem uden trøje på.  

Psykologi  

FSV’er og psykologer ligner hinanden. Forskellen er, at psykologistuderende har øjne, der kan kigge dig lige ind i sjælen. Ret skræmmende, men på den gode måde. De er interesseret i, hvordan du har det, men om det er, fordi de bruger dig som casestudy, eller de oprigtigt er interesseret, er ikke til at vide. Pigerne har lyst hår og bruger læsebriller. De går i fint afslappet tøj, gerne med en langærmet skjorte med strikvest udover. Drengene, tænker du? Læser drenge overhovedet psykologi? 

Prøv kræfter inden for den almene praksis 

D. 2. maj var humøret højt hos Lægerne Christiansgade, da arrangementet 1-2-3 praksisklar løb af stablen. Her var det muligt som medicinstuderende at komme og lære nogle af de færdigheder, man som medicinstuderende i en almen praksis kan komme til at arbejde med. 

Hvad bød arrangementet på? 

Arrangementet var opbygget omkring fem stande, som de studerende på skift prøvede kræfter med.  

Standene bestod af:  

  • En EKG-stand 
  • Blodprøvetagningsstand 
  • Øreskyl- og otoskopistand 
  • Stand med lungefunktionsundersøgelse 
  • En stand med fokus på jobbet som medicinstuderende i almen praksis 

Aftenen blev arrangeret af studenterforeningen SAMS Odense, som er SDU’s forening for studerende med interesse inden for almen medicin.  

Kira, der er næstformand i SAMS Odense og medarrangør på kurset, fortæller glædeligt lidt om tankerne bag aftenen: ”Vi havde sat et max på 20, sådan at man kunne nå både at høre teorien og øve det i praksis. Det passede nemlig med fire per stand. Vi endte med at have 22 med og en venteliste på 13.” 

Fotograf: Lukas Brammer Jensen.
Redigering: Christian Bæksted Jessen.

På standene underviste medicinstuderende med arbejde i en almen praksis, og derfor var der rig mulighed for at få kompetent feedback på spørgsmål og udførelse af det praktiske.  

Selvom kurset var åbent for alle medicinstuderende, var det egentlig primært med dem på bacheloren i tankerne, at kurset blev arrangeret. ”Dem på kandidaten, som har interesse inden for feltet, har ofte allerede fået et job i en almen praksis,” forklarer Kira nærmere.  

Herudover tror Kira også, at dem på B8, som snart skal op i deres eksamen i mini-OSCE, kunne have gavn af kurset. ”Vi gennemgår mange af de færdigheder, som de skal op i til eksamen – dog er det ikke pensumdækkende, det, vi gennemgår.” 

Hvorfor almen praksis? 

Og det er faktisk en af de ting, som Kira især synes er fedt ved faget. 

Uanset om man deltog i kurset med henblik på at bestå en eksamen eller på grund af en interesse for faget, så fik man lov at snuse til en masse forskelligt inden for den almene praksis.  

”Jeg kan godt lide, at almen praksis er så bredt. I mange andre specialer er det kun bestemte patientgrupper, man møder, men her ser man både børn, gravide, ældre, kronisk syge og psykisk syge personer,” fortæller hun. 

Herudover er der også noget planlægningsmæssigt ved faget, som tiltrækker Kira. ”Jeg kan også godt lide, at man som almen praktiserende læge kan vælge lidt sin hverdag selv – man kan jo både være syv læger i et lægehus, eller man kan være sololæge. På den måde kan man bygge sin hverdag lidt op, som man vil,” uddyber hun.

Hun er selv på K2 nu og pointerer derfor også, at der stadig væk er en del tid til, hun skal tage et endeligt valg. Dog er det lige nu den almene praksis, der trækker mest i hende.  

På bacheloren er det ikke meget, man får lov at røre ved de forskellige specialer inden for medicinstudiet. Derfor er det kurser som 1-2-3 praksisklar og foreninger som SAMS, der sørger for, at man alligevel har prøvet en lille smule af inden for de forskellige felter. Det kan være en god måde at skabe sig et overblik over, hvad man synes er spændende.

Vil du udforske den almene praksis? 

1-2-3 praksisklar var egentlig åbent for alle medicinstuderende – dog endte det med, at kun SAMS-medlemmer deltog.  

Til det forklarer Kira følgende: ”Vi havde faktisk fået alle pladserne optaget af SAMS-medlemmer, inden tilmeldingen åbnede for ikke SAMS-medlemmer onsdag morgen.” 

Yderligere var arrangementet gratis at deltage i som SAMS-medlem, hvorimod ikke-SAMS-medlemmer skulle betale for at være med. ”Man betaler for at være med i SAMS, så der skal selvfølgelig være nogle goder,” tilføjer Kira til dette. 

Der er altså fordele at hente ved at melde sig ind i SAMS Odense. Kontingentet er faldet fra 250 kr. årligt til 100 kr. årligt, og derfor opfordrer Kira også de interesserede til at melde sig ind i foreningen.  

Kira nævner et par fordele: ”Når man er medlem, kan man deltage i kurser gratis, blandt andet 1-2-3 praksisklar og vores ultralydskursus, som vi håber på at kunne holde på det her semester. Her i slutningen af maj holder vi også et ’Livet som KBU-læge’ -foredrag, som man også kan deltage i.” 

Herudover bliver man også automatisk medlem af Dansk Selskab for Almen Medicin, som er forældreforeningen til SAMS – og herigennem er der også en masse spændende arrangementer og møder, som man kan deltage i.  

Hvis man har interesse for almen praksis, skal man ikke tøve med at melde sig ind i SAMS Odense. Ellers er månedsmøderne i foreningen også åbne for alle interesserede, og her er det muligt at få et lille indblik i arrangementer og fordele, inden man beslutter sig for, om man selv vil være med.